Der sker noget hver dag. Selvom man råber stop og beder naturen om at dvæle lidt ved de blomstrende slåen og kirsebær, går den ubønhørligt videre. Foråret er lige så stille gledet over i forsommer. Varmen er kommet – sikkert kun på gæstevisit, men alligevel.
Slåenkrattet er afblomstret, og gøgen kukker.
Kirsebærtræerne er afblomstrede.
Mælkebøttefrøene er ved at gøre klar til at flyve ud i verden.
Græsset er vokset så meget, at det mange steder når hunden over hovedet.
Det er ved at være tid til at tage første slæt. Lægge første læs på lager til vinteren.
Det hele gror, som om det blev betalt for det. Det er de hvide blomsters tid – hvidtjørnen, der står på spring,
og alle de hvide skærmplanter.
De lyse nætter er i gang. Vi kunne stadig se, da flaskekalven skulle have natmad i går. Og høre nattergalen i krattet.
Forsommer. Grøn, overdådig frodighed. Stadig frisk luft om morgenen og lyst og nyt løv, men noget af det hele er allerede brugt op for i år. Derfor lidt blues midt i forsommerfryden. Det er så smukt, at det gør helt ondt i hjertet – man vil holde fast i øjeblikket, men det kan man ikke.
Så hæng på og tag hele turen med – følg hvert afsnit i sommerens gang og nyd det intenst – der kommer først en genudsendelse næste år.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Igen! Igen! – Godt observeret – smukt skrevet – smukke billeder – bliver glad af at læse det.
LikeLike
Tak, Karen 🙂 Håber, du er ude og nyde det dejlige vejr.
LikeLike