Comfort food. Det er mad, som både børn og voksne kan spise og føle varme, tryghed og velbehag i mave og sjæl. Det er en chicken pot pie som den her. En stuvning med kylling, majs og bønner med et sprødt låg over.
Fortsæt med at læse “Chicken pot pie – restemad med kylling”
Amerikanerne kalder det pumpkin bread. Det er nærmest en kage. En krydderkage, der skal skæres i skiver som et brød og spises med smør, med flødeost eller helt for sig selv.
Så er endnu en luns af hokkaidoen afsat. Til en lækker, cremet og mildt krydret pastasovs.
Fortsæt med at læse “Pasta med hokkaido og salvie – og lidt æblekrydret kylling.”
Græskarsuppe er en efterårsklassisker. Det bliver en god, krydret, varmende og mættende suppe. Og laver man suppen med hokkaido, behøver man ikke engang at skrælle græskarret. Hokkaidoskræl kan spises, og den bliver mør, når man tilbereder den.
Fortsæt med at læse “Varm og krydret hokkaido-suppe”Det er ikke kun et godt svampeår i år. Det er også et godt græskarår. De har myldret frem, og nu er det tid til at høste dem. Græskar i alle farver og størrelser – både spiselige og absolut uspiselige. For pyntegræskar skal man ikke spise. De er faktisk giftige, næsten allesammen. Nogle få er ikke – men hvem har tænkt sig at lægge krop til en tester?
Smukke, det er de. Faktisk er de en dekoration i sig selv. Her er resterne af mine – de blev plukket i går:
Der er én ting, der mangler i vores have. Et stort gammelt valnøddetræ. Hvis vi havde haft et, ville jeg lave valnøddesnaps – og drikke alt for meget af den – og jeg ville bage småkager med valnødder rigtig, rigtig tit – og spise alt for mange af dem også. Så måske er det ok, at vi ikke har et valnøddetræ?
Valnøddernes blanding af bittert og sødt er uimodståelig. Også i småkager.
I sidste uge begyndte svalerne at samle sig i små flokke på elhegnets tråde. Snart er de væk. Smuttet. Afsted til de varme lande. Der mangler ligesom noget i billedet, når de er væk. Deres kvidren og fabelagtige flyvekunst tager de med sig.
Man kan lugte efteråret. Våd jord, skarp luft, blade på jorden, nedfaldsfrugt – og en lille smule komøg.
‘Kagen for den Travle Husmor’. Skønt navn, ikke? Det er en gammel opskrift. En, jeg er opfodret og opfostret med, og en kage, der kan varieres i det uendelige. Endnu en af grundopskrifterne.
Sæt det indre lydspor på. Carl Nielsen: Tågen letter.
De sidste morgener har givet os en helt særlig skønhed.
Tæt tåge, der letter i takt med, at solen står op over bakkekammen. Klokken seks ligger tågen tykt, klokken ni er den væk. Tågen hyller det hele ind i et nærmest mystisk skær, der dæmper lydene omkring en og sender lyde langt væk fra tydeligt igennem.
Tågekrystallerne reflekterer lyset.
Når solen kun lige titter over horisonten bliver skyggerne lange.
Endelig – lange ben.
En dejlig tid at gå tur med hunden og vågne helt ud i fingerspidserne inden dagens mange gøremål.
God onsdag.
Lørdag morgen. Stille vejr. Stille landskab. Lidt dug og en sol, der får mere og mere magt.
Hveden er moden, grågylden og nikkende.
Det er høsttid.
Lørdag eftermiddag. Absolut ikke stille mere. Mejetærskeren brøler og støver.
Kornvognen er klar.
Den fyldes igen og igen.
Og tømmes igen og igen.
Gyldne, tørre hvedekorn. Mange tons.
Lørdag tidlig aften. To maskiner vender snuden hjemad.
Høsten er i hus, og de lange halmbunker ligger klar til at blive presset i dag. Halm til stalden, halm til køernes varme seng til vinter.
Nu kan man igen se rådyrene løbe over marken – og højt oppe svæver musvågen og glenten – nu kan de igen se musehullerne.
Om kort tid skal der pløjes og sås til igen. Årets gang – naturens kredsløb. Det føles så rigtigt.
God søndag.
Dalsgaard i Skivholme 