Fuldmåne, frost og fødselsdag

Det var en smuk weekend. Fuldmåne, frost og  fødselsdag, gæster, gaver og god mad.

Frosten fik kastanjen til at tabe alle sine blade på én gang, og de skal rives sammen i dag og smides ind til køerne. De synes nemlig, at kastanjeblade er en lækkerbidsken. Og så skal de da også have dem, mens de stadig har bid og smag.

Det er mandag igen. Det regner igen. Festen er overstået – glassene er vasket, pladerne pillet ud af bordet, dugen ligger til vask. Det kunne være lige til at blive deprimeret af, men hvorfor nu det, når weekenden har været skøn, og der er rester i køleskabet til i aften?

Det blev nu en lækker fødselsdagsfrokost takket være egne og andres gode opskrifter. Jeg havde lavet den gode rejesalat, bagt et par leverposteje og pyntet dem med bacon, svampignoner (som de hedder i virkeligheden) og syltede rødbeder, lavet coleslaw efter Newyorkerbyhearts opskrift, stegt kyllingeinderfileter omviklet med bacon, bagt et par franske tomattærter efter Lone Landmands opskrift og lavet endnu en af de næsten for lækre marengslagkager . Selvfølgelig var der også hjemmebagt grovbrød og knækbrød.  Er der noget bedre end overdådighed – eller rester til dagen efter?

Man kan ikke altid selv opfinde hele den dybe tallerken – eller det, der skal ligge på den. Der er nogle ting, der ikke er ‘nogens’ opskrift, men som simpelthen er en del af vores kulinariske kulturarv. Men der er også mange kreative kokke ‘out there’. Hvor er det dejligt, at vi lever i en tid, hvor viden kun er et klik væk. Og hvor er det dejligt, at så mange vil dele deres viden og opskrifter med mig på nettet – ja, jeg tager det skam personligt, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak.

God mandag – også selvom det regner.

Fødselsdagsmad – igen

Man skulle da snart tro, at livet her i Skivholme er én lang fest. Det er det ikke altid, men i perioder hænder det, at tingene kommer oveni hinanden, og den ene begivenhed afløser den anden. Det er lidt hårdt, men også sjovt.

Det fryser derude, og rimen ligger tyk på blade,

på blomster

og på køer.

Bondemanden er taget ud som jægersmand sammen med hunden, og katten og jeg skal gøre rent og forberede mad til i morgen, hvor der igen er fødselsdag – min denne gang.

Vi skal lave marineret kyllingeinderfilet pakket ind i bacon og coleslaw – coleslaw efter Newyorkerbyhearts opskrift. Begge dele kan nemlig forberedes i dag. I morgen formiddag skal resten laves – men – der er jo nok nogle af gæsterne, der læser med, så sløret vil ikke blive løftet før efter begivenheden.

Der skal også være tid til at komme ud – for det bliver en smuk, smuk dag. Men først ud og fodre lille tilisede Heldig, så hun kan få noget at holde varmen med.

God weekend.

Receptionsmad og spaghetti med kødsovs

Så kom frosten – og nu behøver man ikke længere bekymre sig om georginerne – nu er de nemlig faldet og skal graves op i weekenden. Heldigvis nåede jeg i al travlheden i går at få plukket de allersidste ind.

Jeg har lovet at hjælpe med maden til en reception i dag, så hele dagen i går gik med at købe ind og bage. Bage brød, kager og knækbrød til osten. Alt i store portioner. Det er forbløffende, så meget organisation, det kræver, hvis det ikke skal tage hele natten også. Man skal regne hævetid ud – lægge dejen tidsforskudt, så den kommer i ovnen lige på det rigtige tidspunkt, og ikke står og er klar, mens noget andet ikke er færdigt, mens man lige bager omgang knækbrød eller forbager en tærtebund ind imellem og så videre.

Så sidst på dagen var jeg træt som et gammelt trækdyr. Men køkkenet bugnede af gode sager, og der var også ryddet op. Der var bare hverken plads eller kulinarisk hittepåsomhed tilbage, så vi endte med den kendte klassiker

spaghetti med kødsovs. Der er tusindvis af variationer over spaghetti med kødsovs. Men jeg vil alligevel  bidrage med min, for det er jo den, jeg bedst kan lide. (Beskenhed ER jo en dyd.)

Bruger man kød, der ikke på forhånd er tilsat vand, kan det strække meget langt. Hvor 500 gram hakket supermarkedskød kun kan tage en enkelt dåse tomater, skal der to dåser til 500 gram hakket Dexter. Så opskriften lyder:

500 g hakket Dexter kød
2 store groftrevne gulerødder
2 hakkede løg
4 fed hakket hvidløg
2 dåser hakkede tomater
1 sjat hvidvin
1 spsk æbleeddike
1 spsk sukker
Salt, peber og en anelse chili

Svits kød og løg sammen, tilsæt gulerødderne, hvidløg og hakkede tomater. Giv det en sjat hvidvin, 1 spsk æbleeddike, 1 spsk sukker, salt og lidt chili. Det med vinen, eddiken og sukkeret er et trick til at give dåsetomaterne mere smag. Det giver dem både den syre og den sødme, de ellers mangler.

Lad det så koge stille en 20 minutters tid, kog pasta, bland og spis med friskrevet parmesan på toppen.

Det er ikke stor madkunst – og alligevel – det smager forrygende, og man har gjort så meget ud af sine få råvarer, som man kan.

Nu skal bilen pakkes med de mange brød, kager og knækbrød, pålæg, frugt, ost og snacks – og så går det ind til byen, hvor der skal rettes an, så det hele er fint til 50 gæster til middag. Det må egentlig være meget sjovt at have sådan et lille madlavningsfirma.

God fredag.

Tidlige tanker om jul

Der er et område, hvor jeg aldrig bliver voksen. Jul. Jeg glæder mig allerede. Jeg glæder mig over julepynt i blade og tilbudsaviser, jeg kan sniffe rundt i butikkernes afdelinger med julepynt allerede nu i slutningen af oktober, og jeg bliver ikke træt af det. Tværtimod føler jeg mig frygteligt snydt, når de fjerner julepynten før jul for at gøre plads til grimme nytårshatte. Det er som en rutschetur fra paradis til helvede sådan rent æstetisk.

Det bedste ved julen er julepynten. Dekorationerne med alle de ting, man har samlet i årets løb – og måske en lille engel, madonna eller fugl.

Kalenderlyset. Skålen med kugler. Buketter med gran og tulipaner.

Adventskransen.

Og så er der julemaden – selvom jeg ikke bliver helt vild i julevarmen over chokolade og konfekt. Det er mere alle de lækre ting, man kan lave til julefrokosten. Og selvfølgelig kunsten at lave den helt rigtige andesovs.

Men først og fremmest er det pynten og dekorationerne. At det glimter i alle kroge, og der dufter af gran og hyacinter.

Og musikken. Julesangene og salmerne. Fra Pyrus til Messias.

Hvis vejret samarbejder, går alt op i en højere enhed.

Billederne her er selvfølgelig klip fra tidligere år. Jeg glæder mig til at lave en ny adventskrans og nye dekorationer i år, til at synge Velkommen igen guds engle små – ja til, at hele juleriet for alvor begynder. Som et lille barn.

God torsdag – her lige knap to måneder før jul.

Fyldt hokkaido med krydret svinekød og valnødder

Hokkaido er – udover at være meget kønt orange og nærmest perfekt proportioneret – et af de bedste spisegræskar, man kan få. De er ikke vandede, de holder faconen, når de bliver tilberedt, og skrællen kan spises. Derfor kan de bruges til dekorativ mad, der også smager dejligt, som for eksempel fyldt med krydret svinekød og valnødder.

Fortsæt med at læse “Fyldt hokkaido med krydret svinekød og valnødder”

Og så brød solen frem

Søndag eftermiddag blev det solskin.

Det gjorde helt ondt i de halvmørke-tilvænnede øjne. Men det gjorde godt for alt andet.

Køerne begyndte at tørre.

Heldigs nye lange vinterpels støvede, da hun blev klappet.

De små Mariebær lyste rødt i solskinnet.

Himlen var blå.

Bærrene lyste rødt, og løvet gult.

Man må prøve at beholde lidt af solskinnet indeni til mandagsbrug.

God mandag.

Kraftig gulerodssuppe med ingefær, spidskommen og chili – masser af chili

Skoven gløder mere og mere.

En ligeså smukt gylden og kraftig suppe, der varmer helt ind i sjælen, er lige, hvad man har brug for efter at have været ude i det evigt silende og dryppende efterårsvejr.

Billig og sund er suppen også – men det kan man heldigvis ikke smage.

Man skal bruge:

3 store gulerødder
3 mellemstore kartofler
1/2 stor porre eller en hel mindre
1 lille løg
Ristet og stødt spidskommen, rist selv, det færdige lugter af armsved – det GØR det altså.
1 spsk revet frisk ingefær
2 fed hele hvidløg

Chili efter smag
Salt
Ca. 1 liter god suppe
Frisk koriander til drys

Gør grøntsagerne i stand og skær dem i småstykker, riv ingefær, rist og stød spidskommen i en morter, og svits det hele hurtigt i lidt olie en gryde. Hæld suppen på og lad grøntsagerne koge møre – det tager en 20 minutters tid. Blend med stavblenderen og smag til med salt og chili. Simpelt.

Kartoflerne jævner suppen, så der er ingen brug for fløde. Kan du mærke, det klør, lige der hvor helgenglorien er ved at vokse ud?? Gør kort proces med det og spis nybagt brød med smør til – det genopretter balancen.

Nu skal der bages – krydderboller og rundstykker til os og til gæster. Der skal vaskes og gøres rent, og der skal laves en portion citron- og ingefærmarmelade. Og i morgen er det så tid til den årlige indfangning af ungdyr, og de skal holdes glade med ekstra godbidder, så de ikke bliver kede af at gå rundt i fangfolden – kødet skal være klart til den 9. november. Det er måske lidt barsk – men det skal jo til.

Rigtig god weekend.

Svineskank simret med æbler, enebær og salvie.

Svineskank – den nederste del af grisens ben – er meget kødfulde på en frilandsgris. Til gengæld er de slet ikke fede. Man kan virkelig godt se, at de skanke har været brugt til at løbe på. Skank er kompakt kød, der kræver lang tilberedningstid – velegnet til lørdage, hvor man er hjemme, men hvor man ikke vil stå i køkkenet hele dagen.

Som efterårsret simret med årstidens grøntsager og smagsgivere er det god lørdagsmad – også til gæster.

Til en stor portion skal man bruge:

2 svineskanke
3 store æbler eller tilsvarende små, skrællede og skåret i både
2 stængler bladselleri i tern
1 porre i tynde skiver
1 stort løg i tern
2 store gulerødder i tern
1 håndfuld friske salvieblade – hakkede
1 spsk let knuste enebær
Smør til bruning

Vand
Salt og peber

Start med at tage frakken af kødet – væk med svær og eventuelt fedt.

Brun skankene i smør i en stegegryde, tag dem op og svits resten af ingredienserne, til de falder lidt sammen. Læg skankene tilbage i stegegryden, hæld vand på, så det lige dækker og lad det simre et par timer.

Når skankene er møre, skal de tages op og køles så meget af, at man kan håndtere dem. Mens de køler af, kan man koge sovsen ind til den konsistens, man foretrækker, og smage den til med salt. Æblerne jævner sovsen, så det behøver man ikke at tænke på.

Pluk kødet fra benene, fjern eventuelt fedt og sener og læg kødet tilbage i sovsen. Varm det hele godt igennem og spis med lyst og glæde. Det mætter meget. Vi lavede kartoffelmos og rødbedesalat til, og der var til to dage plus en portion i fryseren til en dag, hvor man gerne vil slippe lidt nemt om ved det.

Alt undtagen den sidste gennemvarmning af retten kan gøres nårsomhelst – man behøver ikke at time det, til aftensmaden skal være klar. Hvis man – som jeg – tit gør rent lørdag formiddag, er man jo hjemme til at holde et halvt øje med gryden i ny og næ. Og simreretter bliver oftest kun bedre af at stå og trække. Faktisk kan man også sagtens lave det hele klar dagen før – hvis man da altså har bedre tid der.

God torsdag.

Spicy æblesovs til svinekød

Æblerne rasler ned fra det alt for høje, gamle æbletræ, der står i resterne af det, der engang var en æblehave. Æblerne hænger langt, langt oppe,

og de eneste vi får, er dem, der falder ned. Fortsæt med at læse “Spicy æblesovs til svinekød”