De store maskiners tid

De gange jeg har besøgt et storkøkken, har jeg været vildt imponeret af de store maskiner. En vippestegepande, der kan rumme 200 frikadeller, en røremaskine, der er højere end mig, en opvaskemaskine på størrelse med vasketunnelen nede på tanken i Harlev. En dåse flåede tomater med 5 kilo i. Det hele er stort – man føler sig næsten som en lilleput, der er gået forkert.

Men det er ingenting i forhold til de maskiner, der skal til, når der skal laves mad til køerne. Der kan man snakke om storkøkken. For det første er ingredienserne til årets vintermad flere hektar med græs og vårbyg.

Det skal slås. Med en græsklipper, der er 6 meter bred.

Billede1

Billede3

Så skal det tørre et par dage og presses. I baller på ca. 500 kilo.

Billede4

Til sidst skal det pakkes ind i mange lag tynd plastic med en pakkemaskine på størrelse med en campingvogn.

Billede5

Og stables med en balletang – en overdimensioneret grilltang – to havelåger på pind.

Det er helt klart de store maskiners tid, nu hvor vinterfoderet skal sikres. Der klippes, høstes, pakkes og brummes af store maskiner. Og det er lige imponerende hver gang.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

3 kommentarer til “De store maskiners tid”

  1. Morjje
    Ja der skal det tunge Grej til når Fadeburet til La Mukka og andre Dyr skal fyldes op.er det eget Grej i bruger eller lejer i det via Maskinstationen??
    Go Fredagsdag

    Like

    1. Lidt af hvert. Vi har traktor, såsæt, plov og tipvogn – klippere, pakkere og høstere er maskinstationens. Et lille fritidslandbrug som vores er ikke stort nok til at betale for den slags mastodonter.

      Like

      1. nope de koster spidsen af en månefærge der skal være en uudtømmelig pengepung til for at have hele legetøjet selv

        Like

Der er lukket for kommentarer.