Tom rede syndrom?

I formiddags beskar vi dronningebusken. Den var blevet kolossal og var ved at kvæle jasminbusken, der står ved siden af. Det skulle egentlig have være gjort noget før – men busken var ikke ubeboet. En lille sanger havde rede i den og har opfostret mindst ét kuld små sangerspirer, der kan glæde os næste år.

Nu var reden forladt. Ungerne er fløjet, og far og mor ligeså.

Billede1

Et fantastisk bygningsværk. Cirka 10 cm i diameter, bygget af bittesmå kviste, foret med hundehår og dun og tætnet med mos og lav. Hvor er de dog dygtige sådan nogle bittesmå fugle.

Billede2

Næste år skal de på den igen. Der er dronningebusken nok også vokset en halv meters penge igen, så de kan gemme sig i ly af bladene og nyde privatlivets fred i endnu en yndig lille rede.

Naturen er virkelig forunderlig.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

3 kommentarer til “Tom rede syndrom?”

  1. Jeg kan kun blive benovet, når jeg finder tomme fuglereder i min have. Sikke mange flyveture med et bette kun i næbbet, der skal til for at frembringe en sådan konstruktion. Det kræver masser af energi, og de mennesker, der “spiser som en fugl”, skal jo æde som gale.
    Stor glæde i spisekammeret – i går lavede jeg marmelade af 1 kg rensede hyben; for første gang i mange år uden orm. Jeg tror, jeg vil af sted efter endnu en portion for også at skabe glæde i fryseren.
    Da jeg var et halvstort barn, var det mig, der plukkede og rensede frugterne, og min mor, der lavede marmeladen. Nu har jeg også fornøjelsen af at lave marmeladen (og stå med næsen ind over gryden!). Jeg vil sende en portion til min veninde i USA. Vi mindes ofte de gange, vi kørte i biografen i Aalborg og endte hjemme i køkkenet hos os – min mors nybagte brød med smør og godt med hybenmarmelade OG et glas kold mælk. Inden jeg kørte hende hjem, sluttede vi af med et glas portvin. Der var nu ikke noget så skønt som et godt gilde i køkkenet!

    Like

  2. yep de kan noget de små pipper.rene kunstværker, især væverfuglenes reder er jo arkitektoniske mesterværker
    Go´Søndagsdag

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: