Et af de steder, vores gæster i B&B’en næsten altid besøger, er Den Gamle By. Det er også et af mine yndlingssteder, og i går var vi derinde på en lille ferieudflugt. Mest for at se den nye afdeling fra 1974.
1974. Det er egentlig ikke så længe siden – og alligevel. Det er allerede historie nu, og om få år vil det være endnu mere historie.
De fuldt møblerede lejligheder i huset Tårnborg er uovertrufne. Kernefamiliens lejlighed, kollektivet, den kvindelige skoleinspektørs smukke hjem – alle vegne omkring os kunne vi høre genkendelsens glæde hos de andre, der oplevede det samme som os. Der holder biler fra den tid på gaden, cykler fra dengang og endda en vaskeægte Velo Solex. Og forretningerne – det er som at tage en tur tilbage til sin egen barndom. Genkendelsens glæde. Tag selv ind og se det. Det er gennemført det hele.
Nu vi var der, skulle vi også gense alle de skønne huse og haver, som vi plejer. Genkendelsens glæde.
Bag husene er der lavet tidstypiske haver. Både prydhaver og køkkenhaver. Det var ublandet fryd at gå der i solskinnet og se på alle de skønne blomster, de fine køkkenhaver og det smukke haveskur i Apotekerhaven.
Skræpperne ved vandet.
Og drivhusene.
Der fandt jeg endelig ud af, hvad min smukke lilje hedder. Den fra min Mormor, som jeg spurgte jer om for nogle måneder siden. Den her lille skønhed.
Den hedder Zephyrblomst, og det var genkendelsens glæde, da jeg så den i drivhuset – og opdagelsens glæde, da jeg fandt ud af, hvad den hedder.
God onsdag.
Hej Karen
Sikke en dejlig sidegevinst at få, med turen i Den Gamle By. Jeg har også ledt på nettet efter den smukke lilje – men uden held – så det glæder også mig, at få sat navn på den. 🙂
Karen
LikeLike
Ja, det var virkelig dejligt. Det er sjovt nok, men man vil jo gerne VIDE noget om tingene – man kan godt nyde synet uden at kende navnet – men at kende det gør den ekstra dejlig. Og klart nok, at det skulle være en blomst, der passede ind i Den Gamle Bys samling af gamle potteplanter – min mormor var jo fra 1897 🙂
LikeLike