‘Kagen for den Travle Husmor’. Skønt navn, ikke? Det er en gammel opskrift. En, jeg er opfodret og opfostret med, og en kage, der kan varieres i det uendelige. Endnu en af grundopskrifterne.
Forfatter: Karen Engell Dalsgaard
Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.
Tågen letter
Sæt det indre lydspor på. Carl Nielsen: Tågen letter.
De sidste morgener har givet os en helt særlig skønhed.
Tæt tåge, der letter i takt med, at solen står op over bakkekammen. Klokken seks ligger tågen tykt, klokken ni er den væk. Tågen hyller det hele ind i et nærmest mystisk skær, der dæmper lydene omkring en og sender lyde langt væk fra tydeligt igennem.
Tågekrystallerne reflekterer lyset.
Når solen kun lige titter over horisonten bliver skyggerne lange.
Endelig – lange ben.
En dejlig tid at gå tur med hunden og vågne helt ud i fingerspidserne inden dagens mange gøremål.
God onsdag.
Høsten er i hus
Lørdag morgen. Stille vejr. Stille landskab. Lidt dug og en sol, der får mere og mere magt.
Hveden er moden, grågylden og nikkende.
Det er høsttid.
Lørdag eftermiddag. Absolut ikke stille mere. Mejetærskeren brøler og støver.
Kornvognen er klar.
Den fyldes igen og igen.
Og tømmes igen og igen.
Gyldne, tørre hvedekorn. Mange tons.
Lørdag tidlig aften. To maskiner vender snuden hjemad.
Høsten er i hus, og de lange halmbunker ligger klar til at blive presset i dag. Halm til stalden, halm til køernes varme seng til vinter.
Nu kan man igen se rådyrene løbe over marken – og højt oppe svæver musvågen og glenten – nu kan de igen se musehullerne.
Om kort tid skal der pløjes og sås til igen. Årets gang – naturens kredsløb. Det føles så rigtigt.
God søndag.
Lykke er masser af lykkekløver
Let at få til at gro. Let at dele. Let at opbevare om vinteren. Køn. Både blade og blomster. Der er mange forskellige slags – forskellige blade, forskellige blomster.
Jeg elsker mine lykkekløver, der fylder krukkerne på brønddækslet. Det startede alt sammen med et enkelt løg af den tofarvede med de røde blomster. Et par år efter kom en enkelt potte af de røde til, og et par år efter kom de ensfarvede grønne med de hvide blomster. Nu er der spandevis af løg og løgknolde – og pottevis af lykkekløver.
De tofarvede har små løg, der deler sig lystigt igennem sommeren. De røde og lysegrønne har rodknolde, slangeformede, der vokser sig til en hel ormegård. For begges vedkommende gælder det, at de ikke kan tåle frost, og at man skal tage potterne ind om vinteren. Men har man ikke plads til det, graver man bare løg og rodknolde op og lægger dem tørt, indtil det igen bliver forår. Jeg havde dem liggende i en papirpose i bunden af skabet i årevis, før vi fik så god plads, som vi har nu.
Til foråret deler man dem – rodknoldene i utallige småstykker – lægger dem i ny jord, vander og venter. Få uger efter titter de første kløverblade op, og efter en måned til halvanden står de som på billedet. De holder hele sommeren. De yngler som lykkeløver – og man får potterne fyldt ganske gratis med en minimal indsats.
Og pasning hen over sommeren? Bare vand og lidt flydende gødning i ny og næ.
Ikke så dårligt, vel?
I dag skal der høstes hvede. Når duggen er væk, kommer mejetærskeren fra maskinstationen. Bondemanden kører kornvognen. Det bliver spændende at se, hvor meget det giver.
God lørdag.
Sjældne væsener
‘Hvad er det, der flyver rundt ovre i floksene? Er det en sommerfugl?’
‘Det ligner en kolibri.’
‘Jamen, der er da ikke kolibrier i Danmark? Og den har følehorn – det har kolibrier ikke.’
‘Jeg har telefonen her – sid så stille, så jeg kan fotografere dig – gad vide, hvad det er?’
Google: ‘stort nektarsugende kolibrilignende insekt’. Svar: Duehale. En sommerfugl. En sjælden sommerfugl, der ikke ses hvert år i Danmark. Var her sidst i større antal i 2006, står der. Den sidste varme sommer, vi husker. Forvekslingmuligheder: kolibri. Billederne på nettet passer. En sjælden gæst i floksene. Forunderligt.
Og mens vi er ved det eksotiske – hvem bor så i et hul under kældertrappen?
Den her. Stor vandsalamander. Fredet, beskyttet art. Kendes på halen og de gule aftegninger på bugen.
Lille er den – selvom den hedder ‘stor’. Og vi skal nok passe på, når vi går ned ad trappen om aftenen – og hælde lidt vand ud, så den kan få sig et bad.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
Jo, Skivholme ER et godt sted at være – også for småkræ.
God onsdag.
Ovnbagt fennikel fra haven
Sensommer er det nu. Himlen har fundet sin septemberfarve frem. Morgenluften er klar og lidt skarp, og duggen trækker lange striber på drivhusets ruder. Det er blevet efter sommerferien vejr. Tilbage til skolen vejr. Smukt med et strejf af vemod.
Alle vegne omkring os høster de. Vores hvede er ikke høstet endnu – den har stadig for højt vandindhold, men i køkkenhaven høster vi til den helt store guldmedalje. Kartofler, spidskål, squash af alle slags – og fennikel.
I går prøvede vi ovnbagt fennikel, og det kan anbefales.
Man skal bruge:
1 stor knoldfennikel
30 gram smør i tern
2 spsk revet parmesan
Salt, peber og folie
Skær toppen med bladene af din fennikel og giv dem til den ko, der fortjener den mest. Skær knolden i både, læg bådene i et ovnfast fad, fordel smørternene, drys med salt og peber.
Læg folie over fadet. Sæt fadet i ovnen en halv times tid på 200 grader. Når fennikelbådene er møre, tager du fadet ud, fjerner folien, drysser med parmesan og sætter det ind igen i 5-10 minutter, til osten er smeltet og gylden.
Lækkert tilbehør til fisk, kylling eller gris.
God tirsdag.
Det grove brød – min basisopskrift
Dejen med rugkerner, hørfrø og honning er en af de mest brugbare opskrifter, jeg har på rygmarven.
Den kan bruges til boller, til brød, til trekanter, til sunde sandwichboller… til alle former og faconer.
Fortsæt med at læse “Det grove brød – min basisopskrift”Lækker æggesalat med lidt bid i
Æggesalat. Den kan være mild som på engelsk. Den kan være med med karse, eller den kan være med purløg. Den kan være med karry. Alle slags smager forrygende i sandwich – og på rugbrød. Min yndlingsæggesalat er den her med lidt mere bid – leveret af syltede agurker, kapers, løg og en klat dijonsennep.
Til fire sandwich skal man bruge:
4 hårdkogte æg
2 hakkede syltede agurker
2 spsk kapers
1 halvt lille hakket løg – eller 4 forårsløg i tynde ringe
2 spsk mayo – jeg bruger Hellmanns
1 tsk Dijon sennep
Kog æggene og køl dem af. Hak dem – det går let i en gammeldags æggedeler, hvis man først deler ægget på den ene led og derefter på den anden.
Hak agurker og løg, og hak også kapers let for at frigive smagen. Bland med de hakkede æg og rør det sammen med mayo og en teskefuld sennep.
Enkelt, men lækkert. Det er rart at have nogle lette opskrifter på lager, når man synes, man har fortjent en lækker frokost, selvom man har travlt. For hvornår har man egentlig ikke det? Hvis man skulle vente, til man både fortjente den og havde masser af tid – jamen så blev det nok først anden torsdag i næste uge.
God mandag.
Tom rede syndrom?
I formiddags beskar vi dronningebusken. Den var blevet kolossal og var ved at kvæle jasminbusken, der står ved siden af. Det skulle egentlig have være gjort noget før – men busken var ikke ubeboet. En lille sanger havde rede i den og har opfostret mindst ét kuld små sangerspirer, der kan glæde os næste år.
Nu var reden forladt. Ungerne er fløjet, og far og mor ligeså.
Et fantastisk bygningsværk. Cirka 10 cm i diameter, bygget af bittesmå kviste, foret med hundehår og dun og tætnet med mos og lav. Hvor er de dog dygtige sådan nogle bittesmå fugle.
Næste år skal de på den igen. Der er dronningebusken nok også vokset en halv meters penge igen, så de kan gemme sig i ly af bladene og nyde privatlivets fred i endnu en yndig lille rede.
Naturen er virkelig forunderlig.
God søndag.
Solstik – et lækkert bær
Solstik er andet end en sygdom forårsaget af for meget sol. Det er også et bær. Et bær, der er en blanding af solbær og stikkelsbær. Vi har sådan en busk nede i frugthaven. Store, sorte bær med en smag, der er lige netop det: en blanding af solbær og stikkelsbær. Sort som solbær og med store kerner som stikkelsbær.
Solstik kan bruges til de samme ting som solbær – og stikkelsbær. De har samme ulempe som stikkelsbær, nemlig at de skal nippes. Og de bliver modne samtidig med solbærrene, og kan derfor godt gå hen og blive lidt glemt i skyndingen og plukkeræset.
Busken bliver kæmpestor, hvis den får lov. Nye buske laver man ved nedkrogning eller af stiklinger – det går lynhurtigt.
Det er en sjov busk at have, og bærrene er allerbedst, når man bare går og nipper til dem, når man er i haven. Får man ikke plukket dem alle sammen, jamen så er de populære hos fuglene, så det er såmænd ikke nogen skade til.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 