Professorens Pomeransmarmelade

Pomeranser er en vinterfrugt. En bitter citrusfrugt, man kun kan få i kort tid hvert år. I december og januar og måske et par dage ind i februar. Den dufter himmelsk – mere citrusagtigt en nogen anden citrusfrugt. Spis den ikke rå. Den er meget, meget bitter – men fantastisk i marmelade.

Dette glas med smuk, solskinslysende pomeransmarmelade har jeg fået af professoren i den gruppe på universitetet, hvor jeg arbejder. Han har selv lavet den – deraf navnet Professorens Pomeransmarmelade. Egentlig er det lidt af en tilsnigelse, for opskriften havde han altså fået af sin kusine, Gunvor. Men Professorens Pomeranser – det klinger nu godt, så lad det blive ved det.

Billede1

Opskriften på en dejligt stor portion kommer her. Direkte fra Gunvors til professorens køkken og videre ud til mit – og nu til dit køkken.

Man skal bruge:
3 kg pomeranser
3 økologiske citroner
3 kg sukker
Rød Melatin til 6 kg frugt

Fremgangsmåde:
Kom frugterne i en gryde, dæk med vand og kog dem, indtil de er som punkterede bolde. Lad dem køle af i vandet – gerne natten over.

Halver frugterne, klip det mørke stykke, hvor stænglen har sidde af, og skrab frugtkødet ud med en ske. Kom frugtkødet tilbage i saften i gryden og kog saft og frugtkød i en halv times tid. Si saften og kasser frugtkødet. Bring saften i kog med cirka halvdelen af sukkeret og lad den koge i 10 minutter.

Skær frugtskallerne i tynde, tynde strimler, og hak dem groft, når de er strimlet på den ene led.

Hæld nu 1 – 1,5 l af saften fra, si den og hæld den på flasker. Saften smager himmelsk i salatmarinader, i sovs, i sammenkogte retter eller i desserter – hældt over is for eksempel.

Kom herefter de strimlede og hakkede frugtskaller i resten af saften, bring det i kog og lad det koge i 2 min. Kom resten af sukkeret i – hold eventuelt lidt tilbage – kog op og smag til, så marmeladen ikke bliver alt for sød. Den skal have lidt bittert bid.

Tilsæt melatin efter anvisning på posen, skum af og hæld marmeladen på atamonskyllede glas. Luk dem med det samme og sæt dem koldt med det sammen. Det bliver marmeladen mere stiv af.

Nu har man masser af pomeransmarmelade. Nok til at spise på ristet brød på engelsk vis – eller på en ostemad – der smager det næsten allerbedst.

Billede3

Og man har nok til at forære et glas til en kollega – hvis man da er en gavmild og meget rar sjæl.

God Søndag.

Jeg gør det helt forkert

Jeg gør det helt forkert. Behandler min orkide helt forkert, altså. Stik imod alle forskrifter. Alle vegne læser man, at orkideer ikke kan stå i direkte sollys. Min står i et vindue, der vender mod sydvest. Der er masser af sol – især om sommeren.

Billede12

Fortsæt med at læse “Jeg gør det helt forkert”

Hasselbach variationer

“Variety’s the very spice of life, that gives it all its flavour.”

Sådan skrev den engelske digter William Cowper en gang i 1700 tallet. Det gælder for livet, for kartofler – og for andre rødder.

Billede8

Her kommer et par variationer over de kendte (og højt elskede) Hasselbach kartofler. Fortsæt med at læse “Hasselbach variationer”

Kyndelmisse

Februarkulden har lukket sin ring.
Himlen har sne i sin dyne.
Grå silhuetter, der lister omkring,
spejder: Er tøvejr i syne?
Gennem sneen flammer som ild
første erantis! Måske faret vild?
synger sin februarsalme.

Billede2

Solbrændt med hue, dér står du igen,
sendt af Vorherre med glæde,
rund og fornøjet, min trofaste ven,
glad som et barn på sin slæde.
Håbet lyser dér, hvor du gror,
bryder som troen den frosthårde jord.
Tak for din februarsalme. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse”

Hvordan steges en oksesteg – sådan i al almindelighed?

Vores kødkunder spørger tit om, hvordan man steger en stor steg. Eller en lille. Så her kommer grundopskriften.

Om en oksesteg er stor eller lille, steger jeg den på samme måde – og jeg bruger altid et stegetermometer. Fortsæt med at læse “Hvordan steges en oksesteg – sådan i al almindelighed?”

En klassisk simregryde med gris, bacon og champignon

Weekendmad. Helt sikkert. Mormormad? Eller retro? I hvert fald en klassisk 70’er gryderet. Fuld af smag – og med både fløde og bacon. Skamløst godt.

Fortsæt med at læse “En klassisk simregryde med gris, bacon og champignon”