Søde kartofler glaseret med honning og kanel

Salt, ja. Peber, ja. Og et lille drys chili? Helt bestemt. Men honning og kanel?

Man skulle tro, det blev alt for sødt, hvis man brugte honning og kanel i en opskrift med søde kartofler. Men amerikanerne gør det, englænderne gør det, og vi måtte også lige prøve. Og det bliver ikke for sødt. Kartoflernes sødme bliver kun lige understreget.

Fortsæt med at læse “Søde kartofler glaseret med honning og kanel”

Ipomoea – snerlen, der giver søde kartofler

Mon ikke det er syttende gang, jeg skriver, at søde kartofler faktisk ikke er kartofler, men rodknolde fra en snerle? Mindst syttende gang. Nu har jeg været så heldig at få netop sådan nogle snerler – pragtsnerler er de, og de har det skønneste løv.

Jeg har fået fire slags, og ud af dem skulle de tre faktisk kunne give lidt søde kartofler. Slet ikke som i varmere egne, men måske bare et par små stykker til efteråret? Hvis ikke, vil de i hvert fald have pyntet hele sommeren. Fortsæt med at læse “Ipomoea – snerlen, der giver søde kartofler”

Tærtebund af søde kartofler

En tærtebund af revne kartofler er en meget enkel, billig og hurtig måde at lave en tærtebund på, og den bliver rigtig god – og med langt færre kalorier end den traditionelle tærtedej.

Nu har jeg også prøvet at lave en tærtebund af søde kartofler, og det kan bestemt anbefales. Fortsæt med at læse “Tærtebund af søde kartofler”

Opskrifter med søde kartofler

Jeg tror snart, jeg kunne skrive en bog om søde kartofler, for efter først at være lidt tvivlende – sådan lidt ‘hvad skal man da med dem?’ – er jeg blevet overbevist fan af søde kartofler, og jeg har lavet rigtig mange forskellige retter med dem.

En virkelig nem og lækker udgave er den her med honning, chili og limesaft. Fortsæt med at læse “Opskrifter med søde kartofler”

Søde kartofler i julehumør

Citron og kanel giver smag til de citronglaserede søde kartofler i julehumør.

Helt julemad skal det ikke være, før det virkelig er jul. Men det er det snart, og et strejf af julesmag og juleduft passer til årstiden. I opskriften på søde kartofler i julehumør kommer julestemningen fra et lille drys kanel, et drys sukker og masser af citronsaft. Fortsæt med at læse “Søde kartofler i julehumør”

Søde kartofler i fad med sprødt låg

Efterårsorange mad. De søde kartofler med det smukke, orange indre kan bruges til meget andet end bagte, søde kartofler. Her er opskriften på søde kartofler i fad – let krydrede, bløde, søde og møre og med sprødt låg.

 

Fortsæt med at læse “Søde kartofler i fad med sprødt låg”

Lækkert tilbehør med søde kartofler

De store, søde kartofler har de alle vegne, og når man køber dem, ender de oftest med at blive brugt i kartoffelmos eller som fritter. Fritter og mos er da også godt, men skal man lave dem til lidt ‘fint’ tilbehør, har jeg et godt forslag. Små, søde toppe.

Fortsæt med at læse “Lækkert tilbehør med søde kartofler”

Bagte søde kartofler med rosmarin, parmesan og en god klat smør

I lørdags lavede vi de langtidsstegte, krydrede andelår igen. De andelår, der er krydret med julekrydderier – ingefær, allehånde, kardomme, appelsin og portvin. Tilbehøret var inspireret af sidste uges fyldte, bagte kartofler.  Fyldte, twice-baked, søde kartofler.

Fortsæt med at læse “Bagte søde kartofler med rosmarin, parmesan og en god klat smør”

Svinekotelet med lyn-coleslaw og sprøde, søde kartofler

Søde kartofler er egentlig slet ikke kartofler. Det er rodknolde fra tropiske pragtsnerler (jeg ville gerne se sådan en mark blomstre!), og de er meget lækre, selvom de ikke lige er fra urtehaver heromkrings. Lidt af et brud på mine spis så lokalt som muligt principper, men hvad – jeg drikker jo også te og spiser ingefær, og det kommer heller ikke fra urtehaven. Dogmer – er det ikke noget med film fra halvfemserne??

Hvis man vil have sprøde, bagte skiver af den søde ikke-kartoffel, skal man skrælle den, skære den i skiver og lægge skiverne i koldt vand i en times tid. Det virker også på almindelige kartofler – og persillerødder og pastinakker.

Tør dem og vend dem først med olie og derefter med mel eller majsmel (for nu at blive i de områder, kartoflerne kommer fra) blandet med lidt salt og måske en anelse chilipulver – det søde passer så godt til det stærke. Bag dem i en halv times tid på 200 grader, til de er bløde indeni og sprøde udenpå – gerne med varmluft – der er en del fugt, der skal bankes ud af dem.

Mens kartoflerne bader, kan man forberede en lyn-coleslaw. For har man ikke tid til at lade sin færdige coleslaw trække så længe, som den har godt af (flere timer), kan man snitte hvidkålen fint, lægge den i et dørslag og drysse den med salt. Saltet trækker vand ud af kålen og giver samme effekt som en lang trækketid: blødere kål – mere ‘coleslaw-agtig’ kål.

Mens der bades og saltes er der tid til andre ting. Man behøver jo ikke at holde øje med dem – de går ingen steder. Heller ikke selvom der går lidt længere tid end beregnet, for det gør der jo let.

Rør en dressing (Newyorkerbyhearts opskrift) af Hellmans mayonnaise, lidt dijonsennep, sukker, æbleeddike og olie – tilpas mængden, for coleslaw skal ikke sejle i dressing. Riv en gulerod og et æble groft og bland det sammen med dressingen og kålen – husk at skylle kålen godt, så eventuelt overskydende salt forsvinder.

Når de søde kartofler er næsten bagte, er det tid til at stege koteletterne. Vend dem i den samme majsmelsblanding, som kartoflerne fik.  Brun dem i smør på begge sider, og steg dem ved middelvarme i 3-5 minutter på hver side afhængigt af tykkelsen. Sprøde udenpå, møre indeni – ligesom kartoflerne.

Nem mad til en hverdagsaften – men af lørdagsklasse.

Der skal jo noget til at fodre den flittige bondemand – han har stået ude længe og ventet på crossfitterne – men de kom ikke, og så måtte han selv gå i stalden. Ungdommen er ikke, hvad den har været, som allerede de gamle romere sagde. Det var et forretningskoncept, der gik dødt på førstedagen. Og jeg var da ellers lige ved at oprette et akutjob til en receptionist til at håndtere tidsbestillingerne.

Sådan kan det gå. Og det gør det nok også – går altså.

God onsdag.