Endnu en godbid. Tilbehøret er nogle gange det vigtigste. Det bliver det med de her kartofler, der sagtens kan spises som en selvstændig ret.
Twice baked potatoes hedder de på engelsk. Måske kender du dem, måske har du glemt, at du kender dem, og trænger til at blive mindet om dem? Udhulede, bagte kartofler med alskens lækkert fyld.
Her er de med bacon, løg, parmesan og en klat cremefraiche.
Du skal bruge:
5 kartofler (gang selv op, hvis du skal lave flere)
1/2 pakke bacon skåret i tern
1 hakket løg
2 spsk cremefraiche
50 g fintrevet parmesan (eller grana)
Hakkede forårsløg til pynt
Start med at finde nogle kartofler i posen, der er nogenlunde ensartede i størrelsen. Jeg synes, de bliver mest lækre, hvis de ikke er for store.
Vask dem, prik dem hist og her og bag dem – gerne i mikroovnen. Lad dem køle lidt af og skær dem i halve – på den lange, flade led. Udhul kartoflerne og mos det, du skraber ud, med et piskeris. Lad kanten på kartoflerne være nogenlunde stabil, så de kan fyldes op igen.
Steg bacon og løg sammen, til løgene er klare. Rør blandingen i skålen med kartoffelmos. Rør også cremefraiche og halvdelen af osten i blandingen.
Fyld kartoflerne, drys resten af osten over og bag dem i ovnen ved 200 grader, til osten er brun og lækker.
Pynt med hakkede forårsløg.
Bacon og ost er den klassiske version, men kartoflerne kan fyldes med meget andet. Skinke, champignon, letdampet spidskål og citronskal, krydderurter og en klat smør – find selv på mere.
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Mmmm. Jeg bliver sat helt tilbage til 70’erne, fløjlsbukserne og Okseblod fra Irma (det var en rødvin).
Sådan nogle kartofler smager skønt og fortjener at blive trukket frem igen.
LikeLike
Okseblod – var det ‘den med tyren’? Jeg drak ikke så meget vin i 70’erne – men jeg har da indhentet det forsømte siden 🙂 Men fløjlsbukserne med svaj husker jeg tydeligt – jeg havde dem i lilla – bredriflet – wow 😀
Mange af 70’er retterne dukker op igen nu – det er blevet mormormad. Når jeg tænker mormormad, er det mad fra 50’erne… time flies, som man siger…
Kh, Karen
LikeLike
Nej, den med tyren var fra Skjold Burne og helt passé blandt os unge og smarte, der købte vin i moderne Irma. Hvidvinen hed Præstetanker. Og mine fløjls var blå 🙂
Jeg har lært, at det ikke hedder mormormad, men oldemormad. Tag den!!!
LikeLike
🙂 Jeg spiser det uanset navnet – og min mormor ville også have været oldemor, hvis hun var blevet 104 🙂
LikeLike