Kreative kræfter

Inspireret af vores nabokommunes højt besungne status som europæisk kulturhovedstad var temaet for årets landsbydag ‘Kulturby’.

Det gav områdets kreative kræfter mulighed for at vise lidt af alt det, de kan og gør.

Borum Eshøjs Venner udstillede nogle af de flotte kostumer fra Borum Eshøj spillene.

(Kender du ikke Borum Eshøj, så kig her – eller tag en tur på Moesgaard Museum, hvor de begravede fra højen er udstillet som del af den meget flotte udstilling om bronzealderen.)

Sygruppen i Sognegaarden viste nogle af de dragter, de er i gang med at sy til alle Skanderborg Provstis præster til årets store Lutherfejring.

Den fine, gamle symaskine er i øvrigt til salg – er du interesseret, kan jeg formidle kontakt.

Krea Kids fra Herskindskolen viste nogle af deres flotte frembringelser.

Krea Kids er et koncept, udsprunget og udført af den lokale kunstner Kirstine Korshøj Jørgensen, hvis malerier også var udstillet. Her viser Mads stolt sin mors malerier frem.

Krea Kids børnene mødes en gang om ugen, lærer om kunst og prøver selv teknikkerne af – med stort held. En skam, at man skal være ‘kid’ for at være krea kid, ikke? Mere om Kisser en anden gang, for vi har planer om en udstilling af hendes malerier i vores Bed & Breakfast hen over sommeren.

Frøken Solskin Glas havde en flot salgsudstilling. Også Frøken Solskin kommer der mere om meget snart.

Derudover var der skolens børnekor – søde og rørende og som sædvanligt mesterligt ledet af Anne-Marie Elbech, der også er en fremragende organist. Der var ung, lokal rock – seje var de.

Der var foredrag, fællesspisning, børnediskotek, snak og hygge.

Vi kan godt være stolte af alt det, der foregår i vores område. Et hjertesuk kunne dog være, at det altid er de samme, det hænger på. Alt for mange kommer bare, smækker rumpetten i sædet og bliver siddende tungt med kaffekoppen.

De får ikke mange point hos mig – nej op med rumpetten og hjælp til og vær med. Det behøver ikke være så svært, vel? Og det er meget sjovere at være aktiv end passiv.

God mandag.

Urimeligt tyranni

I forgårs kom vores genbo over for at fortælle, at han havde set tre suspekte typer stå ud af en bil og gå hen og åbne portene til vores maskinhus. Den ene talte i mobiltelefon – og det lød østeuropæisk. De kørte, da de så, han havde set dem. Siden har vi ikke slappet meget af – og ingen af os var hjemme hele dagen i går, hvor jeg helst ville have stået og holdt vagt – med kagerullen under armen og et bistert glimt i øjnene.

For hvad mon sådanne typer kan finde på, hvis de opdager, der ikke er noget at hente? At der ingen diesel er? At der ikke er bærbare computere, ingen fladskærmsfjernsyn – og heller ingen dyre smykker?? Jeg forestillede mig et ødelagt hjem og væltede blomsterkrukker.

Billede3

En ting var i hvert fald sikker – hunden skulle ikke være alene hjemme. Så hun kom med mig på arbejde. Det lykkedes faktisk at bestille noget – en hel del endda. Men det var lidt som at have et lille barn med – et, der ikke syntes, det var særlig sjovt at være på arbejde vel at mærke. Som løb hen til døren, når hun hørte skridt eller stemmer, peb, hvis hun var alene på kontoret et øjeblik, blev bange for printeren – men gladeligt spiste halvdelen af min madpakke.

Og så var det skønt at komme hjem og se, at der ingenting var sket. At hus og have var helt som i morges, da vi kørte.

Billede2

At rodet i drivhuset var mit eget rod.

Billede1

Og at det samme gjaldt køkkenets kaos. Det var ene og alene selvforskyldt.

Og hunden? Hun mere eller mindre sov resten af dagen, efter vi kom hjem, mens jeg ryddede op, bagte brød og gjorde rent i B&B’en. Det var nemlig hårdt at gå på arbejde, syntes hun.

Billede4

Er det dog ikke træls, at man sådan skal lade sig tyrannisere? Helt personligt så jeg gerne lukkede grænser for alle med et brækjern bag i bilen. Men det er vel ikke til at se på dem, at de er dem, de er. Var det dog bare som med Bjørnebanden i Anders And – DEM kan man genkende hvor som helst.

God fredag.