Den lange række af egetræer ned langs vejen ind mod engen er fyldt med agern lige nu. Råger og krager holder fest.

De flyver frem og tilbage efter agern i alle døgnets lyse timer. Rågerne skræpper konstant, som råger nu gør. De burde vel egentlig ikke kunne tale med mad i næbbet, men det går fint.
Vi har mange råger heromkring. Og krager. Og ravne. Men rågerne er dem, vi hører mest til, fordi de samles i store, råbende (‘rågende’) flokke. Man siger, at den nemmeste måde at se forskel på råger og krager er at se efter, hvor mange der er. Er der kun nogle stykker, er det krager. Er der en flok, er det råger.

Råger lever mest af frø, kerner og nødder, men de spiser også insekter og orme. De burde måske hedde hamsterfugle, for ligesom de andre ‘sorte fugle’, hamstrer de føde, f.eks. vores agern, som de gemmer til vinteren. Det er nok en af forklaringerne på, at der dukker små egetræer op overalt?
De stjæler også fra hinandens lagre. Ligesom egern. Og de er en plage, når de i kæmpe flokke overfalder en nysået majsmark – eller hænger ud ved foderstakken og piller alt det gode ud af køernes mad. Det er skam ikke kun politikere, der er ude på at ødelægge landbrugserhvervet. Sultne råger gør også deres.
Men lige nu samler de agern fra vores træer, og det er de velkomne til. Der er tusinder og atter tusinder af agern på træerne.

Derfor er der et leben og en skræppen som hvert år på den her tid. Endnu et umiskendeligt tegn på efterår.
God tirsdag.