Et nyligt brakpudset stykke af græsmarken er blevet Maggies nye tumleplads.
Man kan skøjte rundt, så der står græs til alle sider, man kan glide i det, og man kan stikke snuden ned og lege muldvarp, mens man prøver at fange mus. Det kan det gå lang tid med. Hun fanger ingen, men hun kan lugte, de har været der. ‘Har været’ er kodeordet. De er væk i deres musehuller på et splitsekund, når de hører hundepoter gungre hen over jorden.
Tumlepladsen er nu bare en heldig ekstra gevinst. Der er nemlig mening i galskaben.
I virkeligheden handlede brakpudsningen om at forny græsmarken på det stykke. Husbonden havde ladet græsset stå, for at det skulle så sig selv. En rigtig miljøvenlig – og besparende – måde at forny græsset. Lad det vokse, lad det modne, lad det drysse frø og lad det tørre, nu uspiselige for selv den mest sultne ko, græs klippe, så de sidste frø drysser af, og stråene kan gøde jorden.
Genialt, ikke? Og så er det sjovt for hundene. Der er meget at snuse til under græsset – også for Rosie, der mere lunter end tumler.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 