Det kunne have været meget værre. Træer kunne have væltet i stedet for bare at kaste små og store grene overalt. Og hele taget kunne være røget af i stedet for kun et par plader.

Det her er overkommeligt. Så længe det altså ikke lige begynder at regne helt vildt, for det er stadig for farligt at begynde at reparere på det.
Vi var i København i går – til børnefødselsdag på Nørrebro. Vi kørte tidligt, afleverede hundene til pasning og satte kursen sydpå og over Fyn. Det var med lidt bange anelser, for hvem havde ikke hørt om stormen Malik, der var på vej? Og hvem har lyst til at sidde i en bil på en motorvej og vente på, at Storebæltsbroen lukker op igen?
Vi fulgte nøje med hele dagen, og da de lukkede broen for lette køretøjer vendte vi næsen hjemad. Vi kom over. En times tid senere blev broen helt lukket for biler. Der var fartbegrænsning på 50 km i timen, og det var en meget passende fart. Det ruskede voldsomt i bilen – både på højbroen og på lavbroen.
Også Vejlefjord broen havde fartbegrænsning på 50. Og også der ruskede det voldsomt. Men hjem kom vi på trods af store grene og et enkelt væltet træ på vejen. Det var faktisk ikke så rar en tur, selvom vi sad trygt inde i en tung bil. Det var godt at komme hjem.

I dag er vi lidt flade, men det er der vel ikke så meget at sige til. Jeg sørgede for kirkekaffe i formiddags,

mens Husbonden hentede hundene, og resten af dagen er vist sat af til stille hygge, mens vi venter på, at det bliver så vindstille, at man kan håndtere tagplader.

Håber, du også kom godt gennem stormen.
God søndag.
Ja, man glæder sig, når man ikke har fået noget i hverken hoved eller hus. Jeg håber tagpladen er erstattet af noget, der holder de kommende dages regn ude.
LikeLike
Tagpladerne er sat op igen. Det er det, man får ud af at beholde de gammeldags tagplader af jern. De går ikke sådan lige til. Heldigvis, for de kan ikke skaffes længere 🙂
LikeLike
hvor intet voves, intet vindes, mere er der ikke at sige til det
LikeLike
Så sandt, som det er sagt.
LikeLike