I går skrev jeg om den kønne plante, Fløjlsplanten, der nu står i køkkenet. Nu er køkkenvinduet fint, og jeg er i gang med at gøre husets andre vindueskarme klar til de mørke ruders tid, der lige så stille har sneget sig ind på os.
Emneord: indretning
En ny og spændende plante
Det er ikke kun i haven, at løv og stængler med særlige farver gør sig godt. Det gælder også i vindueskarmen. Hos Decoplant i Skivholmes søsterlandsby, Herskind, har jeg fundet en bemærkelsesværdig potteplante.
Den ser virkelig sådan ud. Lilla. Fortsæt med at læse “En ny og spændende plante”
Småpiger og gamle damer
Lyserøde porcelænsroser, glansbilleder, kagedåser med kattekillinger med sløjfer om halsen. Den slags lige lidt for yndige ting har jeg altid forbundet med småpiger og min barndoms meget gamle damer – den slags gamle damer, der slet ikke findes mere. Med sorte kjoler, tynde hvide knuder i nakken – og tykke, beige støttestrømper. Den slags.
Fra blank, lilla potte til dæmpet, hvid romantik
Inde på mit arbejde stod der en høj, lilla potte med en halvvissen plante i. Den snuppede jeg med hjem og tog under kærlig behandling.
Kalkmaling, voks, et billede fundet på nettet, en blonde og en gammel kinesisk lykkemønt var lige det, den trængte til.
For at den skulle se lidt rustik ud, brugte jeg en grov Fortsæt med at læse “Fra blank, lilla potte til dæmpet, hvid romantik”
Det er alle de detaljer, sagde de.
Jeg blev så glad, da vores gæster i B&B’en roste indretningen i weekenden. Det er alle de detaljer, sagde de. Man bliver ved med at få øje på noget nyt, og det hele passer så godt sammen og til den gammeldags stil. Når man hører den slags, bliver man glad, ikke?
Det er jo lige meget, Fortsæt med at læse “Det er alle de detaljer, sagde de.”
Hvad opslagstavlen gemte
Opslagstavler bliver let rodede. Som køleskabsdøren hos en børnefamilie. Og alligevel er de ikke til at undvære. De er gode til ‘den der invitation med det søde billede’, til ‘det der kort, der var så fint’, til smådimser, souvenirs, museumsbilletter med kønne billeder, fine fjer fundet på marken og meget mere.
Vi har altid haft en opslagstavle i køkkenet. En lille en, for jo mindre den er, jo mindre rod er der plads til. Den har også altid passet til gardinerne – igen for at skabe en form for orden.
Da vi fik nye gardiner i køkkenet for nylig, og der så oven i købet også blev malet, skulle opslagstavlen renoveres igen.
Det er temmelig enkelt at gøre. Man løsner de søm, der holder pladen på plads i rammen, dækker pladen med et nyt stykke stof, som man hæfter fast på bagsiden af pladen med tegnestifter, sætter pladen tilbage i rammen og slår sømmene i igen.
Derefter kommer det vanskelige. Hvad skal man hænge op igen? Ja, ‘den der invitation’ fra for snart fem år siden – den ryger. Det samme gælder julekort med babyer, der efterhånden er blevet teenagere, musvågefjer, der fælder og alt andet, der bare slet ikke bidrager til hyggen mere.
Men – den lille keramiksag fra Assisi, den lille kirke fra et broderisæt, der kom med et dameblad en gang til jul, de kønne helgenkort, der var med i en pakke fra Nana, dengang hun havde Drømmegaven – de bliver. For hvor skal de ellers være?
Det samme gør den gamle 25-øre, som vi bruger til at skrabe skrabejulekalender. Det kan jo være, den bringer held? Ikke, at den har gjort det endnu – men måske næste gang?
Hvis man vil lære lidt om folk, kan man kigge på deres opslagstavler, hvis de har en. De er afslørende, for det stylede smutter snart, og pladen vil igen være dækket af nye invitationer, julekort, billetter og udklip. Rodet – men ret hyggeligt.
God tirsdag.
Af og til kan man godt bruge lidt hjælp
Der er nu mindre end to uger til Palmesøndag. Påsken er lige om hjørnet, og det er på høje tid at få fundet påskepynten frem.
Vi er lidt forsinkede i år. Det skyldes både, at jeg slog hovedet, og at vi har fået malet. Og når jeg siger ‘har fået malet’, er det lige det, jeg mener.
Vi har fået malet – af malere. Sikke en luksus. Der var så meget, der trængte – alt træværket blandt andet – og da vi fik et samlet tilbud på træværk, spartling, fugning og vægmaling, sagde vi ja tak.
Jeg er lykkelig for, at vi besluttede os til at få professionel hjælp til malingen. Vi kan bare ikke nå det hele, selvom vi prøver, og af og til må det bare være i orden ikke at gøre alting selv. Det gik lynhurtigt. Professionelle malere kan bare det der. Male dørkarme med pensel – helt uden at spilde eller ramme ved siden af.
Nu stråler det hele, så det er en fryd. Dørkarme, vægge, vindueslysninger – ja, endda hoveddøren har fået et lag og ser helt ny ud.
Vi er langsomt ved at komme tilbage på plads. Der skal sorteres lidt mere og smides lidt mere ud – meget kommer til at se sådan lidt slidt ud, når omgivelserne bliver fornyet – og så skal der påskepyntes for alvor.
Jeg kan altså kun anbefale det. Af og til at give slip og lade nogle andre tage over.
God mandag.
En ny slags gardiner
Vi har tre ens – ikke særligt store – vinduer ud mod skovhaven og vejen. Vinduet i den lille entre, vinduet i mellemgangen og vinduet i køkkenet.
I mange år har der hængt foldegardiner i vinduerne. Dem lavede jeg, da vi flyttede ind. Vi havde boet i byen i 6 år på det tidspunkt, og der skal gardiner kunne trækkes for. Både for at skærme mod nysgerrige blikke og for at lukke gadelys ude. Her trækker vi aldrig for. Der er ingen gadelys, og det er da højst et rådyr eller ræven, der kan kigge ind fra marken overfor.
Derfor hang de gardiner bare der og samlede støv i alle deres mange folder.
Gardiner af en eller anden slags skal der næsten til, hvis ikke vinduerne skal se for upåklædte ud. Tekstiler hygger. Løsningen blev en lille kappe – 35 cm lang – sat fast med velcro. Ret smart fundet på, hvis jeg skal sige det selv.
Da vinduerne er ens, er gardinerne også blevet det, og det har givet et helt nyt og lettere udseende i alle tre rum.
De er også nemme at hive ned og vaske. Det er praktisk – især for køkkengardiner.
Jeg er ret glad for de nye gardiner, og derfor ville jeg lige give ideen videre her på en grå og diset lørdag, hvor tågen hænger helt nede om ørerne på en og giver lyst til indendørs sysler.
God lørdag.
Ideer med bøger, lys og brænde
I går var jeg til kick-off på et stort nyt projekt. Det foregik i Centralværkstedet i Aarhus, der er indrettet i nogle af DSBs gamle værksteder lige bag Bruuns Galleri. Det er ikke sådan et sted, jeg ville forvente den store hygge, men jeg blev overrasket. I den del af Centralværkstedet, der hedder Smedien – den gamle kedelsmedje – var der et utal af levende lys arrangeret kreativt med bøger og brænde.
Og selvom der var 15 meter til loftet over de fritlagte bjælker, fik de mange lys det til at virke varmt og hyggeligt.
Nu ved jeg godt, at ingen har plads til at stille en dobbelt palleramme med brænde i stuen som lysestage. Det ville nok også virke noget malplaceret.
Men prøv engang at se de mindre arrangementer.
Salmonsens Konversationsleksikon er kommet til ære og værdighed, og et par andre gamle og dekorative bøger følger trop.
Lysene stod i øvrigt på låg fra Weck glas.
Måske er der en ide eller to, du kan bruge? Der er i hvert fald noget, jeg vil ‘oversætte’ til hjemlige forhold. Min reol rummer også et af de gamle Salmonsens i 24 bind…
Jeg ville heller ikke være ked af at eje et par af de kønne tallerkener og skåle.
God torsdag.
Grå blade og rosa blomster
Normalt er jeg ikke meget for kalanchoe – brændende kærlighed eller koraltop, som den blev kaldt dengang nede i halvfjerdserne, hvor den kun fandtes med orangerøde blomster og mørkegrønne blade. Men også indenfor planteverdenen går udviklingen stærkt, og forleden mødte jeg en ny lille potteplante, jeg først ikke kunne se noget genkendeligt ved. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det faktisk var en kalanchoe – en med lyse grå blade og sartrosa blomster.
Bløde farver, stille farver og meget yndige farver.
Nu må vi se, hvordan den arter sig. Om den holder, eller om den er en ‘buket i en potte’. De grå blade vil være kønne hele året, og er den ligeså livskraftig som sine formødre, tror jeg, der er en blomsterforædler, hvis lykke er gjort.
Den passer lige ind i den romantiske stil, som jeg er så glad for, og den kan sikkert også stå ude om sommeren, hvis sommeren ikke bliver alt for våd. For der er én ting, jeg husker fra halvfjerdsernes brændende kærlighed. At de som de sukkulenter, de er, ikke holder af alt for meget vand.
God onsdag.
