“Monstera er en slægt på omkring 50 arter af blomstrende planter i arumfamilien Araceae, hjemmehørende i de tropiske egne af Nord- og Sydamerika. Slægten er navngivet fra det latinske ord for “monstrøs” og henviser til de usædvanlige blade med naturlige huller.” Wikipedia
I 2019 købte jeg en lille fingerfilodendron, en Monstera, til kontoret. Den stod længe og så ganske tilforladelig ud i sit hjørne på bordet. Så begyndte den pludselig at vise sit monstersind. Den voksede, og den blev for stor til skrivebordet.
Da vi senere på året fik malet og lavet om i soveværelset derhjemme, købte jeg en krukke til den og flyttede den hjem i soveværelset. Der stod den længe og så ganske tilforladelig ud. Den var blevet større, men ikke monstrøs, og den passede fint der i hjørnet.
Så viste den igen sit monstersind. Den skød nye blade ud til alle sider. Flotte, men enorme blade på meget lange stilke – vandret ud i rummet. Den begyndte også at sætte luftrødder på en halv meters penge. Man kunne knap nok nå ind til lampen for at tænde den.
Der var ikke andet at gøre, end at plante den om i en større potte, hvor der også kunne blive plads til en kraftig mospind, den kunne fæste sine luftrødder til. Det projekt må da kunne holde den beskæftiget en tid?
Jeg har læst, at en monstera kan blive op til 18 meter høj i den tropiske regnskov. Jeg har heldigvis også læst, at man kan klippe skud af og plante dem, så man får nye, små monsterplanter. Det må prøves, når den næste gang bryder ud i et anfald af uhæmmet vækst.
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Min farmor havde sådan én, den gik hele vejen rund i stuen 😉 med enorme blade og lange luftrødder. Så du kan glæde dig!
LikeLike
Ha, Charlotte – næh, den får ikke lov at overtage på den måde. Her i huset er det mig, der bestemmer over grøntfoderet og ikke omvendt 🙂
LikeLike