Besøg og tanker om indretning og lys

Her i weekenden havde vi besøg af Nana, der har bloggen Mit Landliv, og hendes mand, Søren. Det var noget så hyggeligt at gå tur med hundene, snakke blogskrivning, have og blomster og ja – i det hele taget få ordnet verdenssituationen. Tiden fløj.

På vejen hjem herfra fik Nana at vide, at der var en artikel om dem og deres smukt indrettede, gule gård i Berlingeren – det var stort. Du kan se artiklen her, hvis du har lyst.

Og så var det, jeg tænkte, at ‘fordømt!’ Fortsæt med at læse “Besøg og tanker om indretning og lys”

Ideer med bøger, lys og brænde

I går var jeg til kick-off på et stort nyt projekt. Det foregik i Centralværkstedet i Aarhus, der er indrettet i nogle af DSBs gamle værksteder lige bag Bruuns Galleri. Det er ikke sådan et sted, jeg ville forvente den store hygge, men jeg blev overrasket. I den del af Centralværkstedet, der hedder Smedien – den gamle kedelsmedje – var der et utal af levende lys arrangeret kreativt med bøger og brænde.

billede3

Og selvom der var 15 meter til loftet over de fritlagte bjælker, fik de mange lys det til at virke varmt og hyggeligt.

billede1

Nu ved jeg godt, at ingen har plads til at stille en dobbelt palleramme med brænde i stuen som lysestage. Det ville nok også virke noget malplaceret.

Men prøv engang at se de mindre arrangementer.

billede4

Salmonsens Konversationsleksikon er kommet til ære og værdighed, og et par andre gamle og dekorative bøger følger trop.

billede2

Lysene stod i øvrigt på låg fra Weck glas.

billede5

Måske er der en ide eller to, du kan bruge? Der er i hvert fald noget, jeg vil ‘oversætte’ til hjemlige forhold. Min reol rummer også et af de gamle Salmonsens i 24 bind…

Jeg ville heller ikke være ked af at eje et par af de kønne tallerkener og skåle.

billede6

God torsdag.

Lys i mørket

Nu er det tid til at jage mørket en skræk i livet. I går satte Bondemanden en lyskæde op i haven, og nu kan jeg fra min post ved køkkenvasken kigge lige ud på  200 små, glitrende dioder, der lyser op i novembermørket både morgen og aften. Det er dejligt. Lige til at falde i staver over.

Billede4

Lyskæden er viklet omkring en efeusøjle i haven. En knap to meter høj søjle bygget af fire 3×3 stolper med hønsenet viklet omkring, så det danner en søjle, og nogle store sten i bunden, så det hele ikke vælter. Efeu fra skoven er plantet omkring og dækker søjlen fuldstændigt. En grøn skulptur, der er dekorativ både om sommeren, hvor småfuglene bygger rede inde i midten af den, og om vinteren, hvor den står stedsegrøn –  og nu med lys.

Billede1

Man skal tænke sig lidt om, når man laver julebelysning. Det skal jo heller ikke være et lyshav det hele. Så forsvinder meningen med julelysene lidt. Det skal være sådan lidt ‘og lyset skinnede i mørket, og mørket begreb det ikke’-agtigt for nu at blive i julesymbolikken.

Billede1

Og man skal tænke på, at lysene skal kunne ses indefra. Det er jo der, man er, det meste af tiden. Samtidig skal lysene også kunne ses udefra, for det er hyggeligt for andre at kigge på dem, når de kører forbi ude på vejen, og det er hyggeligt at blive modtaget af lysene, når man kører ned ad vejen og er ved at være hjemme.

Når jeg kører i landskabet i vintermørket, glæder jeg mig altid over julelysene. Ude på landet kan man se dem på lang afstand. Man kommer kørende, og langt inde over markerne kan man se mørket blive brudt af små, glitrende lys fra en lyskæde i en busk. Det ser det hyggeligt og varmt ud, og man får straks en fornemmelse af, at der bor nogen der langt ude i mørket, nogen der har det rart.

God søndag.

Kur mod vinterdepression?

Det er den tid. Den tid, hvor mange klager over vinterdepression. De regnfulde dage, hvor skyerne hænger helt nede mellem græsstråene, og hvor det aldrig bliver rigtig lyst, tager modet fra dem.

Selvom man ikke lider af vinterdepression, tørster ens øjne efter lys og farver. Man har nok – igen i år – glemt, at solhverv ikke er en pille, der virker med det samme. Uendeligt langsomt går det i starten, og man mærker ikke, at dagen tiltager. Men… man ved det jo. Og den tiltro til, at naturen går sin gang, er nok til at opmuntre mig. Og selv på en grå regnvejrsdag er der farver, når man bare kigger efter dem.

Et par hyben på rosenbuskenes dryppende grene.

Billede1

Hidsigtgrønne tuer af mosebunke, der vokser med det samme, når temperaturen er over nul.

Billede4

Det disede landskab, der er fyldt med farvenuancer – græsset, de brune og sorte grene, mørktgrønne grantræer og alle nuancer fra perlegrå til skifergrå i skyerne.

Gå ud og kig efter. For at lære at se, må man kigge.

Billede3

Og inde – jamen, hvem siger dog at man skal leve i sort/hvid der? Måske et modeblad eller to, men hvad har de med det virkelige liv at gøre?

Tag blødt og lunt tøj på og tænd lys.

Billede5

Køb hyacinter. Spis appelsiner. Lav mad med ildsprudende krydderier. Læs bøger – det er nu, der er tid.

Men først og fremmest – gå ud hver dag, mens det er lyst, og lad øjnene feste på det, der nu engang er der – også på den her årstid. Og før man ved af det, er det sidst i januar, hvor man pludseligt begynder at mærke, at dagen tiltager – lidt mere.

God onsdag.