Kontorindretning med morale

Dagen efter sommerferien mødte jeg ind på mit nye kontor til flyttekasser fra gulv til loft. Jeg havde set kontoret en enkelt gang, og jeg var mildest talt ikke begejstret – især ikke over udsigten.

Men der var jo ingen vej udenom, så jeg pakkede kasser ud og gik i gang med at få det nye kontor indrettet.

Før havde jeg kontor oppe under taget i en bygning på den anden side af universitetsparken. Kønt, med et ovalt tagvindue, vinkler og skrå vægge. Og der var stille. Nu skulle jeg flytte ned i det gamle kunstmuseum i en smal tarm med udsigt til sporvognen og larm fra Nørrebrogade.

Men med mine ting på plads, med planter, billeder, opslagstavlen og en pæn gæstestol er det faktisk blevet helt ok.

Jeg har fået hængt mit billede op over skrivebordet.

Og mine udklip med vise ord hænger igen på opslagstavlen sammen med diverse telefonnumre, kalendere og andet godt.

(Der trængte faktisk til at blive ryddet op på opslagstavlen. Jeg fandt blandt andet posttaksterne for 2014…. Noget er en flytning da godt for…)

Mest af alt er jeg glad for den dybe vindueskarm, hvor alle planterne afleder opmærksomheden fra den grimme del af byen lige udenfor.

En blanding af blomstrende og grønne planter dækker for sporvognen, og den store, gule hibiscus (fra Graff – en HibisQus) blomstrer og virker ganske lykkelig.

Det hele skal nok komme til at gå.

Men hvad kan du få ud af det her indlæg om mine flyttekvaler? Jo, den lovede morale er, at det altid kan betale sig at ‘gøre noget ud af det’. At indrette, at pynte, at gøre det hyggeligt og så kønt som muligt. Ikke kun derhjemme (og maden, som jeg skrev om i går). Det kan bare altid betale sig at gøre noget ud af det. At gå op i det. At engagere sig.

Selv kedeligt rutinearbejde får en vis mening, når man engagerer sig. Og selv et kedeligt kontor blomstrer op, når det får lidt kærlighed. Det kan jo ikke gøre for, det er belastet af at være født på den gale side af universitetsparken, vel?

God tirsdag.