Himlen skifter mellem sort og blå. Det ene øjeblik regner det med store, tunge dråber. Det næste øjeblik skinner solen, og himlen er uskyldigt blå.
Det gælder om at nå, hvad man kan mellem bygerne.
En tur over til skoven, hvor bøgenes nye blade begynder at danne et lysegrønt tag.
Er der noget bedre end at have fri – i solskin? Tid til at drysse lidt rundt og få ideer, og tid til at virkeliggøre nogle af dem. I går blev der påskepyntet i haven. Især omkring terrassen ved B&B’en, hvor højbedene nu er luget færdige for den onde og gemene skvalderkål og de tusindvis af ahornspirer.
Terrassebordet ved B&B’en har fået en af de kønne engelske primulaer, hænderne, en kogle og en troldegren. Nu er der fint til påske. Fortsæt med at læse “Påskepynt i haven”
Det her bliver det sidste om beton i denne omgang – men det skal lige med. For det var faktisk en rigtig god ide.
Hænder. Nænsomme hænder, der holder om en lille blomst. Fortsæt med at læse “Gi’ en hånd”
Så er georginerne gravet op. Alle de smukke blomstrende planter,
der har forsynet os med buketter siden slutningen af juli, blev til slattent vådt løv, da det frøs tidligere på ugen. Nu ligger knoldene i kasser i kælderen og venter på, at det igen bliver forår.
Potterne med lykkekløver er båret ind, så de kan holde georginerne med selskab.
Nu skal haven gøres vinterklar. Årets sidste havearbejde er en større omgang. Og der er så få timers dagslys at gøre det i. Det er mest oprydningsarbejde. Blade skal rives væk fra græsplænen, et større job, når man har så mange store træer, som vi har. Nogle af bladene lægger jeg mellem porrerne og kålen i køkkenhaven. Det luner lidt om fødderne på dem.
Ukrudtet. der har lusket sig frem i bedene, skal fjernes – især fuglegræsset, for det vokser videre hele vinteren, når der ikke er frost. Fliser skal fejes, og de sartere planter skal vinterdækkes. Staudetoppene får lov at stå, men bedene kalder alligevel på oprydning. Jeg har stadig et par poser løg liggende, der skal i jorden. Det kan heldigvis nås endnu. Der er nok at gøre i weekenderne, der snart er den eneste tid, hvor det er lyst, mens man er hjemme. Og der skal der jo også ordnes så meget andet.
Når jeg ser havebilleder af smukke, velordnede vinterhaver med kønne opstillinger af potter, engle og julehyacinter, frydes jeg over det smukke syn, men jeg græmmer mig over, at jeg dårligt kan følge med den daglige oprydning. Jeg trøster mig med, at de haver enten har gartnere eller er meget små. Skal vi ikke sige det? Mange, mange gartnere, og meget, meget små? Trøst over egen ufuldkommenhed. Det hjælper ikke på haven, men måske hjælper det på mit humør.
God torsdag.
Det er ikke kun et godt svampeår i år. Det er også et godt græskarår. De har myldret frem, og nu er det tid til at høste dem. Græskar i alle farver og størrelser – både spiselige og absolut uspiselige. For pyntegræskar skal man ikke spise. De er faktisk giftige, næsten allesammen. Nogle få er ikke – men hvem har tænkt sig at lægge krop til en tester?
Smukke, det er de. Faktisk er de en dekoration i sig selv. Her er resterne af mine – de blev plukket i går:
Let at få til at gro. Let at dele. Let at opbevare om vinteren. Køn. Både blade og blomster. Der er mange forskellige slags – forskellige blade, forskellige blomster.
Jeg elsker mine lykkekløver, der fylder krukkerne på brønddækslet. Det startede alt sammen med et enkelt løg af den tofarvede med de røde blomster. Et par år efter kom en enkelt potte af de røde til, og et par år efter kom de ensfarvede grønne med de hvide blomster. Nu er der spandevis af løg og løgknolde – og pottevis af lykkekløver.
De tofarvede har små løg, der deler sig lystigt igennem sommeren. De røde og lysegrønne har rodknolde, slangeformede, der vokser sig til en hel ormegård. For begges vedkommende gælder det, at de ikke kan tåle frost, og at man skal tage potterne ind om vinteren. Men har man ikke plads til det, graver man bare løg og rodknolde op og lægger dem tørt, indtil det igen bliver forår. Jeg havde dem liggende i en papirpose i bunden af skabet i årevis, før vi fik så god plads, som vi har nu.
Til foråret deler man dem – rodknoldene i utallige småstykker – lægger dem i ny jord, vander og venter. Få uger efter titter de første kløverblade op, og efter en måned til halvanden står de som på billedet. De holder hele sommeren. De yngler som lykkeløver – og man får potterne fyldt ganske gratis med en minimal indsats.
Og pasning hen over sommeren? Bare vand og lidt flydende gødning i ny og næ.
Ikke så dårligt, vel?
I dag skal der høstes hvede. Når duggen er væk, kommer mejetærskeren fra maskinstationen. Bondemanden kører kornvognen. Det bliver spændende at se, hvor meget det giver.
God lørdag.
‘Hvad er det, der flyver rundt ovre i floksene? Er det en sommerfugl?’
‘Det ligner en kolibri.’
‘Jamen, der er da ikke kolibrier i Danmark? Og den har følehorn – det har kolibrier ikke.’
‘Jeg har telefonen her – sid så stille, så jeg kan fotografere dig – gad vide, hvad det er?’
Google: ‘stort nektarsugende kolibrilignende insekt’. Svar: Duehale. En sommerfugl. En sjælden sommerfugl, der ikke ses hvert år i Danmark. Var her sidst i større antal i 2006, står der. Den sidste varme sommer, vi husker. Forvekslingmuligheder: kolibri. Billederne på nettet passer. En sjælden gæst i floksene. Forunderligt.
Og mens vi er ved det eksotiske – hvem bor så i et hul under kældertrappen?
Den her. Stor vandsalamander. Fredet, beskyttet art. Kendes på halen og de gule aftegninger på bugen.
Lille er den – selvom den hedder ‘stor’. Og vi skal nok passe på, når vi går ned ad trappen om aftenen – og hælde lidt vand ud, så den kan få sig et bad.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
Jo, Skivholme ER et godt sted at være – også for småkræ.
God onsdag.
I formiddags beskar vi dronningebusken. Den var blevet kolossal og var ved at kvæle jasminbusken, der står ved siden af. Det skulle egentlig have være gjort noget før – men busken var ikke ubeboet. En lille sanger havde rede i den og har opfostret mindst ét kuld små sangerspirer, der kan glæde os næste år.
Nu var reden forladt. Ungerne er fløjet, og far og mor ligeså.
Et fantastisk bygningsværk. Cirka 10 cm i diameter, bygget af bittesmå kviste, foret med hundehår og dun og tætnet med mos og lav. Hvor er de dog dygtige sådan nogle bittesmå fugle.
Næste år skal de på den igen. Der er dronningebusken nok også vokset en halv meters penge igen, så de kan gemme sig i ly af bladene og nyde privatlivets fred i endnu en yndig lille rede.
Naturen er virkelig forunderlig.
God søndag.
Solstik er andet end en sygdom forårsaget af for meget sol. Det er også et bær. Et bær, der er en blanding af solbær og stikkelsbær. Vi har sådan en busk nede i frugthaven. Store, sorte bær med en smag, der er lige netop det: en blanding af solbær og stikkelsbær. Sort som solbær og med store kerner som stikkelsbær.
Solstik kan bruges til de samme ting som solbær – og stikkelsbær. De har samme ulempe som stikkelsbær, nemlig at de skal nippes. Og de bliver modne samtidig med solbærrene, og kan derfor godt gå hen og blive lidt glemt i skyndingen og plukkeræset.
Busken bliver kæmpestor, hvis den får lov. Nye buske laver man ved nedkrogning eller af stiklinger – det går lynhurtigt.
Det er en sjov busk at have, og bærrene er allerbedst, når man bare går og nipper til dem, når man er i haven. Får man ikke plukket dem alle sammen, jamen så er de populære hos fuglene, så det er såmænd ikke nogen skade til.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
God torsdag.
Der ligger stadig morgendis. Bladene er så småt begyndt at vifte for en svag vind, men det bliver varmt igen i dag. Fugtigheden er næsten tropisk, og det er allerede over 20 grader.
Græskarbedet oppe på marken strutter af velvære.
Der er pyntegræskar, der arbejder på at få overraskende farver og former.
Der er UFO-squash, der skal spises helt som almindelige squash, men som bare er sjovere at se på.
Og masser og masser af de kønne og lækre Hokkaido, der kan holde hele vinteren – lad der bare være mange af dem.
Græskarrene elsker varmen. Værre ser det ud for pelsdyrene. De er ikke begejstrede. Hunden ruller sig i det kølende græs, så det ikke er til at se, hvad der er op eller ned eller for eller bag.
Det samme gjorde isbjørnen i Skandinavisk Dyrepark.
Måske skulle vi også rulle lidt rundt i græsset? De må have fat i noget af det rigtige.
God varm weekend.
Dalsgaard i Skivholme 