En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Man siger, at man ikke kan lære gamle hunde nye tricks. Det passer ikke.
Rosie er 9 år gammel, og hun lærer nyt hele tiden. Hun har endda lært nogle unoder – i hvert fald én. For unoder er ikke noget, der ellers ligger til Rosie, der nok er den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har mødt. Fortsæt med at læse “Gamle hunde kan godt lære nye tricks”
Det er nok lidt sent at skrive om oktobers målepinde. Det er næsten ikke oktober mere.
Men ok – jeg nåede det, og det er netop det, der kendetegner oktober hos os. Vi når det på et hængende hår. Det er en af vores travleste måneder – Fortsæt med at læse “Målepinde i oktober”
Jeg har fået en kæmpestor buket blomster. En smuk, traditionelt spiralbundet buket. Nu hvor den står og folder sig mere og mere ud, er der særligt én blomst i buketten, jeg er helt vild med.
Det er de fyldte gule og røde fresia. Jeg har da aldrig set så skønne fresia før. Fortsæt med at læse “Flammefarvede, fyldte fresia”
Vi holdt fødselsdag i lørdags. Vi var 18 inde i stuen, og to sammensatte borde kunne lige rumme os alle sammen, når bare vi spiste i takt.
Bordene var selvfølgelig pyntet op til fest – enkelt og helt gratis. Og det er det jeg gerne vil give lidt inspiration til i dag, hvor Fortsæt med at læse “Enkel og helt gratis bordpynt”
Den var ellers blevet ret flot, den store kristtorn. Den var også blevet ret stor. Faktisk meget stor. Den skyggede for vinduet, og den gik op over tagrenden.
Der var planer om at beskære den, og vi tænkte, ‘tja – lad os se, hvor meget af den, der skal bruges til julepynten…’ og udskød det bekvemt til en dag, hvor der var ‘tid’.
En pause i opskrifterne i dag. Det er nemlig en god dag at bevæge sig lidt ud af køkkenet, hvis man vil nå at se efterårsfarverne, før de drysser helt. De efterårsfarver, der lyser næsten stærkere i gråvejr end i solskin. Og det er jo godt nok, for gråvejr er vist vejrmenuen her i weekenden.
Rosenhækken ud mod engen står lysende gul, og det samme gælder korkelmen, der Fortsæt med at læse “Efterår”
Den næste opskrift fra fødselsdagsfrokosten er en indbagt postej med and, fars, valnødder, æbler og salvie. Sådan en indbagt postej har lige lidt wow-effekt. Det ser nu engang bare ret godt ud, og det er heller ikke noget, man får alle vegne.
Opskriften er baseret på den opskrift, jeg lavede for nogle år siden, da vi havde en rest andekød tilbage fra julen: Andepostej på engelsk vis. Fortsæt med at læse “Indbagt postej med and, valnødder, æbler og salvie”
Den første opskrift til efterårsfrokosten er vanillegravad laks. Men laks og vanille? Kan man det?
Det kan man. Med stort held. Vanillen giver et ubestemmeligt, lækkert strejf af duft og smag, der står godt til laksen.
Når det bare er til os selv, plejer jeg at lave gravad laks af en eller to lakseportioner. Nu var vi 12, og jeg brugte en hel, fersk lakseside – laks, vanillesukker, salt – og 24 timer i køleskabet. Fortsæt med at læse “Vanillegravad laks”
Det har været en vild nat. Ikke sådan i bymæssig forstand med tjekkede klubber, høje hæle og shots. Heldigvis da. Det er vejret, jeg tænker på. Nattens stormvejr og skybrud.
Helt pænt ser det ikke ud her til morgen. En stor gren knækkede af et af de store egetræer langs vejen. Den spærrede vejen helt. Godt, det er efterårsferie, så skolebussen ikke skulle forbi. Lige nu er husbonden i gang med motorsaven. Fortsæt med at læse “Stormvejr og skader”
Min tandlæge holder til ikke så langt fra Plantorama. Så med snurrende kæbe og let snøvlen måtte jeg lige ind og kigge lidt på vejen hjem. Og ja – lidt… man kigger ikke lidt i den slags butikker.
Jeg var glad for, jeg var alene. For havde jeg haft husbonden med, kunne denne grumme skæbne være overgået ham:
Mon de har en tilsvarende i byggemarkedet, hvor der står Glemt Hustru?
Rigtig god onsdag.
