Målepinde i oktober

Det er nok lidt sent at skrive om oktobers målepinde. Det er næsten ikke oktober mere.

Men ok – jeg nåede det, og det er netop det, der kendetegner oktober hos os. Vi når det på et hængende hår. Det er en af vores travleste måneder – de sidste gæster i B&B’en i uge 42, og så er det fødselsdagsmåneden, hvor vi skal til indtil flere fødselsdage og også selv holde dem. I år har det været særlig voldsomt med hele to runde dage.

For alle dem, der ikke har fødselsdag i oktober, er det helt andre ting, der umiskendeligt viser, det er oktober måned.

Den første frostnat, der altid falder lige i nærheden af efterårsferien et sted. Den tager georginerne, men lader asters og roser blomstre videre.

Kastanjer, der drysser ned fra træerne og ligger blanke og lækre i græsset under træet.

Lysende frøstande på benved,

og glød i toppen af træerne.

Efterårsferien, som man enten holder, holder lidt eller slet ikke holder. Ekstra mange mennesker i skoven, i byen, på museerne og i biograferne. Bedsteforældre, der skal ‘lave noget’ sammen med børnebørnene i ferien fylder i formiddags- og eftermiddagstrafikken.

De skal ind og se et eller andet dødt dyr blive parteret på naturhistorisk museum, de skal lære om naturvidenskab på Steno museet, og de skal gå rundt i regnbuen på Aros. De skal i legelande og i storcentrene, hvor der er skattejagt og tilbudskuponer til is og pølser. Den landsdækkende uge 42 psykose.

Dagen efter efterårsferien starter julen i butikkerne, hvor man hvert år undrer sig over, at de starter tidligere og tidligere. Det gør de ikke. De starter bare meget tidligt i forhold til, hvornår de fleste mennesker begynder at tænke på jul.

Julemagasinerne kommer – og Sallings julekatalog på 12 kilo slår bunden ud af postkassen.

Men først og fremmest er oktober den midterste efterårsmåned. Den, hvor naturen bliver efterårsagtig for alvor, hvor bladene drysser, hvor vi igen går over til den velsignede normaltid, og hvor der igen bliver tændt op i brændeovnen.

Det er måneden, hvor der skal samles ting i naturen – kogler, agernhatte, bog…

Det er den måned, jeg kom til verden, og det er en måned, jeg er ret glad for.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.