Sidste år lavede jeg en adventskrans med kogler limet hele vejen omkring en oasiskrans – en af dem, der ligesom ligger i en skål.
Da koglerne var limet på, var det bare at vande kransen og pynte den.
Da julen var ovre, fjernede jeg pynten i midten og gemte kransen på loftet. I år skal den bare hentes ned igen og pyntes på ny.
Den skal ikke være helt som den fra sidste år. Det ville være for kedeligt. Men den grønne bund, der skjuler oasiskransen bliver noget af det samme: Mos, gran, blød ene og fyr. Derefter kommer det sjove, nemlig at pynte.
Mon ikke der kommer lidt tørrede blomster i? Noget lyst skal der i hvert fald i som kontrast til de brune kogler.
Er der nogen, der tror på, at jeg glæder mig? Adventstiden er næsten det bedste ved julen.
God torsdag.
Se, det er smart genbrug! I øvrigt er ideen med oasiskransen virkelig god. Tænk at slippe for en knastør adventskrans. Jeg plejer at skifte pynten på min nogle gange undervejs, og sådan bliver det nok også i år, men jeg tror altså at jeg bliver nødt til at købe sådan en oasiskrans og eksperimentere med at lave en krans til bordpynt … Det har jeg aldrig haft, men det er så smukt! Tak for inspiration, Karen,
kh Nana
LikeLike
Det er nemlig dejligt, at det grønne holder sig friskt og blødt. Blød ene er absolut ikke blød efter kort tid indendørs, men i våd oasis holder det. Jeg har brugt oasis de sidste tre år. Bare husk vandtæt underlag 🙂
Kh, Karen
LikeLike
PS – det ville se brandgodt ud med sådan en krans på jeres spisebord 🙂
LikeLike
Så fin!
LikeLiked by 1 person