Gamle hunde kan godt lære nye tricks

Man siger, at man ikke kan lære gamle hunde nye tricks. Det passer ikke.

Rosie er 9 år gammel, og hun lærer nyt hele tiden. Hun har endda lært nogle unoder – i hvert fald én. For unoder er ikke noget, der ellers ligger til Rosie, der nok er den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har mødt.

Men mellem stuen og køkkenet har vi sådan en børnesikringslåge, man ellers sætter op, så børn ikke kravler op og falder ned ad trapper. Den står der for at forhindre våde poteaftryk og mudderdryp på det lyse trægulv i stuen. Og for at forhindre en vis ung dame i at gå ind og gnaske i potteplanterne efter forgodtbefindende. Hun er lidt for ung til selv at kunne administrere adgangen. Vi vil gerne være dem, der bestemmer, hvornår hundene er i stuen, og hvornår de er i køkkenet.

Men Rosie elsker at være i stuen. At ligge foran sofaen på hundetæppet og sove trygt i timevis.

Det er vist en form for socialt avancement. Fra livet som kennelhund i en hundegård til først en køkkenplads hos os og nu til ærespladsen i stuen. Hvis der ikke er nogen, der lukker hende ind, hopper hun simpelthen over lågen og lægger sig tungt på yndlingspladsen. Man er vel en springerspaniel?

Maggie er lige knapt høj nok til at gøre hende kunsten efter. Det bliver hun snart, og så har vi balladen. Vi bliver nødt til at lukke døren og ikke bare lågen, for vi orker altså ikke, at både køkkengulv og stuegulv er mudret til hele tiden.

Maggie elsker nemlig også at være i stuen.

Hun elsker at ligge i den lille hundeegnede sofa, som hun af og til deler med mig. Når hun først kan, er det sikkert, at hun også vil springe over. Man er vel en springerspaniel, og ung som gammel kan lære nye tricks – hele livet.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Gamle hunde kan godt lære nye tricks”

  1. Enig med Nana: Hvor er det dejligt, at Rosie nyder sit otium hos jer. Og har visse rettigheder… I må give hende en særlig jeg-er-altså-den-ældste-med-særlige-privillegeier-pude i køkkenet, når I lukker døren.
    Kh Lisbeth

    Like

  2. Nårh 🙂 Rosie fortjener virkelig sit avancement 🙂 Her kan Olga hoppe over lågen på gårdspladsen. Det lærte hun ret hurtigt. Nu ved hun godt, at hun ikke må, men den slags kan man jo glemme, hvis man er alene. Det er lidt ligesom sofareglerne. Her må de små hunde godt ligge i sofa, men Olga må ikke. Undtagen når hun er alene i stuen. Så må hun gerne 🙂 Når vi ikke vil have våde westiepoteaftryk over hele huset, må vi lukke for kattelemmen. Selv om jeg har købt markedets mindste kattelem, kan selv en gammel, trind westie som Bella mase sig igennem. Hunde er nemlig ret smarte, og de ved hvad de vil 🙂
    Jeg sidder og bliver helt varm om hjertet ved tanken om, at Rosie nyder sit otium hos jer 🙂
    Kh Nana

    Like

    1. Hunde er nemlig ret smarte. Det er så dejligt at se, hvordan hun mere og mere viser, hvem hun er. Hun er meget mere end artig – intelligent og underfundig – og meget, meget glad for mad. Fordi hun er kennelhund, er det også lidt farligt at give hende godbidder – hun er ved at snuppe fingeren med. Maggie derimod tager så blidt imod sine godbidder – hun har aldrig mærket konkurrence om dem 🙂
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.