Novemberkrans af Annabelle hortensia

Annabelle er den hortensia, jeg er allermest glad for i haven. Dens blomsterstande er store – næsten enorme af og til, mens de enkelte blomster er små og fine. Nu står den vissen derude, men også de visne blomsterstande kan bruges.

I går bandt jeg en krans af de visne blomster, en rigtig novemberkrans.

Fortsæt med at læse “Novemberkrans af Annabelle hortensia”

Målepinde i november

November er den sidste efterårsmåned på kanten mellem efterår og vinter. November er stilletid. Den er morgentåge, mørke morgener og regn. Den er mørke aftener, ugleskrig og mere regn. Af og til krydret med lidt blæst.

November er våde blade i dynger, som det er for mørkt til at se at feje væk, når man kommer hjem fra arbejde. Derfor jokker man i dem igen næste morgen og tænker: I weekenden… Fortsæt med at læse “Målepinde i november”

En sær fornemmelse…

Der manglede ligesom noget i stuen her til morgen. Lyset var rigtigt, følelsen af morgenfred var rigtig, men – hvor var juletræet? Og julepynten? Vinterlys, snelys… juleferielys.

billede3

Snelyset i stuen siger helt klart juletid, selvom det kun er november. Og endda kun første halvdel af november. Fortsæt med at læse “En sær fornemmelse…”

Den sidste efterårsweekend i år

Endnu en smuk frostmorgen. Is på køerne, der har valgt at sove ude i nat i det klare vejr, is på marken og iskrystaller i luften.

Billede7

Lørdag – en travl formiddag i dag. Rengøring, indkøb, vask. Prosaisk. Men skønt, når det er gjort.

Mand og hund er på jagt – måske har de jagtlykken med sig – og måske får de bare en dejlig dag ude skoven. Det er næsten lige meget.

Billede1

I eftermiddag skal hunden sove – hun er ikke helt ung længere, og sådan en jagttur gør hende både træt og glad. Så sover man så godt. Vi vil tage os af alt det, der skal ordnes, og senere lave god lørdagsmad. En lørdag uden de store armbevælgelser. Men en rigtig god en af slagsen.

Håber, din bliver lige så god. Næste søndag er det december – Første søndag i Advent – og så går det løs med julekalender, julefrokoster, julekomsammener af enhver art. Herligt. Men jeg vil nyde også denne weekend – efterårets sidste – for nu er det sidste chance til at trække vejret i en måned.

God sidste weekend i november.