En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Jeg har gerne villet besøge Haven ved Hegnet lige siden 2017, hvor jeg mødte Inger og Jørn – havens ejere – til CPH Garden. Vi fulgtes derfra og for grundigt vild i nogle kolonihaver i Valby, før vi endelig mødte en bus, der kunne køre os til Hovedbanen, så vi kunne komme hjem.
Jeg har ikke nået det før i dag – tre år efter. Fortsæt med at læse “På besøg i Haven ved Hegnet”
Det er sensommer nu. Rigtig sensommer. Lange dugstriber om morgenen, og farveskift i hortensiaerne.
Syrenhortensiaen er ved at skifte farve fra hvid til lyserød. Den ældes med ynde. Fortsæt med at læse “Farveskift i sensommeren”
I går besøgte jeg Claus Dalbys have, og det var som altid en dejlig oplevelse. Farver, stemninger og blomster, blomster, blomster.
Det er ganske enkelt frydefuldt at gå stille rundt på de smalle stier i og mellem havens rum med violfrøstjerner i øjenhøjde og over. Fortsæt med at læse “Claus Dalbys sensommerhave”
Jeg elsker det danske landbrugsland. Når der sås, når afgrøderne passes, og når det bliver tid til at høste. Især elsker jeg høsttiden.
Gyldne marker i landskabet, brummen af høstmaskiner, den bippende lyd fra mejertærskernes ‘tank fuld’ alarm. Fortsæt med at læse “Høst”
For et par år siden fik jeg en frøprins forærende. Jeg har undladt at kysse ham, for jeg er jo godt gift, og han må derfor blive udenfor og blive ved med at være frø.
Det passer ham nu godt at leve ungkarlelivet ude i haven. Fortsæt med at læse “Frøprinsens lille rige”
Drivhuset har jeg tit skrevet om. Det er mit lille fristed, hvor jeg kan stå og pusle, det er ankomst- og integrationsplads for næsten alle nye planter, og det er der, de sartere vækster har fået lov at bo i den her kølige sommer.
Det er en frodig, lun oase med læ for vinden og duft af jord og planter. Fortsæt med at læse “En tur i og omkring drivhuset”
Vi har endnu engang været på havebesøg hos Lotte Bjarke. Der er sket spændende ting i haven i det forløbne år, og de ting skulle vi da forbi og se i virkeligheden, når der nu blev holdt åben have i går.
Haven er genialt tilpasset det stærkt skrånende terræn med terrasser og gange i forskellige niveauer. Fortsæt med at læse “Endnu et besøg i Lotte Bjarkes Have”
Når man kører ad landevejene her i begyndelsen af august, kan det være svært at holde øjnene på vejen. Vejkanterne er fyldt med blomstrende vild gulerod, daucus carota.
På tynde, stive stilke, der sagtens kan holde til blæsten, står de hvide blomsterskærme og nikker. Det er et smukt, smukt syn. Fortsæt med at læse “Vild gulerod langs vejene”
Jeg er så træt af den møgsygdom. Ikke fordi jeg har den eller har haft den. Det er der procentvis ikke mange, der har. Men på grund af alt det, den får lov at ødelægge i verden.
Først og fremmest økonomien. Der bliver mange flere fattige for tiden over hele verden. Og det er svært at starte noget nyt op i det forskræmte klima. Iværksætterånden får endnu et skud for boven.
Corona giver mistro og utryghed. Fortsæt med at læse “Det værste ved corona”
Da jeg første gang hørte navnet Isotoma, tænkte jeg, at det måtte være noget med isolering – skorsten, hulmur eller den slags. Meeen – det er altså en lille blomst. En staude, der er velegnet til bunddække, og som kan leve i årevis i samme krukke.
Bittesmå, fine blomster i enten hvid, lys eller mørk blå. Fortsæt med at læse “Isotoma – en lille fin staude”
