Jeg er så træt af den møgsygdom. Ikke fordi jeg har den eller har haft den. Det er der procentvis ikke mange, der har. Men på grund af alt det, den får lov at ødelægge i verden.
Først og fremmest økonomien. Der bliver mange flere fattige for tiden over hele verden. Og det er svært at starte noget nyt op i det forskræmte klima. Iværksætterånden får endnu et skud for boven.
Corona giver mistro og utryghed. På det lille plan holder man sig godt på afstand af alle andre, og man reducerer dermed fremmede til udelukkende at være en potentiel smittekilde. Mistro. Vi tog faktisk ind for at blive testet for corona efter at have været på udflugter her i ferien. Især på Moesgaard og i Tivoli Friheden var der mange, der gik for tæt på. Vi fejlede selvfølgelig ikke noget…
Corona giver også mistro på det store plan, altså mellem landene, hvor uens regler og uens smittetryk får hvert land til at føle, at de andre lande er nogle slappere, så folk der næsten fortjener at blive syge.
‘Bruger I ikke masker i Danmark? Totalt uansvarligt!’
‘Går I rundt med masker hele tiden? Paranoidt – og I ligner bankrøvere hele bundtet.’
Vi kan ikke rejse, som vi før har gjort, og vores viden om, hvad der sker ude i verden bliver reduceret til det, medierne mener, sælger bedst. Stoler man på medierne, ser man for eksempel USA som et dybt splittet land, fyldt med syge og på randen af borgerkrig. Snakker man med sine amerikanske venner, der ganske vist ikke bor i store byer, er der ingen, de kender, der er eller har været syge – eller som har deltaget i demonstrationer eller været ofre for plyndringer.
Så hvad er rigtigt af alt det, man får at vide i pressen? Det er svært at vide, men vi kan vide, at den ikke får for lidt for at sælge nyhederne, og at de altid er politisk vinklede. Det sidste kan ikke undgås.
Vi ved også, at det er, som det altid plejer at være: Corona, demonstrationer, bilbrande og plyndringer er storbyfænomener. Se bare på, hvordan det har været i Paris mange gange – og nu i USAs storbyer.
Ude på landet er man længere fra hinanden helt naturligt, man tager det lidt roligere, og der er ingen fare. Og alligevel. Det skabte stor mistro i den lille by Jackson Hole i Wyoming, da de rige i ‘eget fly og et gods som sommerhus’-kategorien flygtede ud af storbyerne til Rocky Mountains. En af dem medbragte sin egen respirator, læste jeg. Bare til hvis nu, det blev nødvendigt. Vildt.
Den samme mistro findes i Danmark – tænk bare på påskens sommerhusdebat. Og helt lokalt også. Jeg har jo for eksempel valgt at holde B&B’en lukket i år, essentielt fordi jeg ikke tør stole på andre mennesker.
Nej – lad os se at få skovlen under den sygdom. Lad os rejse, snakke sammen og besøge hinanden på lige fod og med åbent sind igen – uden at være naive og godtroende. Luk verden op, for jo mere lukket den er, jo større er faren for konflikter, der kan udvikle sig særdeles uheldigt.
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 
Der er ingen tvivl om, at du har ret. Jeg har dog tillige en bekymring om, hvorvidt dette er en fortrop af, hvad der venter os. Jeg lærte engang for rigtig mange år siden, at der findes vira, der er så farlige, at ingen tør udforske dem. Vi lader den lige stå et øjeblik… Desuden er vi ved at komme til kort overfor adskillige bakterier på grund af antibiotikaresistens.
Et af problemerne er, at vi er for mange mennesker i verden til at kloden kan overkomme at huse så mange. Løsningen -som jeg ser det- er hurtigst muligt at uddanne verdens befolkning og give dem mulighed for at ernære sig selv. Her tænker jeg specielt på kvinderne. Højere uddannelse giver færre børn. Det er et umådeligt langt sejt træk.
Der er naturligvis talrige andre centertunge problemer, men mht sygdomsspredning er ovenstående en væsentlig faktor.
Et svært pessimistisk indlæg, det er jeg klar over. God weekend.
LikeLike
Helt enig med dig om overbefolkningen – det er uhyggeligt. Og selvfølgelig spredes virus let i sådan nogle myretuer, som mange af verdens store byer er blevet. Vi må håbe det bedste – og spritte af 🙂
LikeLike