Da jeg besøgte Claus Dalbys have i lørdags, nød jeg, hvor frisk og lækkert det hele så ud.
Til sammenligning syntes jeg, der var så meget i vores egen have, der sang på sidste vers – eller som var skadet af regn og blæst.
Fortsæt med at læse “Frem med saksen”I dag har vi været på det årlige besøg i Claus Dalbys have. Jeg er medlem af Claus Dalbys haveklub, og en af fordelene ved det er et årligt besøg i haven – med ledsager, så Husbonden var også med.
Fortsæt med at læse “Sensommerbesøg i Claus Dalbys have”Når man kigger ned i græsset, kan man møde de mest forunderlige syn. For eksempel en hvepseedderkop. Den er faktisk ret flot med sine dramatiske farver.
Fortsæt med at læse “Ottebenet gæst på besøg”Når man kommer ind i en gammel kirke, mærker man altid den særlige lugt, der hører til en gammel bygning. Lidt af fugt, lidt af kalk – måske endda lidt af historie og et strejf af 500 år gammel røgelse. Det samme gør sig slet ikke gældende i en ny kirke. Den lugter ikke rigtig af noget. Den er isoleret, har anlæg til at sørge for frisk luftgennemstrømning og så videre.
Sådan er det også med huse. Gamle, uisolerede huse har en særlig lugt. Lidt af fugt og lidt af ganske almindelig ælde fra gulve, lofter og vægge. Nye huse lugter ikke af noget – og alligevel.
Fortsæt med at læse “Lugten af gammelt hus”I hegnet øverst oppe i den mark, vi kalder Østrig på grund af den stejle bakke, man skal op ad, før man er der, vokser der masser af vild Sankthansurt. De vokser også langs vejen her, men de vejkanter slår kommunen, så dem har vi ikke meget glæde af.
Det har vi af dem i hegnet.
Fortsæt med at læse “Vild Sankthansurt i hegnet”Der er faktisk ikke rigtig andet, der kan erstatte georginerne. Ikke andet, der blomstrer så længe og så varieret. Jeg har spurgt mig for i gruppen Stauder på Facebook (supergod gruppe – tjek den, hvis du ikke kender den),
og jeg har været en tur hos Staudeblomsten for at få Morten og Kirstens bud på farverige blomster, sneglene ikke kan lide.
Fortsæt med at læse “Når det ikke går med georginer, hvad så?”I drivhuset er der subtropisk – ja, næsten tropisk – frodighed. Blomster og spiselige afgrøder kappes om pladsen, og man føler sig hensat til helt andre himmelstrøg, når man går derinde og nusler og pusler om planterne.
I vores klima er et drivhus altså bare godt at have.
Fortsæt med at læse “Frodighed i drivhuset”Lige nu er der vilde blomster overalt. Ikke kun på Mors, som jeg fortæller om i dag, men på grøftekanter, i vejsiden, langs stier og i markskel. Når man holder ferie og går ture nye steder, lægger man ekstra meget mærke til dem.
Nogle af dem står i store grupper, andre putter sig lidt, og for nogle af dem er duften det første, man lægger mærke til.
Fortsæt med at læse “Vilde blomster på Mors”Mors igen? Der har I da været, vil du nok sige. Ja, vel har vi det. Men det gør ikke spor. Der er nok til mange ture. Naturen der er fantastisk, og det smukke fjordlandskab er så anderledes end vores egen inde-i-landet-natur.
Morgenfruen Sunset Buff er en virkelig elegant morgenfrue. Blomsterne er lyse på oversiden, mørke på undersiden og med en smuk brungylden midte.
Jeg såede dem i en stor krukke i april, og nu blomstrer de frodigt. Det har jeg lært noget af.
Fortsæt med at læse “Ting jeg har lært om sommerblomster”
Dalsgaard i Skivholme 