Sensommerbesøg i Claus Dalbys have

I dag har vi været på det årlige besøg i Claus Dalbys have. Jeg er medlem af Claus Dalbys haveklub, og en af fordelene ved det er et årligt besøg i haven – med ledsager, så Husbonden var også med.

Egentlig ville jeg have besøgt haven i foråret, men det blev som så meget andet aflyst. Derfor blev det sensommerhaven igen – og det var som altid en dejlig, dejlig oplevelse.

Den have er noget helt særligt. Altid i udvikling, så der er nyt at se hver gang, og samtidig er de gamle kendinge der også til at give glædelige gensyn. Her kommer en overdådig gang billedspam, så du også kan fornemme lidt af havens trylleri.

Jeg ved ikke, hvad jeg holder mest af. De kølige og rolige haverum med hvide nuancer?

De mørke og lilla nuancer?

Eller er det de glødende, varme farver?

Er det rammerne – de skarpt klippede takshække, skoven i baggrunden, de gamle stenkrukker – eller den lille dreng i skoven?

Er det de lange, kurfyrstelige kig – eller det helt nære i den lille, hyggelige køkkenhave?

Det er ikke til at sige, hvad jeg holder mest af i haven. For hvordan – og hvorfor – vælge? Det er netop de mange og så forskellige haverum, der tilsammen udgør et hele, der gør det så frydefuldt at vandre rundt ad stierne og kigge, sniffe og opleve.

Jeg glæder mig allerede til at komme igen næste år. Indtil da har jeg en ønskeliste med frø og planter så lang som dette indlæg – og det har du måske også nu?

God lørdag aften!