Mange gange i løbet af døgnet lyder der et pling fra Husbondens telefon. Det er rådyrene, der ringer og sender billeder. De siger enten tak for mad – eller de klager over, at foderkassen er ved at være tom.
Ved dyrenes foderplads har Husbonden nemlig et vildtkamera sat op, så vi kan se, hvem der kommer på besøg. Det er hyggeligt at følge med i.
De første vintergækker stak forsigtigt deres små spyd op af jorden i januar. Tidligt, fordi vinteren indtil da havde været mild.
Vintergækker på skrænten mellem skovhaven og græsmarken – fotograferet i dag.
De blomstrer endnu, fordi marts har været kold. Frost om natten og et par varmegrader om dagen er lige vintergækkevejr. Som dagene går, strækker de sig og bliver større og højere. Især på skyggefulde steder ser de stadig ud, som om de lige er sprunget ud.
De første anemoner er begyndt at folde sig ud på de solvendte steder, og inden længe er det dem, der dækker skråningerne. Men tre måneder med vintergækker – det er da ret godt gået, ikke?
De første anemoner – snart er skråningerne dækket af dem. Endnu en fest.
Når vintergækkerne er afblomstret for i år, kan de graves op og deles. Jeg sætter små grupper af dem der, hvor jeg kan se, at der mangler i år. Løg fra vintergækker skal i jorden med det samme, så det er let at se, hvor de mangler. Det er sværere med de andre forårsløg, der skal lægges i efteråret. (Lisbeth med Lisbeths Haveblog har her et godt fif til, hvordan man husker, hvor der mangler forårsløg.)
Vintergækker på skrænten bag drivhuset. Der kommer alle havens vintergækker fra.
I løbet af nogle år er de små grupper vintergækker blevet til store klumper, der kun har godt af at blive delt. Det er da en glæde. Og en gratis glæde endda.
I dag har Rosie og jeg været med til hundetræning. Rosie sagde, hun gerne ville med ud og se, hvad der skete derude i hendes gamle hjem hos Kennel Guns Choice, så da husbonden tog træningstøjet på, og Maggies hale begyndte at gå i selvsving af bare forventning, klatrede vi allesammen ind i Suzukien og kørte til træning.
Haven kan godt komme til at koste en del. Jeg tænker ikke på nye stier, orangerier og større omlægninger. Bare dagligdagen, hvor man falder for planter her og der og hele tiden. Det er min store ‘bruge penge’ svaghed. Det gør ligesom ikke så meget, hvis det er blomster.
Men skal der spares, og det skal der, må man tænke kreativt.
I dag er det Saint Patrick’s Day, irernes dag, hvor de fejrer Saint Patrick, der drev alle slanger ud af Irland, så der den dag i dag ikke er slanger at finde på øen. Godt gået, Saint Patrick.
Når alting bliver dyrere, skal der spares. Også mere end normalt. Derfor lægger jeg op til, at vi deler vores sparetips.
Det skal ikke handle om at undvære. Om, hvordan vi har godt af at lade være med ditten og datten. Om at være asketisk. Bare ordet giver mig kuldegysninger. Det skal handle om, hvordan vi får mest muligt ud af mindst muligt. En slags optimering, hvis man skal bruge moderne forretningssprog.
Selvom verden er af lave, er der nu kun en månedtid til påske. Og uanset verdens tilstand, skal der være reder, æg og påskeliljer, når påsken nærmer sig.
Her i området – Herskind og Skivholme – har vi en køb og salg gruppe på Facebook. Der er meget godt at sige om den slags grupper, og de bliver endnu bedre, når de er lokale, så man ikke skal køre langt for at købe – eller aflevere.
Min gode ven, Anna Margrethe i Herskind, havde sat tre hyacintglas til salg i gruppen. Tre gamle Holmegaard hyacintglas af den helt rigtige slags.
Det er den sidste dag i februar, og haverne og skrænterne langs vores hulvej er fyldt med skyer af vintergækker.
Der er ikke mange blomster, der er så velkomne som vintergækkerne. Deres livskraft er ukuelig, deres blomstring er lang, og så kommer de så dejligt tidligt. Vinterblomster.
Den blege februarsol, der meget snart er den blege martssol, er afslørende. Når man er hjemme en lørdag formiddag i solskin, viser det sig, at der er hundehår mange andre steder end på hundene.
Og et kig omkring viser, at Spiderman vist har været på besøg. Hvem skulle ellers være skyld i spindelvævene i vinduernes hjørner? Derfor blev det en formiddag med støvsuger og sæbevand – og radio.