Når alting bliver dyrere, skal der spares. Også mere end normalt. Derfor lægger jeg op til, at vi deler vores sparetips.
Det skal ikke handle om at undvære. Om, hvordan vi har godt af at lade være med ditten og datten. Om at være asketisk. Bare ordet giver mig kuldegysninger. Det skal handle om, hvordan vi får mest muligt ud af mindst muligt. En slags optimering, hvis man skal bruge moderne forretningssprog.
Jeg lægger ud og håber, du vil bidrage med dine sparetips, så vi kan få mest muligt ud af de sparsomme finanser og en lang liste at plukke fra. Jeg koncentrerer mig i denne omgang om ‘spare i husholdningen’. Så kan vi se på andre spare-optimeringstip en anden dag.
Min hovedtese, når det gælder om at spare, er: Køb det, du skal bruge, så billigt som muligt og lad ikke noget gå til spilde.
Tip nr.1 er: Brug fryseren. Frys alle rester, du ikke skal bruge senest dagen efter. Der er som regel ris til overs, når man har fået noget med ris. Frys dem. I løbet af et stykke tid har du nok ris i fryseren til ikke at skulle koge nye næste gang. Ris er også gode til at strække fars i farsbrød eller til stegte ris.
Der er mange dåser, der indeholder mere, end man skal bruge. Det meste af det kan fryses. Flåede tomater for eksempel. Og de lidt dyre chilier i adobe.
Rester af en gryderet kan blive til en pot pie. Rester af farsbrød og stege bliver rigtig godt pålæg. Og den sidste stump steg kan hakkes og laves til kroketter. Endestykket fra en hamburgerryg eller skinke kan blive til skinkesalat, hvis man blitzer det med lidt løg og rører det med en skefuld mayo. Så brug fryseren. Hav en skuffe bare til rester.
Fryseren skal du også bruge, når du køber storkøb. Del det hele op i mindre portioner og frys det. Der er tit meget at spare.
Grøntsagsrester kan bruges i andre retter. Tærter for eksempel. Frys resterne, og i løbet af kort tid, har du til en tærte med blandet grønt.
Tip nr. 2: Tjek datoen. Det kan være svært at få brugt en hel liter mælk, før den bliver dårlig, hvis man ikke har børn i huset. Kigger man bagerst i kølemontren, finder man den nyeste mælk. Det samme gælder andre mejeriprodukter – og i det hele taget rigtig mange andre varer. (Fløde kan fryses, men så kan det ikke piskes bagefter.)
Vi er kun to i husholdningen, og vi kan godt lide salat. Det er dyrt at købe fem forskellige slags salathoveder – og det er svært at få dem spist, før de bliver slatne. Jeg køber derfor poser med blandede salatblade og supplerer med iceberg, der kan holde sig i evigheder. I køleskabet kan sådan en pose blandede blade holde sig i op til en uge, hvis den er frisk fra starten.
Tip nr. 3: Tjek tilbudsaviser og køb stort ind af de ting, du bruger hele tiden. Tilbudsaviserne kan også ses på nettet – hos Tilbudsugen.dk for eksempel. Det kan også godt betale sig at downloade alle de apps fra supermarkedernes kundeklubber. De har allesammen særlige tilbud, man skal aktivere i app’en for få varen til en særligt billig pris.
Find ud af, hvor de bedste varer er billigst. Grøntsager til kilopris og ikke pris pr. pose for eksempel. Hold øje med slagtilbud, og find ud af, hvor de sætter deres datovarer mest ned.
Tip nr. 4: Tænk i erstatninger. Mange retter anbefaler en speciel slags eddike. Æbleeddike kan erstatte de fleste af dem. Det handler som regel om syre, og der er helt ærligt ikke mange, der kan smage forskel. Kagemel kan erstattes af det, der ganske enkelt hedder hvedemel og ikke proteinmel eller bagemel. Det handler om glutenindholdet, og til kager og tærter skal indholdet være lavt. Det er det i det billige hvedemel.
Der er rigtig mange retter, hvor man kan undgå at købe dyre, specielle ingredienser ved at bruge noget, man allerede har. Det sparer også skabsplads…
Tip nr. 5: Hav et godt basislager af krydderier og krydderpastaer – sambal oelek, saucer og karrypastaer for eksempel. Med forskellige krydderier kan du variere billige råvarer på hundreder af måder. Krydderier og den slags køber man billigst i indvandrerbutikkerne. Det gælder også majsmel, bønner, te og en lang række andre varer.
Derudover er der alle de gængse tips. Spis det, der er i sæson. Lav en indkøbsliste, før du handler ind. Køb råvarer og ikke forarbejdede varer. Du kan selv levere arbejdet, og du kan spare buler af penge. Syltede rødløg er for eksempel meget billige at lave, og en god, stærk blommechutney kan erstatte mangochutney.
Et tip mange bruger, er at lave en madplan for hele ugen. Det dur ikke for mig, for jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har lyst til om torsdagen, når det kun er mandag…
Det var de vigtigste af mine sparetips – hvad er dine? Brug kommentarfeltet, så vi kan hjælpe hinanden med at få mest muligt ud af mindst muligt.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Mine måder at økonomisere på:
Frostvarer til næste dag kommer i køleskabet aftenen før. Det nedsætter strømforbruget.
Alle varer fra køl og frost kommer i køletaske i butikken. Kølekæden brydes ikke og mælk, kød og delikatessevarer opnår forlænget holdbarhed. Min slagter har sagt, at kødet holder sig mindst to dage længere hjemme hos mig. Mælk og fløde en uge, kærnemælk 14 dage over sidste salgsdag. Jeg kan have kød og andre ‘sarte varer’ i en meget sommervarm bil, fordi jeg altid har varerne i køletaske.
Jeg er så heldig at være født længe før, man kunne købe alting færdigt og måtte lave det selv. Det er i de fleste tilfælde billigere og bedre end det købte; dog tvivler jeg på, at min leverpostej er billigere, da den gennem 56 år er blevet forbedret med varer af bedste kvalitet – den er en dagligvare, der aldrig spares på + udelukkende danske agurker.
Jeg rører altid en meljævning i stedet for at bruge et æg til panering af fisk og kød til en-to personer. 1 æg = knap 4 kr.
Porrer skæres i passende stykker og fryses ned uden blanchering; men det skal gøres inden længe, da de snart går i stok, og det kan man ikke se uden på dem. OG hvem kan dog undvære porrer helt til sensommer!
Længe inden microovne blev allemandseje i Danmark var jeg på et længere besøg hos min ungdomsveninde i Florida. Hun brugte den ovn til alverdens ting. Det ville jeg aldrig gøre, så jeg købte en combiovn på 27L i stedet for, da jeg kom hjem – og nu er jeg på nummer tre; det første, mine børn gjorde, da de fik egen husholdning, var ‘at købe en ovn som mors’. Den ovn er genial – til at varme middagstallerkenerne i, tø brød op i micro og give dem 4-6 min. i 220 grader varmluft, bage kartofler i, hvor en alm. stor ovn krævede 1 1/2 time, bage en leverpostej hver fjerde dag og lave alverdens madretter op til seks pers. Man sparer i den grad strøm i det daglige, da ovnrummet meget hurtigt opnår den ønskede temp., og mange retter kan laves på kombination af micro og varmluft. En varm middagstallerken er kun et øjeblik væk, de sprødeste franske kartofler på tre min., bagte kartofler på 18 min. Dér skød jeg virkelig papegøjen. Der er sjældent brug for mikro’en, undtagen ved optøning af brød; her får vi kun lune sprøde brød.
Så længe jeg lever, skal jeg have sådan en combiovn.
Ud af 2 arvede fine, men slidte Georg Jensen-dynebetræk lavede jeg 1 på 220cm. De gamle er nemlig kun slidte foroven og forneden (måske mest af strygejernet!). Dem har jeg en ivrig aftager til, og de holder i mange år.
Jeg lever efter mottoet ‘Brug forstanden – ikke skraldespanden.
LikeLike
Rigtig gode tips, Elsebeth 🙂
LikeLike
Jeg bruger endestykkerne fra skinke eller hamburgerryg til at komme i tærter eller i gratin
LikeLike
Frys den halve citron, der ellers mugner i køleskabet. Den optøede saft kan nemt klemmes ud til dressing o. l.
Pisk fløden til skum inden frysning. Flødeskummet er fint efter optøning.
LikeLike
Det med fløden vil jeg prøve. Til det med citronerne vil jeg tilføje, at hvis man kun skal bruge citronsaft, kan man fryse skallen fra økocitroner. Den kan rives i frossen stand også – det er bare koldt om fingrene 🙂
LikeLike
Smag på maden. Jeg har haft en kærnemælk, som jeg drak 10 dage efter bedst før dato. Og her til aften; mad med madlavningsfløde, der var 3 uger for gammel. Den var fin
LikeLike
Der er masser af mad, der er god efter bedst før datoen. Men økosødmælk er kun til bagning, når det bliver et par dage for gammelt. Surmælksprodukter dur, til de bliver grønne 🙂
LikeLike
Jeg koeber toerrede boenner, udbloeder hele posen og koger dem alle paa een gang. Saa kommer jeg dem i glas (med lidt af vaeden) og fryser dem. Det sparer tid, el til kogning og emballager (hvis man ellers ville koebe de nemme boenner i daaser). Boenner kan tit bruges lidt i flaeng saa det er tit ikke saa vigtigt om det er canellini boenner eller smoerboenner eller noget tredje man kommer i retten.
Een anden ting jeg bruger min fryser til er at fryse ‘ender og kanter’ for eksempel parmesan skrael (super i en suppe, selvom den kommer til at se lidt underlig ud og bestemt ikke kan spises), det yderste af blegselleri som er for traeet til at spise raa (til suppe eller bouillion), krydderurte-stilke (ditto), kyllinge-ben (ditto) og, som noget nyt, aebleskraeller, saa jeg kan lave aebleeddike af dem (man skal bruge skraeller fra 6 aebler).
LikeLike
Fryser du glas? Det har jeg aldrig prøvet. Har været bange for, at glassene skal sprænges.
Den med parmesanskorpen har jeg hørt før. Det må jeg huske… Vi må udveksle tips, når du kommer til sommer 🙂
LikeLike
Gode ordentlige råd. Som burde efterleves uanset verdenssituationen. Den fløde, jeg fryser, kan altså godt piskes til flødeskum! Mælk kan fryses. Er udmærket til feks risengrød og bagning…
LikeLike
Det er nok, fordi jeg fryser fløden ned som isterninger, så man bare skal hive et par klumper op og putte dem i sovsen, at jeg ikke har kunnet piske den 🙂
LikeLike
Jeg kan ikke komme på et eneste ekstra husholdningsråd.
Jo, måske dette: Bag dobbelt mængde boller/kage/brød, når du alligevel har varmet ovnen op – eller bag før eller efter at du skal have en steg i ovnen. Osv.
Kh Lisbeth
LikeLike
Og tør brød til rasp på eftervarmen i ovnen 🙂
Kh, Karen
LikeLike
Nemlig. Lige den slags 😉
LikeLike