En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Dagens indlæg om værtindegaver er skrevet af Nana med bloggen Mit Landliv. Nana har lavet syrensaft… det skulle man nok prøve engang?
Foto: Nana Hecquet
Syrensaft – det lyder så poetisk, og hvis saften smager bare nogenlunde, som syrener dufter, må den være helt vidunderlig. Fortsæt med at læse “Værtindegaver: Syrensaft fra Nana”
I går var vi sammen med en flok dejlige mennesker på tur til Gammel Estrup – herregårdsmuseum, landbrugsmuseum og nu også med jagt og skovbrugsmuseum. Det er en perfekt kombination, og der er noget at se på for alle – i mindst en dags tid og sikkert længere.
Heides Planteskole ved Thisted er meget mere end et sted, hvor man køber planter. Indretningen er meget, meget smuk med forskellige, spændende haverum, og så er der den skønneste syrenhave med syrener fra hele verden. Lige nu er syrenerne på toppen, så tidspunktet var velvalgt.
Fortsæt med at læse “Besøg i Syrenhaven hos Heides Planteskole”
For cirka 55 millioner år siden – dengang, jeg stadig var ganske ung – blev det, der engang skulle gå hen og blive Mors, dannet. I et flere hundrede meter dybt hav sank alger til bunds og blev efterhånden til det, der nu hedder moler. Altså ikke moler som ved en havn, men ler. Moler.
Fortsæt med at læse “Vild natur, geologi og historie på Mors”
Der er intet så skønt som Danmark i begyndelsen af juni. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig noget bedre. Blomstrende hvidtjørn, gøgens kukken, nattergalesang og blomster alle vegne. Her i Pinsen spændte vi campingvognen på krogen og tog på miniferie – til Mors ved Dragstrup Vig. Far, Mor og Hund.
Fortsæt med at læse “Blomstrende hvidtjørn og nattergalesang på Mors”
Vi har været hele vejen rundt, og nu har jeg igen stafetten i hånden. Det er min tur til at komme med et bud på en hjemmelavet værtindegave.
Vi skal i blomsterafdelingen. Gaver, jeg kan stå og nusse med i drivhuset, er ren terapi.
Fortsæt med at læse “Værtindegaver: Kassevis af blomster til værtinden”
En ting, der virkelig adskiller Fru Pedersens Have fra andre skønne haver, er de dekorative og hyggelige havehuse. De er noget helt særligt. Man kan bruge timer på at kigge ind i dem, nyde den kønne og hyggelige indretning og drømme om, hvad man selv vil gøre i haven, drivhuset og pavillonen, når man kommer hjem igen. Ideerne står i kø for at komme til.
Der er ‘Torvet 1’ – det lillebitte, hyggelige havehus under træerne.
Der er ‘skurvognene’ – og jeg sætter med vilje ordet skurvogn i anførselstegn, Fortsæt med at læse “Havehuse og andet skønt i Fru Pedersens Have”
For en rum tid siden kom posten med en rigtig kuvert med et rigtigt brev i. En invitation fra Anette og John – fra Fru Pedersen og Hr. Pedersen. En invitation til havefest i Fru Pedersens Have. Jeg havde glædet mig i en måned, og endelig blev det fredag den 26. maj.
Hvad kan være bedre end at besøge dejlige mennesker i skønne omgivelser og få lejlighed til at være sammen med de havevenner, man kun sjældent ser udenfor internettets vidunderlige verden? Fortsæt med at læse “Havefest i Fru Pedersens Have”
I går var det fredag og igen tid for Stafetten. Denne gang er det Pia med bloggen Fifty Fabulous, der skriver om sit bud på en værtindegave.
Det er en gave, der kræver fingerfærdighed og vist også en god bid tålmodighed, men resultatet er da sødt, ikke?
Læs hos Pia, hvordan du laver den lille, fine potteprop, der med sin magnet på bagsiden er lige til at hænge op på køleskabet: En blomst til værtinden.
Og hvorfor skulle vi helt hen til lørdag, før jeg skriver om fredagsstafetten? I går var vi langt væk fra computeren – til havefest i Fru Pedersens Have – en dejlig oplevelse, der kommer mere om i morgen. Glæd dig til smukke billeder.
Rigtig god solskinslørdag!
Stafetten er et samarbejde mellem bloggene Mit Landliv, Aargang 73, Fifty Fabulous og mig. 12 fredage, 12 indlæg og 12 ideer til værtindegaver – skrevet efter tur af en af os fire.
De tidligere indlæg finder du her:
Så er der igen liv i marken. Seks, smukke charolais kvier kom hertil i går aftes, og efter en nat i fangfolden, hvor de kunne vænne sig til lyde og lugte – og falde lidt til ro efter køreturen – er de nu sluppet fri i engen.
De har været hele vejen rundt. Snuset, smagt, kigget og løbet. De bliver vist nogle trætte køer i aften…
Engen er stor, og i det grønne synes de ikke af meget. Da vi skulle have fat i dem enkeltvis i morges for at få grimerne af dem, så de altså noget større ud. Pyha. Men nu er de fri, og så skal de nok falde til ro. De skal bare lige have uroen ud af kroppen – håber jeg…
God onsdag.
