Livets gang på landet – Side 100 – Dalsgaard i Skivholme

Et besøg værd: Nationalparken Gran Paradiso i de italienske alper

Rigtig mange danskere tager til Italien om sommeren. Strømmen af biler går sædvanligvis via Østrig og Brennerpasset ned til det varme Italien. Man kan også køre igennem Schweiz – op til og igennem Sct. Bernhard tunnelen. Det gjorde vi, for målet for turen var i første omgang Aostadalen i de italienske alper. Dal og dal er måske så meget sagt, for man er højt oppe, luften er klar, ren og tynd, og nætterne kølige, så man sover godt.

Et dejligt sted at tilbringe et nogle dage.

Fortsæt med at læse “Et besøg værd: Nationalparken Gran Paradiso i de italienske alper”

Hjemme igen efter italienske alper og bjergsøer

Hvis nogen synes, der har været lidt stille her i den senere tid, er det blot fordi, vi har været på ferie. Sommerferie. For første gang i 15 år har vi rejst i juli – lukket biksen og taget afsted. To uger i Norditalien med alper, søer, brusende bjergfloder og vandfald.

Det var dejligt. Vi er hjemme igen nu. Hjemme i Skivholme. Det er også dejligt.

De næste dage vil byde på rejsetips, lækre italienske detaljer, Fortsæt med at læse “Hjemme igen efter italienske alper og bjergsøer”

Sommerkrydret svinekam med sprød svær

Da jeg stod og kiggede i fryseren efter weekendmad, fik jeg øje på en svinekam. Man har det med at tænke på svinekam som vintermad. Vintermad med rødkål. Men – kødet er jo egentlig ganske neutralt. Krydringen og tilbehøret bestemmer, hvad retten smager af.

Op kom stegen og ud kom jeg for at plukke krydderurter. Salvie og rosmarin fra højbedene og så et par fed hvidløg. Sommersmag fra middelhavsområdet.

Nye kartofler, dampede forårsløg og spidskålssalat som tilbehør. En lækker sommersteg. Fortsæt med at læse “Sommerkrydret svinekam med sprød svær”

Der må være en kant

At bede bliver der, hvor de skal blive, kræver en kant. Bede skal afgrænses af et eller andet – sten, en skåret kant, træ – et eller andet. De to bede foran huset i blomsterhaven har fået ny kant i går. En kant af brosten.

Fortsæt med at læse “Der må være en kant”

Hjemme i haven

At komme ud og se andres haver er rigtig godt. Også for ens egen have, fordi man kommer hjem fyldt med inspiration til forandringer og forbedringer.

Af og til kan man godt blive sådan lidt gnavende utilfreds med, hvad man har nået derhjemme, når man kommer hjem fra et smukt, toptunet og inspirerende sted.

Travlhed på arbejde og i B&B’en i den sæson, hvor det hele vokser så vildt, og man slet ikke kan følge med er en del af frustrationen. Så er det, man har godt af at gå en tur rundt i blomsterhaven mellem bygningerne og bare kigge. For der er jo skønt.

Fortsæt med at læse “Hjemme i haven”

‘Forfulgt af held’ – krukkerne i Claus Dalbys have

Aldrig har jeg set så mange krukker med skønne planter som i Claus Dalbys have i lørdags. De er der i hundredevis. Netop overfloden i alt er så betagende – overflod af planter, overflod af krukker, overflod af skønne vaser, kander og potter. Med Ole Henriksens ord: I love it!

Fortsæt med at læse “‘Forfulgt af held’ – krukkerne i Claus Dalbys have”

Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have

Stier belagt med brosten og grusstier med stenmel fører en fra det ene haverum til det andet. Oppe mod huset står roser i fuldt flor. Omkring karnappen og helt op på førstesalen er det Alchymist, der breder sig. Yndlingsrosen lige nu hos os.

Fortsæt med at læse “Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have”

‘Forfulgt af held’ – besøg i Claus Dalbys have

Efter to dage med tung regn og blæst dukkede lørdag ud af skyerne med solskin og det mest vidunderlige sommervejr. Sikke et held. Lørdag besøgte jeg nemlig Claus Dalbys have sammen med en stor flok andre medlemmer af Claus Dalbys haveklub.

Fortsæt med at læse

Værtindegaver: Pyntekugler fra haven

Da jeg i sidste uge var til åbningen af CPH Garden i Valbyparken fik jeg en ide til en god gave. Ideen fik jeg af blomsterkunstneren Aase Hviid. Hun havde lavet disse fine kugler beklædt med judaspenge. Sådan nogle måtte man da selv kunne lave uden den store ståhej?

Jeg var vild med dem, og jeg tænkte, at de nok ikke var så svære at lave. Fortsæt med at læse “Værtindegaver: Pyntekugler fra haven”

Endelig, endelig, endelig er højbedene færdige

(Sponsoreret indlæg)
Der er ikke ét sted på vores grund, der er rigtig fladt. Er det fladt, er det, fordi der er gravet ud til det. Det kræver lidt snilde, fantasi – og masser af praktisk hjælp fra folk med store maskiner, hvis vi skal bruge flad jord.

Derfor har det også taget lang tid, før de højbede, vi købte hos Zinkbakken omkring Påske, blev klar til brug. Selve det at samle bedene tager ikke lang tid. De er lavet i moduler på 1,2 m, og vi har tre gange tre sektioner. Det er faktisk gjort i en håndevending.