Livets gang på landet

Hjemme i haven

At komme ud og se andres haver er rigtig godt. Også for ens egen have, fordi man kommer hjem fyldt med inspiration til forandringer og forbedringer.

Af og til kan man godt blive sådan lidt gnavende utilfreds med, hvad man har nået derhjemme, når man kommer hjem fra et smukt, toptunet og inspirerende sted.

Travlhed på arbejde og i B&B’en i den sæson, hvor det hele vokser så vildt, og man slet ikke kan følge med er en del af frustrationen. Så er det, man har godt af at gå en tur rundt i blomsterhaven mellem bygningerne og bare kigge. For der er jo skønt.

Fortsæt med at læse “Hjemme i haven”

‘Forfulgt af held’ – krukkerne i Claus Dalbys have

Aldrig har jeg set så mange krukker med skønne planter som i Claus Dalbys have i lørdags. De er der i hundredevis. Netop overfloden i alt er så betagende – overflod af planter, overflod af krukker, overflod af skønne vaser, kander og potter. Med Ole Henriksens ord: I love it!

Fortsæt med at læse “‘Forfulgt af held’ – krukkerne i Claus Dalbys have”

Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have

Stier belagt med brosten og grusstier med stenmel fører en fra det ene haverum til det andet. Oppe mod huset står roser i fuldt flor. Omkring karnappen og helt op på førstesalen er det Alchymist, der breder sig. Yndlingsrosen lige nu hos os.

Fortsæt med at læse “Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have”

‘Forfulgt af held’ – besøg i Claus Dalbys have

Efter to dage med tung regn og blæst dukkede lørdag ud af skyerne med solskin og det mest vidunderlige sommervejr. Sikke et held. Lørdag besøgte jeg nemlig Claus Dalbys have sammen med en stor flok andre medlemmer af Claus Dalbys haveklub.

Fortsæt med at læse

Værtindegaver: Pyntekugler fra haven

Da jeg i sidste uge var til åbningen af CPH Garden i Valbyparken fik jeg en ide til en god gave. Ideen fik jeg af blomsterkunstneren Aase Hviid. Hun havde lavet disse fine kugler beklædt med judaspenge. Sådan nogle måtte man da selv kunne lave uden den store ståhej?

Jeg var vild med dem, og jeg tænkte, at de nok ikke var så svære at lave. Fortsæt med at læse “Værtindegaver: Pyntekugler fra haven”

Endelig, endelig, endelig er højbedene færdige

(Sponsoreret indlæg)
Der er ikke ét sted på vores grund, der er rigtig fladt. Er det fladt, er det, fordi der er gravet ud til det. Det kræver lidt snilde, fantasi – og masser af praktisk hjælp fra folk med store maskiner, hvis vi skal bruge flad jord.

Derfor har det også taget lang tid, før de højbede, vi købte hos Zinkbakken omkring Påske, blev klar til brug. Selve det at samle bedene tager ikke lang tid. De er lavet i moduler på 1,2 m, og vi har tre gange tre sektioner. Det er faktisk gjort i en håndevending.

Det, der har taget lang tid, har været forberedelserne. Fortsæt med at læse “Endelig, endelig, endelig er højbedene færdige”

En kragerede ned gennem drivhuset

Vores drivhus står beskyttet i læ af skrænten og de høje træer. Det er gammelt. Mindst 20 år gammelt, for det var langt fra nyt, da vi kom hertil i 2003. Det har holdt til orkaner og storme uden ulykker. Det er et rigtig godt drivhus.

Men – i et af de høje træer på skrænten har der i mange år været en stor kragerede. I vinden i går rev den sig løs fra sin plads der højt oppe i trækronen, og den faldt meget målbevidst lige ned i – og igennem – drivhuset. Fortsæt med at læse “En kragerede ned gennem drivhuset”

Til åbning af CPH Garden

‘To plant a garden is to believe in tomorrow’
Under det valgsprog, som stammer fra Audrey Hepburn, blev Haveselskabets meget flotte og imponerende haveshow i Valbyparken, CPH Garden, åbnet i går. Danmarks bud på et Chelsea Flower Show.

Jeg var med, og det var en rigtig dejlig oplevelse. Inspiration i overmål, glade mennesker og mængder af de smukkeste blomster.

Fortsæt med at læse “Til åbning af CPH Garden”

Tretten et halvt

I går, på den skønneste sommerdag man kan tænke sig, kom dyrlægen hjem til os. Til Christie, vores søde hund, som vi har haft i over 13 år. Det var blevet tid. Vi havde lovet hinanden, at hun ikke skulle komme til at lide, og at når tiden kom, hvor medicinen ikke længere kunne holde hende gående, ville vi ikke tøve.

Vi er helt knuste, også selvom vi har vidst, at dagen ville komme, og at den nærmede sig hurtigere og hurtigere.

I går var det tid, og vi har sagt farvel til den dejligst tænkelige hund.

Fortsæt med at læse “Tretten et halvt”

Glød i markerne

Raps skal passes meget, hvis det ikke skal blive fyldt med ukrudt. Det er noget, enhver landmand ved, og i en passet rapsmark ser man da heller ikke meget ukrudt. Heldigvis er det ikke alle landmænd, der er lige dygtige.

I den sidste uges tid har jeg kunnet glæde mig over dette syn på vejen hjem. Marken gløder af valmuer.