Hvide blomster, mørke blomster og blomster i alle farver ind i mellem. Der er ikke mange blomster, jeg ikke kan lide. Alle blomster kan være smukke, hvis de er anbragt i den rigtige sammenhæng.
Man skal nu heller ikke glemme, at løv og blade varer betydeligt længere end en blomstring. Derfor er det så dejligt med planter, hvor bladene også har forskellige farver. Det lyser op og skaber spændende kontraster.
Når man kigger ud af vinduet på regnen, der vedholdende vander græs og planter i dag, er det fristende at kigge på billeder fra varmere og mere solrige egne.
Kan en botanisk have ligge smukkere?
Det er svært at beskrive den botaniske have ved Valnontey i Aostadalen med ord. Så kig med til en gang blomsterspam (og alpespam). Fortsæt med at læse “En botanisk have i 1700 meters højde”
Rigtig mange danskere tager til Italien om sommeren. Strømmen af biler går sædvanligvis via Østrig og Brennerpasset ned til det varme Italien. Man kan også køre igennem Schweiz – op til og igennem Sct. Bernhard tunnelen. Det gjorde vi, for målet for turen var i første omgang Aostadalen i de italienske alper. Dal og dal er måske så meget sagt, for man er højt oppe, luften er klar, ren og tynd, og nætterne kølige, så man sover godt.
Et dejligt sted at tilbringe et nogle dage.
Fortsæt med at læse “Et besøg værd: Nationalparken Gran Paradiso i de italienske alper”
Hvis nogen synes, der har været lidt stille her i den senere tid, er det blot fordi, vi har været på ferie. Sommerferie. For første gang i 15 år har vi rejst i juli – lukket biksen og taget afsted. To uger i Norditalien med alper, søer, brusende bjergfloder og vandfald.
Det var dejligt. Vi er hjemme igen nu. Hjemme i Skivholme. Det er også dejligt.
De næste dage vil byde på rejsetips, lækre italienske detaljer, Fortsæt med at læse “Hjemme igen efter italienske alper og bjergsøer”
Da jeg stod og kiggede i fryseren efter weekendmad, fik jeg øje på en svinekam. Man har det med at tænke på svinekam som vintermad. Vintermad med rødkål. Men – kødet er jo egentlig ganske neutralt. Krydringen og tilbehøret bestemmer, hvad retten smager af.
Op kom stegen og ud kom jeg for at plukke krydderurter. Salvie og rosmarin fra højbedene og så et par fed hvidløg. Sommersmag fra middelhavsområdet.
Nye kartofler, dampede forårsløg og spidskålssalat som tilbehør. En lækker sommersteg. Fortsæt med at læse “Sommerkrydret svinekam med sprød svær”
At bede bliver der, hvor de skal blive, kræver en kant. Bede skal afgrænses af et eller andet – sten, en skåret kant, træ – et eller andet. De to bede foran huset i blomsterhaven har fået ny kant i går. En kant af brosten.
At komme ud og se andres haver er rigtig godt. Også for ens egen have, fordi man kommer hjem fyldt med inspiration til forandringer og forbedringer.
Af og til kan man godt blive sådan lidt gnavende utilfreds med, hvad man har nået derhjemme, når man kommer hjem fra et smukt, toptunet og inspirerende sted.
Travlhed på arbejde og i B&B’en i den sæson, hvor det hele vokser så vildt, og man slet ikke kan følge med er en del af frustrationen. Så er det, man har godt af at gå en tur rundt i blomsterhaven mellem bygningerne og bare kigge. For der er jo skønt.
Aldrig har jeg set så mange krukker med skønne planter som i Claus Dalbys have i lørdags. De er der i hundredevis. Netop overfloden i alt er så betagende – overflod af planter, overflod af krukker, overflod af skønne vaser, kander og potter. Med Ole Henriksens ord: I love it!
Fortsæt med at læse “‘Forfulgt af held’ – krukkerne i Claus Dalbys have”
Stier belagt med brosten og grusstier med stenmel fører en fra det ene haverum til det andet. Oppe mod huset står roser i fuldt flor. Omkring karnappen og helt op på førstesalen er det Alchymist, der breder sig. Yndlingsrosen lige nu hos os.
Fortsæt med at læse “Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have”
