Naturen omkring os er smuk året rundt.
Det er blevet april, og hvis ikke vi havde kalenderen, hvordan kunne vi så vide det? Jeg holder mig til målepindene. De ting, der gentager sig hvert år på cirka samme tid, og som nu viser, at det er april måned, vi er kommet til.
April er gul og hvid. Forsythia, mirabeller, påskeliljer, anemoner Fortsæt med at læse “Målepinde i april”
‘Og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod…’
De ord fra I al sin glans nu stråler solen kommer helt automatisk frem fra hjernens krøller, hver gang vi går ud. Man kan høre bækken risle/bruse døgnet rundt. Der er tryk på vandet efter al den regn. Fortsæt med at læse “Og yndig risler ved vor fod…”
Alting lyser op, når solen skinner – især her i februar, hvor en solskinsdag giver forårsfornemmelser. De små erantis lyser op i solskinsgule smil.
Så kom den endelig. Den første, sprøde morgen med rimfrost.
Spejlbassinet er dækket af et tyndt lag is, der ligner husholdningsfilm.
Nu er vi midt i november. I haven er der ikke flere blomster tilbage. Kun et par halvvisne rosenknopper. Til gengæld står efterårets bær og frøstande så fint lige nu.
Fortsæt med at læse “Novemberglimt, frøstande, bær og silhoutter”
Lidt vemodigt er det altid, når bladene falder. Når ‘fuglestemmen daler’, og vinden pisker i georginebedet. Når det er forfaldet, der står først på dagsordenen.
I går så jeg på DMI’s hjemmeside (som jeg altså skal holde op med at kigge på), at vi kunne vente ‘voldsomt vejr’ her onsdag morgen. Der ville nemlig komme tyk tåge på dele af Sydfyn.
Det blev faktisk regnvejr. Først så det ud til at gå udenom os, og solen bagte videre på det tørre landskab.
Men oppe på kirkebakken, hvorfra man har det store overblik, Fortsæt med at læse “7 mm”
Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
Melodi og tekst gled stille som en hvisken gennem baghovedet på aftenturen i går. Månen stod højt Fortsæt med at læse “Fuldmånetid”
Jeg kan ikke lade være. Det er simpelthen umuligt for mig at gå en tur ved stranden uden at fylde først hænderne og så lommerne med sten og skaller.
Hvad skal du med alt det, Fortsæt med at læse “Samlermani og strandfund”
