Februarsol

Alting lyser op, når solen skinner – især her i februar, hvor en solskinsdag giver forårsfornemmelser. De små erantis lyser op i solskinsgule smil.

Og tulipanerne på bordet stråler i en solstribe.

Februar bliver simpelthen en gladere måned, når solen skinner.

Det er ikke forår endnu. Men de dage i februar, hvor man føler, at det skal det nok blive med tiden? De er balsam for sjælen. Og kigger man efter, er der faktisk tegn på, at det går den rigtige vej.

Rødellene ved bækken er begyndt at få tykkere knopper. Det så jeg i morgendisen. Saftstigningen er i gang, selvom der går lang tid endnu, før de første blade vover sig frem.

Lytter man efter, hører man det samme. Musvitterne pipper, og gæssene er på vej nordover igen.

Det går den rigtige vej og sådan et par dage med falsk forår giver overskud og ny energi.

Medmindre man er en hund, der har været ude på en lang og spændende snusetur. Det er Rosie, der slænger sig i køkkenkurven og af og til vender sig med et lydeligt suk af velbehag.

Og det er mig, der sukker af fryd over den dejlige portion farve-vitaminer på bordet.

God weekend!

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

10 kommentarer til “Februarsol”

  1. Jamen altså, sikke er vejr det har været i dag! Vi har været i haven og talt og målt og planlagt. Vi har hentet hestemøg til georginerne på den lokale rideskole, og jeg føler at havesæsonen 2019 er i gang 🙂
    Og så siger jeg som Lisbeth: Det går forhåbentlig godt med Fie!?
    Kh Nana

    Like

    1. Det er så spændende med jeres blomsterprojekt. Og hvis kræfterne ikke rækker til de mange sommerblomster til snit, har du jo en heldig hånd med georginer, der kun kræver noget alvorligt to gange om året 🙂
      Og Fie? Opdatering følger om en uges tid.
      Kh, Karen

      Liked by 1 person

  2. Hvordan går det med Fie? Hilsen Marianne. Ivrig bloglæser og hundeven.

    lør. 16. feb. 2019 kl. 15.31 skrev Dalsgaard i Skivholme :

    > Karen Engell Dalsgaard posted: “Alting lyser op, når solen skinner – især > her i februar, hvor en solskinsdag giver forårsfornemmelser. De små erantis > lyser op i solskinsgule smil. Og tulipanerne på bordet stråler i en > solstribe. Februar bliver simpelthen en gladere måned, ” >

    Like

  3. Så smukt dine tulipaner står i solen. Det er virkelig lækkert at se som det lys kan lege med farverne.
    Der er forår de her dage. Det skal bare nydes.

    God aften
    Knus

    Charlotte

    Like

  4. Hvor er det en glad tulipanbuket i det mange farver. På denne årstid kan man ikke få nok af farver.
    Forhåbentlig er Fie også glad og rolig. Jeg håber så inderligt for jer, at projekt Rosie virker.
    Kh og god søndag, Lisbeth

    Like

    1. Tivolitulipaner kaldte de det store bundt med 50, jeg ødede familieformuen på 🙂 Det er et ret godt navn.
      Der kommer en Fie-opdatering om en uges tid. Den aftalte ‘behandlingsperiode’ var måneden ud, så jeg holder ro på indtil da.
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.