Det var trist og koldt derude
Vinterklædt stod mark og vang.
Sneen hvirvled´ vildt ved rude.
Stormen sang sin klagesang.
Men bag præstegårdens hække.
Titted´ frem bag sneens dække
En beskeden, lille bitte vintergæk.
Den gamle sang om vintergækken, der bliver plukket af en lille dreng og sat ved moderens sygeleje, faldt jeg over i går aftes. Fortsæt med at læse “En beskeden, lille bitte vintergæk”
Efter besøget i Fru Pedersens julehave gik jeg længe rundt i vores egen have og vurderede, hvor der skulle sættes ind med julepynt, og hvor jeg ville lade haven gå lige så stille i vinterhi.
Jeg startede det luneste sted, nemlig i drivhuset. Drivhuset er oplagt, for det går vi forbi hundrede gange om dagen. Der blev ryddet op – (Hvorfor er der altid så meget at rydde op i et drivhus??? Jeg syntes lige, jeg havde gjort det…) og der blev pyntet.
Når man besøger et sted så fuldt af detaljer som Fru Pedersens Have, er der nok til en million billeder – alle sammen lige stemningsfulde. Jeg viste en del af billederne i weekenden, men nu hvor jeg har haft rigtig god tid til at kigge dem igennem flere gange, var der altså nogle, der manglede at blive vist. Detaljer, der giver inspiration til at flytte lidt om på ting i ens egen have – og til at skrive en ønskeseddel så lang som en arm.
Det søde skilt i nostalgiske omgivelser.
Fru Pedersens have er skøn året rundt. Den ligger som en oase, smukt, omgivet af marker
og med læ fra store træer, der danner rammen om et kreativt og stemningsfuldt univers. Fru Pedersen var den første, der viste os, at haven ikke behøver at være noget, man om vinteren bare skynder sig igennem for at komme ind i varmen. Fortsæt med at læse “Besøg i Fru Pedersens Julehave – 2016”
Så kom den første frostmorgen. Smuk og sprød. Et tyndt lag rim dækker græs og blade, og solen får de små krystaller til at skinne.
Hvor var i går dog en smuk dag. Det startede med blå huller i det grå allerede ved 9-tiden, og det blev da kun bedre og bedre. Sidst på dagen, hvor jeg kom hjem, var alt dyppet i flydende guld – eller måske snarere kobber.
Jeg har altid været vild med oktober. Det gyldne lys,
de gyldne, røde og orange blade. Fortsæt med at læse “Velkommen, smukke oktober”
I 1997 var september lang, varm og solrig. Siden tror jeg ikke, jeg har oplevet så skøn en september som den i år.
Sol, varme og gyldent lys.
Efterårsfarver så småt på vej i skoven og i hegnene – og morgendis. Fortsæt med at læse “En fantastisk september”
Dahliaerne – georginerne, som jeg nu stadig kalder dem for mig selv – blomstrer stort i markbedet. Jeg satte de knolde, der ikke var blevet spist af mus eller var gået til på anden måde, i tre rækker i markbedets bredde. Cirka 15 meter georginer lige til at plukke af.
Det er de lilla og mørkerøde, der er flest overlevende af. Jeg havde suppleret med nogle nye knolde i blandede farver, og de blomstrer også smukt. Fortsæt med at læse “Skønne dahlia”
Den smukke jernkurv, jeg købte hos Anette fra Anettes Flora, var kommet til at se lidt trist ud. De gule margueritter, der ellers havde pyntet siden starten af juni,
var efterhånden blevet livstrætte, og de endte deres dage på de evige kompostmarker. Fortsæt med at læse “Sensommerkurv”
Dalsgaard i Skivholme 