I går fik vi besøg af Anette fra Anettes Flora. Vi har længe snakket om at finde et godt tidspunkt til et besøg, og i går lykkedes det. Vejret var perfekt til havebesøg og solbærkage i flimmerskyggen under de store træer.
Anette havde plukket og bundet den smukkeste havebuket, og den skal I altså se.
Skønnere farver i en finere sammensætning skal man lede længe efter.
Som det hedder på godt jysk: Anette ka’ bare det gylle… Man mærker tydeligt, at det er en blomsterelskende, farvestrålende, professionel blomsterbinder, der har været på spil.
Buketten var nostalgisk omkranset af store rabarberblade. Rabarberblade, der siger sommerferie og især sommerferie på landet. De havde opgivet ånden her til morgen, men resten af buketten er så strålende som i går.
Tak for besøget, Anette, og tak for buketten. Nu kommer den til at holde i mange, mange år her oppe i ‘skyen’.
Hov! siger du nok nu – blomster kan være gode nok, men var der ikke nogen, der sagde solbærkage? Hvad for en solbærkage? Det er en variation af Kagen for den Travle Husmor, og opskriften kan I finde lige her.
God torsdag.
Hej Karen!
Også 1000 tak til dig for at vise jeres utroligt skønne sted, og den lækre kage som nu er bogmærket-for den er lige tilpas for mig at bage, og ikke mindst spise:-P Det var simpelthen så skønt at sidde under træerne, og nyde jeres betagende udsigt.
Jeg har udvalgt billeder til min version af oplevelsen hos jer, så snart kommer der et indlæg:-)
Hilsner Anette
LikeLike
Det vil jeg glæde mig til at se 🙂
LikeLike
Altid hyggeligt med besøg af en haveblogven.
Kh Lisbeth
LikeLike
Og den kage er bare super nem og lækker både med solbær og andre frugter. Smuk buket.
LikeLike
Det er nemlig en rigtig god grundopskrift. Elsker den også med æbler.
LikeLike