Betulia. Jeg studsede, da jeg hørte navnet første gang. Det lyder som navnet på en kraftig, firskåren kone fra gamle dage. En kvinde i 50erne – i 1950erne, en med sine meningers mod, blomstret kittel og næver som skinker. Sej, ukuelig og ikke spor forfinet på nogen måde. Måske også en anelse skræmmende for de ikke-betuliaer, der boede omkring hende i landsbyen.
Men Betulia er faktisk en ny sommerblomst.
Ja, jeg siger ny, for jeg har ikke mødt den før. Til gengæld er jeg blevet rigtig glad for den.
Den ligner lidt en begonia – bare med flere blomster, og den er ikke spor sart. Den er virkelig en rigtig Betulia.
For den er sej, den er ukuelig, den blomstrer konstant på trods af al den regn, vi har fået, og den er selvrensende, så man ikke skal gå der og nippe hele tiden. Den tåler også, at man glemmer at vande den lidt, for den har tykke, næsten sukkulentagtige blade.
Jeg har den i to farver – en sart rosa og en skrappere version. Det bliver ikke sidste gang, jeg får sådan en dame med hjem fra havecentret. Betulia har et hjerte af guld.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Sådan en har jeg også, købt i billig blomst i slut april, start maj. Jeg tog det som en selvfølge at det var en begonia, min første gang med den slags, men den forførte mig:-) Og du har ret den er fantastisk hele vejen igennem og meget lidt pasningskrævende.
Vi ses, senere i dag:-))
LikeLike
Glæder mig 🙂
LikeLike
Hvor er den fin…det må da være en slags Begonia. Jeg kender den slet ikke men jeg nåede jo nærmest heller ingen steder og fik købt sommerblomster i år.
LikeLike
Næste år må du prøve sådan en 🙂
LikeLike