Når april virkelig strammer sig an, kan det være det skønnest tænkelige vejr. Den her weekend har da været overvældende, og vi har nået rigtig meget derude – ligesom de fleste andre, vil jeg gætte på.
Pavillonen er blevet gjort klar til sæsonen og taget i brug. Fortsæt med at læse “Når april virkelig strammer sig an”
I weekenden kommer der igen lys i vores pavillon. Hvert år fra midt i november til midt i januar står der et juletræ med lys derinde.
Det lyser ind i haven og ud over de mørke marker, hvor det opløser vintermørket med 300 små, glitrende lys. Fortsæt med at læse “Pavillonen – nu i verdenspressen”
Winter Wonderland. Farvel til de seneste ugers (måneders!) regn og storm og velkommen til sneen, der gør alting nyt, rent og lyst.
Her lige før, det blev rigtig lyst, var jeg ude ved pavillonen for at kigge ud over landskabet.
Hvordan skaber man liv i en lille stenørken? Det er et godt spørgsmål, som der måske er en slags svar på.
Da vi fik bygget pavillonen, der står helt ude på havens spids med udsigt over ådalen, skulle der først laves et plateau af stabilgrus Fortsæt med at læse “Området omkring pavillonen – en udfordring…”
Nu er det gået godt og vel et år, siden vi fik bygget en pavillon lige derude på kanten mellem haven og marken. Det var en god beslutning, for hvor har vi brugt den meget lige siden.
Vi lagde ud med at stille et juletræ med lys derind. Et mere velegnet sted til et juletræ er nok svært at finde. Det lyser op i haven og ud over marken – og man kan se det viden om, helt oppe fra Ladingvej, når man kommer kørende.
I det tidlige forår isolerede vi gulvet med leca og begyndte at indrette og hygge. Fortsæt med at læse “Et år med pavillonen”
Når man taler om, at nogen kan leve på en sten, mener man det sjældent bogstaveligt. I dag mener jeg det helt bogstaveligt. Det handler om planter – alpine planter.
Alpine planter tåler slet ikke at stå i det, vi ellers forstår ved god jord. De vil have det hårdt. Nøjsomt og asketisk. Leve af lidt og udsættes for vejr og vind. De trives i klippespalter eller bare i et lille hul i en sten. Fascinerende og langt fra det ‘sædvanlige’ billede af en frodig have.
Vi mødte det spændende, alpine univers, da vi besøgte Den Alpine Have i Herskind, Fortsæt med at læse “At leve på en sten…”
Langsomt, men sikkert, bliver der afsluttet flere og flere af årets haveprojekter. Skråningen bag pavillonen er blevet luget grundigt og plantet til med efeu.
Det er slet ikke så let at indrette et helt nyt, bart rum. Slet ikke et rum med mange kanter og mange vinduer. Et rum, hvor udsigten er det væsentligste, men hvor der alligevel skal føles tæt og hyggeligt.
Møblerne havde vi i det store hele, men farver – hvad med farver? Fortsæt med at læse “Sommerhygge i pavillonen”
Her i Påsken blev det endelig varmt nok til at begynde at bruge pavillonen for alvor. De to fletstole fra køkkenet kom derud sammen med det lille bambusbord med glaspladen fra det rosa værelse i B&B’en.
Da jeg kom hjem i går, havde Bondemanden sat et juletræ med lys i pavillonen. Jeg kunne se det helt oppe fra Ladingvej, der hvor man kan kigge ud over ådalen og helt over til os. Det så noget så hyggeligt ud.
Jeg har ikke fundet ud af at fotografere i mørke – man skal vist have et stativ -, men kan du forestille dig, hvordan lyset spredes ud fra de mange vinduer i det totale mørke, vi ellers har her? Og hvor skønt det er?
Fortsæt med at læse “Lys i pavillonen – og friskbagt knækbrød”
