Stort og småt fra hverdagen på landet
I weekenden kommer der igen lys i vores pavillon. Hvert år fra midt i november til midt i januar står der et juletræ med lys derinde.
Det lyser ind i haven og ud over de mørke marker, hvor det opløser vintermørket med 300 små, glitrende lys. Fortsæt med at læse “Pavillonen – nu i verdenspressen”
Winter Wonderland. Farvel til de seneste ugers (måneders!) regn og storm og velkommen til sneen, der gør alting nyt, rent og lyst.
Her lige før, det blev rigtig lyst, var jeg ude ved pavillonen for at kigge ud over landskabet.
Hvordan skaber man liv i en lille stenørken? Det er et godt spørgsmål, som der måske er en slags svar på.
Da vi fik bygget pavillonen, der står helt ude på havens spids med udsigt over ådalen, skulle der først laves et plateau af stabilgrus Fortsæt med at læse “Området omkring pavillonen – en udfordring…”
Nu er det gået godt og vel et år, siden vi fik bygget en pavillon lige derude på kanten mellem haven og marken. Det var en god beslutning, for hvor har vi brugt den meget lige siden.
Vi lagde ud med at stille et juletræ med lys derind. Et mere velegnet sted til et juletræ er nok svært at finde. Det lyser op i haven og ud over marken – og man kan se det viden om, helt oppe fra Ladingvej, når man kommer kørende.
I det tidlige forår isolerede vi gulvet med leca og begyndte at indrette og hygge.
I forsommeren var det et yndet tilflugtssted – uden for internettets rækkevidde og med dårlig mobildækning. Tid til at læse, drikke te og bare nyde udsigten og lægge planer.
Indretningen blev gjort færdig (så færdig, som man nogensinde bliver med indretning).
Og i den våde og blæsende juli brugte vi mange timer derude.
I efteråret blev pavillonen også brugt meget, og der blev plantet efeu på skrænten bag pavillonen. Vid udsigt til georginer den ene vej og ud over dalen den anden.
Nu er det vintertid igen. Bambusmøblerne er båret ind, tæpperne er vasket og lagt væk for i år, og der står igen et juletræ med lys i pavillonen.
Til næste år, når mørket viger, og det er lyst, når vi kommer hjem til hverdag, starter en ny pavillonsæson. Det er rart at vide.
God torsdag.
Når man taler om, at nogen kan leve på en sten, mener man det sjældent bogstaveligt. I dag mener jeg det helt bogstaveligt. Det handler om planter – alpine planter.
Alpine planter tåler slet ikke at stå i det, vi ellers forstår ved god jord. De vil have det hårdt. Nøjsomt og asketisk. Leve af lidt og udsættes for vejr og vind. De trives i klippespalter eller bare i et lille hul i en sten. Fascinerende og langt fra det ‘sædvanlige’ billede af en frodig have.
Vi mødte det spændende, alpine univers, da vi besøgte Den Alpine Have i Herskind, da der var åbne haver i august, og der kom ideen om at sætte nogle af de små nøjsomme og asketiske planter i stenområdet omkring vores pavillon.
Kirsten – Fru Alpin Have – har været på besøg hos os og er kommet med en række forslag til planter, der kan vokse i grus og sten på en bund af stabilgrus. Det er overraskende mange, men vi valgte nu at starte med nogle få i første omgang for at se, hvordan det går.
Vi valgte blandt andet dem her:
Genista sp coll Pirin – en lille krybende gyvel.
En floks ved navn Miss Daisy – er den ikke yndig?
En pudedannende sag med små stjerneblomster, Minuartia Stellate. Det må betyde ‘bittesmå stjerner’ på latin sådan direkte oversat.
Og vi valgte en fascinerende Origanum Rotundifolium. Billederne af de blomstrende planter er Kirstens billeder – jeg har ikke set dem i blomst endnu.
Nu har vi fået planterne hjem, og hvor er de dog bittesmå og yndige.
Lige nu står de i læ i drivhuset og venter, men de kommer ud og bliver plantet i denne uge. De er bare så små, at man næsten ikke kan nænne det. Jeg er bange for, at de blive kvalt af nedfaldne blade og jeg skal finde på noget til at holde bladene væk fra dem, så jeg kan rive udenom. En omvendt si over hver? Mon de har nogle gamle sier hos Klunserne?
De skal i hvert fald plantes, for inde i drivhuset er der slet ikke barsk nok til de små asketer.
Hvis du har fået lyst til at se flere planter – og måske lave dig dit eget lille eller store alpine bed, har Kirsten plantesalg af hjemmeavlede planter, og der er utroligt mange slags at vælge imellem.
Gå ind på Den Alpine Have i Herskind og se dig om. Der finder du også Kirstens planteliste.
God mandag.
Langsomt, men sikkert, bliver der afsluttet flere og flere af årets haveprojekter. Skråningen bag pavillonen er blevet luget grundigt og plantet til med efeu.
Mens vi var i gang med at bestille planter, bestilte vi også en masse, særligt hårdføre efeu hos Kridtvejs Planter.
Vi håber, skråningen med tiden kommer til at se ud ligesom skråningen bag den hvide bænk hos Tante Grøn. For lige siden besøget i Tante Grøns Have i sommer har jeg haft det billede på nethinden og glædet mig til at gennemføre samme ide hos os.
Jeg ved, jeg har sagt det før, men det er altså noget så inspirerende at besøge andres haver. Ideer opstår sjældent af sig selv og aldrig i et tomrum. De er en fortolkning og en videreudvikling af det, man allerede har, og det, man ser omkring sig.
Således også med stensætningen omkring pavillonen – og området med løse sten mellem stensætningen og selve pavillonen. De løse sten er mest lagt der for, at der ikke skal sprøjte jord op ad pavillonen, når det regner.
Men besøget i Den Alpine Have i Herskind satte nogle tanker i gang.
Måske kunne der vokse noget i stenene? Kirsten – Fru Alpin Have – har været på besøg hos os og er kommet med en række forslag til planter, der kan vokse i grus og sten på en bund af stabilgrus. Det er overraskende meget, så her er et nyt, men mindre og overskueligt, projekt på vej.
God torsdag.
Det er slet ikke så let at indrette et helt nyt, bart rum. Slet ikke et rum med mange kanter og mange vinduer. Et rum, hvor udsigten er det væsentligste, men hvor der alligevel skal føles tæt og hyggeligt.
Møblerne havde vi i det store hele, men farver – hvad med farver? Nogle vælger det hvide look hele vejen igennem. Det passer ikke rigtigt til mit humør – jeg elsker farver. Længe har jeg vaklet imellem forskellige ideer, men så så jeg oppe hos klunserne to små glasvaser i den skønneste blå farve. En fin og ren farve, der sagde sommerhimmel, drivtømmer og sommerhus. For formedelst et par kroner kom de med hjem og slog tonen an. Bondemanden var heldigvis helt enig i farvevalget.
De små vaser fik følgeskab af to små glaspotter i samme farve.
Og nye tæpper til stolene.
De to gamle fodskamler – for fodskamler skal der til, hvis man rigtigt skal slænge sig med en god bog – fik malet benene hvide, og de blev ombetrukket med blåt stof.
Nu er der hyggeligt og sommerfarvet, så hvis vejret bliver ved med at drille, kan vi finde sommerferiestemning i pavillonen – og det var jo også lige meningen med den.
God søndag.
Sikke det da blæser. Det er godt for vasketøjet, men ikke for meget andet. Haven tørster, og græsmarken med. Vi fik kun 11 mm regn, da Horsens fik 115, og de fik heldagsregn til politikernes og journalisternes fætter-kusinefest på Bornholm.
Når det blæser koldt, er der ikke meget sjov ved at være ude. Der er det, vores pavillon kommer til nytte og glæde. For i eftermiddag kan vi sidde inde, og samtidig være ude – næsten.
Nyde udsigt og blomster ude og inde.
Drikke te og læse bøger – og bare sidde og kigge og mærke søndagsroen.
Håber, du også har et tilflugtssted i blæsevejret.
God søndag.
Her i Påsken blev det endelig varmt nok til at begynde at bruge pavillonen for alvor. De to fletstole fra køkkenet kom derud sammen med det lille bambusbord med glaspladen fra det rosa værelse i B&B’en.
Jeg fandt også en lille fletreol hos Aarhusklunserne. Hyggelig, gammeldags havestuestil. Der mangler stadig en del, men det er en god start. Nu er det hyggeligt at kigge ind ad vinduet på vej ud på hundetur.
Efterhånden vil mere og mere finde vej derud og føje til hyggestemningen. Mere pynt, flere glittede Isabellas og de lækre, engelske Country Living. Et hundetæppe, en fuglebog – og ekstra læsebriller.
En plante eller to skal der også være plads til indenfor. Den her pletter i luften er lige gjort klar til at blive den første plante i pavillonen. Den er plantet i en gammel, fin tekande uden låg, jeg fandt på et loppemarked.
Omkring pavillonen er der lagt sten, så det ikke sprøjter op med sort mudder på det hvide træværk, når det regner. Praktisk, neutralt og et glimrende underlag for store potter.
På stenene skal der nemlig stå potter med et væld af sommerblomster, når den tid kommer. I stensætningen er der allerede plantet stenbedsplanter.
Hyggen vokser frem dag for dag ligesom foråret, der gradvist fylder bedene med blomster og planter og sætter blade på træerne igen.
God tirsdag efter Påske – den gik vel nok hurtigt den påskeferie…
Da jeg kom hjem i går, havde Bondemanden sat et juletræ med lys i pavillonen. Jeg kunne se det helt oppe fra Ladingvej, der hvor man kan kigge ud over ådalen og helt over til os. Det så noget så hyggeligt ud.
Jeg har ikke fundet ud af at fotografere i mørke – man skal vist have et stativ -, men kan du forestille dig, hvordan lyset spredes ud fra de mange vinduer i det totale mørke, vi ellers har her? Og hvor skønt det er?
Her er så mørkt om aftenen, at en gæst i B&B’en engang sagde, at det var lige meget, om man sov med åbne eller lukkede øjne, så mørkt var der… Han var altså også københavner, men noget er der da om snakken. Her ser du juletræet i morgenlyset – det ser da stadig hyggeligt ud, selvom vi stadig venter på entreprenøren og hans sten til trappen og kanten…
Inde er der knækbrød i ovnen – Fru Grøns Fænomenale Knækbrød.
I weekenden skal vi holde førjulefrokost med naboerne, og vi skal på julemarked ved Pøt Mølle – måske endda i sne? DMI tror det måske, og jeg håber det bestemt. Endnu en dejlig weekend forude. Så pyt med den bøde altså. Det går jo nok alt sammen.
Uret bipper – knækbrødet er færdigt.
Rigtig god fredag.
