“Monstera er en slægt på omkring 50 arter af blomstrende planter i arumfamilien Araceae, hjemmehørende i de tropiske egne af Nord- og Sydamerika. Slægten er navngivet fra det latinske ord for “monstrøs” og henviser til de usædvanlige blade med naturlige huller.” Wikipedia
Efter en ikke særligt imponerende august sætter vi nu vores lid til september. September med den klare luft, den blå himmel og stadig fuldt knald på roser, sensommerstauder og hortensia.
Ude ved vejen mellem pladsen ved maskinhuset og indkørslen står der en gruppe gyldenris.
De er høje og flotte, og de blomstrer så dejligt her i sensommeren.
Fortsæt med at læse “Gyldenris – endnu en af de invasive”Da jeg besøgte Claus Dalbys have i lørdags, nød jeg, hvor frisk og lækkert det hele så ud.
Til sammenligning syntes jeg, der var så meget i vores egen have, der sang på sidste vers – eller som var skadet af regn og blæst.
Fortsæt med at læse “Frem med saksen”Efter flere dage med det skønneste sensommervejr, vågnede vi op til blæst og regn og mørk himmel i dag. Det er en glimrende lejlighed til at dele den her opskrift på et krydret, varmende farsbrød med en supernem og rigtig god, krydret sovs til.
Det ret enkle farsbrød er rørt med revne gulerødder, parmesan og persille, der giver en rigtig god smag til kødet. Hverdagsmad af den gode slags, hvor rester er mums i madpakken dagen efter.
Fortsæt med at læse “Farsbrød med bacon, gulerødder og en nem, lækker sauce”Sprøde squashfritter som tilbehør til en tykstegsbøf – med en god chipotledip til.
De smager så godt, at man næsten kan undvære bøffen…
Fortsæt med at læse “Squashfritter med hot chipotledip”I dag har vi været på det årlige besøg i Claus Dalbys have. Jeg er medlem af Claus Dalbys haveklub, og en af fordelene ved det er et årligt besøg i haven – med ledsager, så Husbonden var også med.
Fortsæt med at læse “Sensommerbesøg i Claus Dalbys have”Når man kigger ned i græsset, kan man møde de mest forunderlige syn. For eksempel en hvepseedderkop. Den er faktisk ret flot med sine dramatiske farver.
Fortsæt med at læse “Ottebenet gæst på besøg”Når man kommer ind i en gammel kirke, mærker man altid den særlige lugt, der hører til en gammel bygning. Lidt af fugt, lidt af kalk – måske endda lidt af historie og et strejf af 500 år gammel røgelse. Det samme gør sig slet ikke gældende i en ny kirke. Den lugter ikke rigtig af noget. Den er isoleret, har anlæg til at sørge for frisk luftgennemstrømning og så videre.
Sådan er det også med huse. Gamle, uisolerede huse har en særlig lugt. Lidt af fugt og lidt af ganske almindelig ælde fra gulve, lofter og vægge. Nye huse lugter ikke af noget – og alligevel.
Fortsæt med at læse “Lugten af gammelt hus”I hegnet øverst oppe i den mark, vi kalder Østrig på grund af den stejle bakke, man skal op ad, før man er der, vokser der masser af vild Sankthansurt. De vokser også langs vejen her, men de vejkanter slår kommunen, så dem har vi ikke meget glæde af.
Det har vi af dem i hegnet.
Fortsæt med at læse “Vild Sankthansurt i hegnet”
Dalsgaard i Skivholme 