Kom med om bagved de store hortensia

Efter en ikke særligt imponerende august sætter vi nu vores lid til september. September med den klare luft, den blå himmel og stadig fuldt knald på roser, sensommerstauder og hortensia.

Når man bare går gennem haven, ser man den herfra, og det er også tit herfra, jeg tager billeder.

Men går man bag om – ned ad trappen til rundingen med terrassen og grillpladsen –

opdager man, at også her er der fyldt med blomster, mest i lilla og rosa nuancer.

Nu står floksene fint dernede, hvor der kun er sol en del af dagen. I solbedene er den begyndt at takke af. Som afløser for georginerne skal jeg vist have flere farver floks og sætte dem i både sol og skygge for at forlænge blomstringstiden. Jeg så en smuk, meget mørk floks hos Claus Dalby sidste lørdag.

Under tagdryppet trives de store bronzeblad. De bliver ikke kedelige i løbet af sommeren, når de får vand nok og ikke alt for meget sol.

I løbet af sommeren afløser det ene hold blomster det andet. Først anemoner og forårsløg. Derefter overtager akelejer, akelejefrøstjerner og slangeurt, efterfulgt af lodden løvefod og mange forskellige storkenæb. I juli blomstrer de hvide staudekongelys.

Nu blomstrer årets sidste hold blomster dernede – næsten. For den fine drejeblomst er slet ikke sprunget ud endnu, så den har vi glæde af til langt ind i oktober.

Dens farve står så fint til de sene asters

og til den mørke duehoved, der kun lige er begyndt at springe ud.

I weekenden klippede jeg ned og ryddede op i bedet. Lugede, kantede og så videre. Og nu har jeg en god, lang liste over planter, der skal flyttes enten derfra eller derned. Næste år bliver det endnu bedre… En have er aldrig færdig, og man er nok altid kun helt tilfreds med dele af den.

God onsdag.