Gyldenris – endnu en af de invasive

Ude ved vejen mellem pladsen ved maskinhuset og indkørslen står der en gruppe gyldenris.

De er høje og flotte, og de blomstrer så dejligt her i sensommeren.

Da vi for mange år siden boede i København, cyklede vi tit langs Vestvolden ud til vandet. Når man kom et stykke derudad på den anden side af motorvejen, kørte man i sensommeren igennem store bevoksninger af gyldenris. Store grupper af høje, gule blomster. Det var så flot, og jeg havde som regel en saks med, så jeg kunne plukke store buketter.

Vi havde også nogle i vores have derovre – en klump på omkring en kvadratmeter. Under den lå der gammeldags pinseliljer – dem med duft. Planterne var der, da vi kom, men det virkede fint, at når pinseliljerne var ved at være færdige, voksede gyldenrisene op og dækkede de grimme, visnende blade.

Da vi flyttede hertil, tog jeg en lille klump gyldenris med. Jeg plantede den i det lille stykke jord ud mod vejen ved maskinhuset. Der, hvor navnestenen står.

Det eneste, der var i det lille stykke dengang, var skvalderkål. Selvfølgelig. Skvalderkål og brændenælder og selvsåede træer var det eneste, der var på grunden for 18 år siden.

Langsomt har det ændret sig. Og langsomt har gyldenrisene kvalt skvalderkålene mere og mere i det lille stykke ud mod vejen.

Desværre regnes de for invasive, har jeg fundet ud af. Ja, vi burde faktisk straks gå i gang med at hive dem op. Men det gør vi ikke. Hele snakken om invasive og ikke invasive arter er ok, når det gælder store naturområder, der bliver overtaget, som her på Naturstyrelsens billede.

Her har det taget 18 år for gyldenrisene at få kvalt (de fleste) af skvalderkålene, så der bliver de. Jeg kan til nøds gå med til at klippe dem ned, før de spreder frø, selvom frøstandene er så fine med rim på.

Skvaldere er vel også invasive, hvis det passer, at de blev bragt hertil af munke i 1300 tallet. Skvaldere kvæler stort set alt, og de breder sig hurtigere end nogen anden plante. Så hurra for vores gyldenris. Nogle gange er de invaderende styrker bedre end de rødder, der var der i forvejen, og med ondt skal ondt fordrives, som man siger.

God mandag.