Når man sidder og heler, har man god tid til at kigge ud af vinduet. Bare sidde og kigge på landskabet, på rådyrene, der græsser på marken overfor, og på fuglene. Der er så mange, og de elsker vores solsikkebar.
Der er alle de ‘almindelige’, som jeg egentlig elsker allerhøjest, men også de mere eksotiske som kernebideren og stillitsen, som jeg altid prøver at få billeder af. Fortsæt med at læse “Liv og pippen i haven”
Skovhaven, som vi begyndte at arbejde på sidste år, ligger mellem vejen og skrænten op til marken. Skrænten er høj og stejl og dækket af træer. Store træer, små træer, gamle træer og nye selvsåede træer.
Det blev der gjort noget ved i weekenden. Bondemanden greb først buskrydderen og derefter motorsaven.
Fortsæt med at læse “Skovhaven gav hul i hovedet”Efter gårsdagens indlæg om at være ‘perfekt’, mødte jeg her til morgen en, der bare var perfekt helt af sig selv. Ikke på nogen demonstrativ måde, nærmest tværtimod. Ikke selv-iscenesat perfekt, men bare helt naturligt perfekt, fordi den ikke kan andet. En lille hornviol.
Årets første hornvioler er så stor en glæde, og den her med sine sart lysegule yderblade – måneskinsgule, som Claus Dalby kalder det – og den stærkt gule midte med de fine tegninger er helt uimodståelig. Fortsæt med at læse “Årets første hornvioler”
I går aftes var vi i Aarhus – i Musikhuset til koncert i Symfonisk Sal. Regnen var gået over i våd sne, og det sjaskede om hjulene på bilen. På vejen hjem var alt hvidt, og forlygterne lyste på snedækkede træer og buske.
Og i dag er vi vågnet op til det smukkeste lys på sne.
Bittesmå står de der og nyder det våde og blæsende vejr. Et glimt af pink/lilla mod den sorte jord. Det er alpeviolerne, der er begyndt at blomstre.
Vi har både efterårs- og forårsblomstrende alpevioler under hortensiabuskene. Der trives de godt. Fortsæt med at læse “Alpevioler i haven på en kold og våd dag”
I kælderen stod der to kagedåser, jeg har brugt som ‘reservedåser’. De var fra færdigkøbte småkager, og de var alt andet end kønne. Nu er de kommet til ære og værdighed efter en omgang kalkmaling og decoupage.
Mine yndlingsfastelavnsboller er de gammeldags. Søde boller fyldt med en lækker creme. Her er opskrifter på tre af den slags.
Fortsæt med at læse “3 slags fastelavnsboller”Den krydrede oliventapenade, den med hvidløg, kapers, citron og olivenolie, den der smager så godt af ferie et sted ved Middelhavet, kan man købe i små glas – små dyre glas – eller man kan lave det selv. I torsdags lavede jeg halvandet kilo til en reception, men til husbehov kan mindre gøre det.
Det var trist og koldt derude
Vinterklædt stod mark og vang.
Sneen hvirvled´ vildt ved rude.
Stormen sang sin klagesang.
Men bag præstegårdens hække.
Titted´ frem bag sneens dække
En beskeden, lille bitte vintergæk.
Den gamle sang om vintergækken, der bliver plukket af en lille dreng og sat ved moderens sygeleje, faldt jeg over i går aftes. Fortsæt med at læse “En beskeden, lille bitte vintergæk”
Det er mere end tyve år siden, vi første gang smagte de toscanske oksekødsruller på restauranten Il Frantoio i Marcialla – en lille by i Toscana. Vi har besøgt byen og restauranten flere gange siden.
Kødrullerne er – såvidt vides – stadig på menukortet. Fortsæt med at læse “Italienske benløse fugle”
Dalsgaard i Skivholme 