Det var trist og koldt derude
Vinterklædt stod mark og vang.
Sneen hvirvled´ vildt ved rude.
Stormen sang sin klagesang.
Men bag præstegårdens hække.
Titted´ frem bag sneens dække
En beskeden, lille bitte vintergæk.
Den gamle sang om vintergækken, der bliver plukket af en lille dreng og sat ved moderens sygeleje, faldt jeg over i går aftes. Jeg kendte den ikke, og det første vers greb mig med sine poetiske rim. Det er en rigtig sentimental tåreperser. En sang af den slags, der var så populære dengang i starten af 1900 tallet, som vi smiler af nu, men alligevel røres lidt af.
Moderen bliver rask, skulle jeg hilse og sige, så den ender godt. Den ender med liv og glæde, og liv og glæde er jo lige det, vi ser, når vi ser de små hvide vinterblomster. Ja, allerede, når vi ser de første spirer. Liv og glæde forude.
På det lille bord ved lejet,
dér fik vintergækken plads.
Den blev fredet, den blev plejet,
i et lille blomsterglas.
Håbet hos den syge vaktes,
ved det sommerbud der bragtes,
gennem barnet, og den lille vintergæk.
I dag ligger der lidt frosne snefnug i alle revner og sprækker derude. Der skal komme mere sne, siger de, og vinden vil føles kold, kold, kold. Det er februar, dyb vinter – men den lille vintergæk er kommet, og den fortæller os, at det kun er en overgang. Det bliver forår, når det bliver den tid.
God tirsdag.
Smuk sang den kendte jeg ikke
ja hundene skal ud, er glad for min flyverdragt.
LikeLike
Det er lige vej til flyverdragten 🙂
LikeLike
Smuk sang som jeg heller ikke kendte, men dejligt at det endte godt. Vintergækker er vel også noget af det mest ukuelige som tænkes kan. De bukker ikke sådan lige under for lidt frost og sne men står bare i stampe og venter på bedre vejr. Med den vejrudsigt må jeg vist hellere komme ud en tur med drengene…de kan nok ikke vente til det bliver bedre vejr ;o)) God dag til dig.
LikeLike
Jeg er også på vej ud med Christie – hun siger, at det er tissetid nu. Det er rigtig koldt derude – godt vejr til at tusse rundt indendørs… God tur til jer 🙂
LikeLike