Der er intet så skønt som Danmark i begyndelsen af juni. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig noget bedre. Blomstrende hvidtjørn, gøgens kukken, nattergalesang og blomster alle vegne. Her i Pinsen spændte vi campingvognen på krogen og tog på miniferie – til Mors ved Dragstrup Vig. Far, Mor og Hund.
Fortsæt med at læse “Blomstrende hvidtjørn og nattergalesang på Mors”
Vi har været hele vejen rundt, og nu har jeg igen stafetten i hånden. Det er min tur til at komme med et bud på en hjemmelavet værtindegave.
Vi skal i blomsterafdelingen. Gaver, jeg kan stå og nusse med i drivhuset, er ren terapi.
Fortsæt med at læse “Værtindegaver: Kassevis af blomster til værtinden”
En ting, der virkelig adskiller Fru Pedersens Have fra andre skønne haver, er de dekorative og hyggelige havehuse. De er noget helt særligt. Man kan bruge timer på at kigge ind i dem, nyde den kønne og hyggelige indretning og drømme om, hvad man selv vil gøre i haven, drivhuset og pavillonen, når man kommer hjem igen. Ideerne står i kø for at komme til.
Der er ‘Torvet 1’ – det lillebitte, hyggelige havehus under træerne.
Der er ‘skurvognene’ – og jeg sætter med vilje ordet skurvogn i anførselstegn, Fortsæt med at læse “Havehuse og andet skønt i Fru Pedersens Have”
For en rum tid siden kom posten med en rigtig kuvert med et rigtigt brev i. En invitation fra Anette og John – fra Fru Pedersen og Hr. Pedersen. En invitation til havefest i Fru Pedersens Have. Jeg havde glædet mig i en måned, og endelig blev det fredag den 26. maj.
Hvad kan være bedre end at besøge dejlige mennesker i skønne omgivelser og få lejlighed til at være sammen med de havevenner, man kun sjældent ser udenfor internettets vidunderlige verden? Fortsæt med at læse “Havefest i Fru Pedersens Have”
I går var det fredag og igen tid for Stafetten. Denne gang er det Pia med bloggen Fifty Fabulous, der skriver om sit bud på en værtindegave.
Det er en gave, der kræver fingerfærdighed og vist også en god bid tålmodighed, men resultatet er da sødt, ikke?
Læs hos Pia, hvordan du laver den lille, fine potteprop, der med sin magnet på bagsiden er lige til at hænge op på køleskabet: En blomst til værtinden.
Og hvorfor skulle vi helt hen til lørdag, før jeg skriver om fredagsstafetten? I går var vi langt væk fra computeren – til havefest i Fru Pedersens Have – en dejlig oplevelse, der kommer mere om i morgen. Glæd dig til smukke billeder.
Rigtig god solskinslørdag!
Stafetten er et samarbejde mellem bloggene Mit Landliv, Aargang 73, Fifty Fabulous og mig. 12 fredage, 12 indlæg og 12 ideer til værtindegaver – skrevet efter tur af en af os fire.
De tidligere indlæg finder du her:
Så er der igen liv i marken. Seks, smukke charolais kvier kom hertil i går aftes, og efter en nat i fangfolden, hvor de kunne vænne sig til lyde og lugte – og falde lidt til ro efter køreturen – er de nu sluppet fri i engen.
De har været hele vejen rundt. Snuset, smagt, kigget og løbet. De bliver vist nogle trætte køer i aften…
Engen er stor, og i det grønne synes de ikke af meget. Da vi skulle have fat i dem enkeltvis i morges for at få grimerne af dem, så de altså noget større ud. Pyha. Men nu er de fri, og så skal de nok falde til ro. De skal bare lige have uroen ud af kroppen – håber jeg…
God onsdag.
Hvad er det nu, de har gang i? Der er gravet etager ind i markkanten? Var det ikke der, de havde køkkenhave før? Det ser da forfærdeligt ud.
Jo, men… det bliver ikke ved med at se sådan ud. På hver af de tre terrasser kommer der til at stå et stort højbed. Et højbed med sneglekant.
De tre højbede kommer til at rumme vores køkkenhave i år – og i mange år fremover. Det er sneglenes skyld det hele. Sidste år fik vi intet ud af køkkenhaven. Absolut intet. De åd det hele. 3-4 af de ækle fyre kunne sidde og mæske sig i en squashblomst. Kålplanterne var fyldt med dem. Salaten forsvandt, næsten før den kom op. De åd simpelthen alt undtagen kartoffelplanterne.
Når en køkkenhave ligger i markkanten, som vores gør, er det stort set umuligt at bekæmpe de slimede uhyrer med ølfælder, nattejagt og deslige. De vandrer ind som en ødelæggende hær, og de æder alt på deres vej. Efter sidste år har vi simpelthen kastet håndklædet i ringen og købt hjælp i form af højbede.
Stigningen i markbedet er så stor, at højbedene skal stå på terrasser for at stå lige. Nærmest som en olivenplantage på en bjergskråning i Toscana. Der er gravet ud, så der er plads til højbedene og plads til at gå omkring dem.
De tre højbede er samlet af sektioner på 1,2 m, så bredden bliver 1,2 m og længden 3,60. Det giver masser af plads til det, vi skal dyrke. Squash, græskar, bønner, bladselleri, salater – alt sammen snegleføde af højeste karat. Men nu kan de ikke komme til fadet. Kanten holder dem væk. De kan simpelthen ikke vride sig rundt i den vinkel.
Jeg skal nok vise billeder fra udviklingen af projektet, når det kommer længere frem. Lige nu kan man ikke se meget, men jeg er så glad for, at vi endelig er kommet i gang, og jeg kunne ikke vente med at fortælle om projektet – til glæde og forhåbentlig inspiration, hvis du også bor med græsmarker omkring din have.
Indlægget er skrevet i samarbejde med zinkbakken.dk, hvor vi har købt bedene. De har rigtig mange lækre ting derude i Låsby, hvor de bor. Vi var glade for at det lå i nærheden, men de sender selvfølgelig i hele landet.
Prøv at tage et kig på deres website. Det smarte system med samlesæt gør, at man kan lave store højbede eller små højbede, præcis som man har lyst. De har meget mere end det – men kig selv – jeg har fundet nok til en meget lang ønskeseddel og mange havedrømme. Du kan læse mere om zinkbakken.dk i en artikel hos Havefolket.dk – den finder du lige her: Zinkbakker i metermål.
God mandag aften.
Sikke en dejlig søndag. Vasketøjet har tørret ude på snoren i vinden, der som bibeskæftigelse har skubbet høje, hvide skyer over himlen hele dagen. Græsset er slået, og der er blevet fjernet uanede mængder af ukrudt (hvor kommer det dog fra???)
Mens man sådan går og pusler i haven, med lugegreben i hånden og rumpen i vejret, skal man huske at stoppe op, kigge og suge synsindtryk ind. En dag sidste år var jeg så optaget af at luge, at jeg helt glemte at se på den blomstrende azalea lige ved siden af mig. Jeg fokuserede på ukrudtet. Tåbeligt, ikke? Jo. I alle livets forhold.
Jeg har lovet mig selv altid at kigge op og ud – og så pyt med, om et enkelt lille træ ikke bliver luget væk. Det bliver det næste gang.
Der er jo da nok at se på, og det går så hurtigt, at man skal være vaks for at nå at få det hele med.
Mælkebøtterne er allerede ved at afblomstre – det var da i går, marken var helt gul af dem, var det ikke? Til gengæld er bonderoserne i haven ved at springe ud. Først den her, jeg fik en knold af for mange år siden. Den er efterhånden blevet stor.
Hver blomst holder så uendeligt kort, så den skal nydes, mens den er der.
Også de hvide tulipaner, som jeg længe gik og ventede på, er fuldt udsprungne. Snart overtager noget andet også der.
Maj måned burde kunne bremses, så man kunne nyde hver dag i mindst tre dage. Det er såmænd bare min ydmyge mening. Men mon ikke, der er mange, der er fuldstændigt enige?
God søndag aften.
Det er blevet fredag igen og tid for Stafetten. I dag er det Nana med bloggen Mit Landliv, der skriver om sit bud på værtindegaver. Det er Nanas søde og kønne høns, der står for det praktiske i forbindelse med gaveproduktionen.
Foto: Nana Hecquet
Nana er selv ansvarlig udbringning – og for indpakningen (en disciplin, hvor hun er en sand mester).
Det er dejligt, når man sådan kan dele opgaverne.
Kig ind og se, hvor smukke hønsegaverne kan blive. Nanas indlæg finder du her: Værtindegaver fra hønsene.
God fredag.
Stafetten er et samarbejde mellem bloggene Mit Landliv, Aargang 73, Fifty Fabulous og mig. 12 fredage, 12 indlæg og 12 ideer til værtindegaver – skrevet efter tur af en af os fire.
De tidligere indlæg finder du her:
I fredags på Store Bededag var vi i Aarhus Teater – til Jesus Christ Superstar. Inden mødtes vi med en flok familie her til en tidlig og let aftensmad. Det var dejligt sommervejr, og vi skulle spise allerede klokken fem. Ikke vejr til gryderetter – der måtte noget koldt og lækkert til. Det blev til en lettere udgave af den klassiske Vitello Tonnato – koldt kalvekød med tunsauce.
Den klassiske udgave er med tun og mayonnaise – her er brugt creme fraiche 6% i stedet for.
Men først kødet. En roastbeef af inderlår er perfekt.
Den skal koges. Det kræver lidt mod at koge så lækkert kød, men det bliver godt. Rigtig godt.
Til kogelagen skal du bruge:
Vand, så det dækker kødet
3-4 fed hvidløg
1 stængel bladselleri
1 løg
Et par kviste rosmarin
Salt
Bring vandet i kog med løg, hvidløg, bladselleri, løg, rosmarin og et drys salt. Læg kødet i og lad det koge i 30-35 minutter. Kernetemperaturen skal være 60 grader. Tag kødet op og lad det køle helt af, før du skærer det i tynde skiver.
Til tunsaucen skal du bruge:
1 dåse tun
2,5 dl cremefraiche 6%
En stor spsk kapers
1 tsk koncentreret tomatpure
Blend det hele sammen til en blød og lækker konsistens, smag til med salt og peber og stil det på køl.
Jeg lavede dobbelt portion, for vi var mange, og der skulle da ikke mangle noget.
Skær kødet i tynde skiver, dryp med tunsauce og pynt eventuelt med ekstra kapers. Stil en skål med tunsauce på bordet – den mængde, der ser dekorativ ud på fadet, er slet ikke nok, for det smager af mere…
En salat og et godt brød passer fortrinligt til. Det smager af sommer – sommer i Italien.
God mandag aften.
Dalsgaard i Skivholme 