Det sker pludseligt, ligesom det pludselig igen bliver mørkt om aftenen. Det føles, som om det sker fra den ene dag til den anden. Det er som et badeværelsesspejl, hvor duggen fordamper, når man åbner vinduet, eller som fedtede briller, der bliver pudset.
Septemberluften. Klar, ren, frisk og indbydende. Ja, nærmest sprød luft, som vi ikke har set den siden i foråret, hvor alt begyndte at springe ud.
Nu går det snart den anden vej. Nogle af havens buske er allerede begyndt at tænke efterårstanker.
Men alt i alt er det stadig en slags sommer. Sensommer med alt det skønne den har at byde på. Der er hyben i hækken.
Georginerne gror og blomstrer helt overdådigt.
Og ude i græsmarken, blomstrer kløveren igen.
‘Årets sidste flor’, som der står i sangen. Luften er fuld af gæssenes skræppen, og træernes blade er blevet mørkegrønne – sidste skridt, før efteråret farver dem brune, gule og røde.
September er sådan en smuk måned, når den opfører sig, som den skal. Lad os håbe, at den vil gøre det i år, så vi kan lægge klar luft og solskin på lager. Den er i hvert fald startet godt.
God fredag.
Neeeej et skønt billede af pavillonen under det store træ 😍
Der er noget helt særligt over de kølige, klare morgener. De må være ekstra flotte – derude på landet.
Kh Lisbeth
LikeLike
Det er de også – og de var heller ikke ringe på Fyn 🙂
Kh, Karen
LikeLike