Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
Det er nymåne, og månen står som en babynegl på himlen, mens det sidste genskin fra solen – nu sent, sent om aftenen – stadig farver horisonten rød. Fortsæt med at læse “Sig månen langsomt hæver…”
Så rigt er årets sidste flor,
Oktobers offergave.
Her på kanten til oktober blomstrer georginerne, så det er en fryd, og jeg plukker og plukker. Georginer er så gode til de overdådige blomsterdekorationer, jeg elsker.
Vejret er skiftet. Det er sensommer. Sådan et smukt og vemodigt ord. Det er køligere, og dynen er kommet tilbage i dynebetrækket. Man sover bedre, selvom man er ked af, at det nok er slut med sommervarmen i denne omgang.
En stille høstlig brusen igennem bøgeskoven går.
Endnu en af de gamle. Chr. Richardt skrev den i 1887. Ti år før min mormor blev født – 110 år før min nevø blev født. Det er en gammel sang, men den holder endnu. Fortsæt med at læse “En stille høstlig brusen”
Vil du med til Østrig? Ja, Østrig ligger normalt omkring 1000 km sydpå. Men lige overfor vores hus – på den anden side af vejen, cirka 7 meter mod nord, ligger Østrig også. Det er det, vi kalder den mark, hvor rådyrene og alle de andre dyr holder til på de høje knotter – de knotter, man ikke kan køre traktor på.
Så kom regnen. Blomster og græs har lykkeligt slubret dråberne i sig. Efter de havde vandet hos os, drog de sorte skyer videre for at vande andre marker og haver. Og da var der en gammel kone, der fik travlt nede i engen. Mosekonen. Det var nemlig det helt rigtige tidspunkt til at sætte endnu en gryde over af den for elverpiger så livgivende midsommerdrik: Mosekonebryg.
Er man elverpige, er der ikke meget tid til at sove i de lyse forsommernætter. Der skal danses, så man bliver helt hul i ryggen, som en af dem mumlede til mig i går aftes sent, da hun hvilede sig lidt med en kop mosekonebryg og kølede de dansevarme fødder i bækkens kolde vand.
Orkideer, krybende læbeløs og smørblomster på en baggrund af friskt grønt græs danner dansegulvet. Fortsæt med at læse “Elverpigernes eng blomstrer”
Fuglene synger nu. Synger rigtigt altså. Solsorten sidder på taget og synger sin forårssang, lærken svæver syngende højt over marken, gulspurvene synger deres tællesang (1-2-3-4-5-6-syyyyyyv) og spætten akkompagnerer det hele med vilde trommesoloer oppe fra de høje træer.
Stæren er kommet. Det er lyden af forår.
Alle vegne er der små klynger af vintergækker og erantis.
Når det stormer så voldsomt, mærker vi, hvor små vi er. Vinden har lagt sig noget fra i går, men det blæser stadig voldsomt, og det buldrer og hyler stadig i de store træer. Der er vist ikke mange, der har sovet roligt i nat.
Da det begyndte at blive lyst, gik vi ud for at se på skaderne.
Endnu en gang er vi sluppet let. En enkelt tagsten er faldet af, og taget er røget af foderhækken og er stadig ikke fundet. Godt, der ikke var nogen i vejen for de metalplader, da de satte af op over marken et sted. Køerne var klogeligt gået ind allerede om eftermiddagen.
Der er knækket grene og smidt omkring med tingene, men det er også det hele.
Hos vores nabo røg taget af værkstedet og lige gennem vinduet ind i soveværelset. Andre har mistet deres tag, deres drivhuse eller/og har oversvømmelser. Vores skytsengel har nok været på overarbejde – igen.
Jeg håber, I er kommet uskadte igennem stormen, at den lægger sig snart, og at dagens varslede snestorm fortryder og går i sig selv. Det ville være en god ide. Mon den er modtagelig for gode forslag?
Jeg læste en gang en bog, der hed: ‘Alt hvad jeg behøver at vide, har jeg lært af min kat’. Der er noget om det. Når naturen raser, og man er ganske magtesløs, er der ikke andet at gøre end det her:
God fredag.
Når det er fuldmåne, er vejret som oftest klart. Halvmånevejr er mere uforudsigeligt. I dag stormer og regner det, det er 6 graders varme, og pillefyret kæmper for at følge med blæstens afkøling af bygningerne. I går – i går var det smukt. Klar sol og frostluft. Minus 9 om morgenen. Stille. Fyret havde en let dag.
Her er et par billeder fra i går morges til at sætte humøret i vejret – for den slags vejr kommer helt sikkert igen. Hellere før end siden, ikke?
Sol på vildrosehegnet og sol i en frossen eng.
I dag må vi skutte os lidt – og måske tænke på at få julekasserne ned fra loftet.
God onsdag.
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler.
Alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
Smuk sang, smuk melodi. Svalerne er fløjet, og fuglestemmerne er også dalet – hvis man da ser bort fra rågerne, de fem ravne i træerne ved bækken og natuglen, der skriger sin uforløste kærlighed ud og håber, at en anden ugle vil høre den. Vi kan godt høre den. Så meget, at det af og til kan være svært at sove. Fortsæt med at læse “Vintertid i nat”
Dalsgaard i Skivholme 