Som hund har man meget at se til. Der skal sniffes spor. Der skal graves muldvarpeskud. Der skal leges og spilles bold. Der skal holdes øje med posten.
Der skal tigges godbidder. Der skal ventes. Ventes på mad, ventes på mere mad, ventes på, at katten går gennem køkkenet, så man kan skubbe den ud gennem kattelemmen, ventes på, at far kommer hjem. Og der skal soves. Soves igennem.
Et hundeliv. Hårdt arbejde det hele. Pligter, pligter, pligter.
En gang i mellem skal man have et afbræk fra det daglige slid. Man skal have gæster.
Gæster at grave muldvarpeskud med. Gæster at sniffe spor med.
Gæster at lege og spille bold med.
Gæster at tigge godbidder med.
Og gæster at slappe af med – i et uautoriseret øjeblik.
Det er dejligt at få gæster.
God og gæstfri onsdag.
One thought on “Det er dejligt at få gæster.”
Der er lukket for kommentarer.