I oktober måned er der cirka lige så meget dagslys som i begyndelsen af marts. Det klare og afslørende martslys er det, der får os i rengøringshumør – nu skal der lukkes op for lyset. Oktoberlyset er lige så klart – og helt vidunderligt..
Det drysser med blade. Trindt fordelt ligger der nu blade alle vegne – mest i skovhaven under de høje træer, og det ser egentlig lidt hyggeligt ud.
Lidt melankoli er der altid forbundet med efteråret, men mest af alt er efteråret faktisk – også – en rigtig smuk tid. Fortsæt med at læse “Det bliver efterår”
Der er en søndagsstille ro
imellem træer og tage
en munter glæde ved at gro
som var det sommerdage…
Farverne siger september, men vejret siger juli. Det er så dejligt med sådan et par sommerdage i september. Fortsæt med at læse “Sommer i september”
Her er slutningen på den haverundtur, jeg startede i august. Det handler om udsigtshaven. Det er de færreste haver, der ikke støder op til andre haver, men til mark og natur. Det gør vores udsigtshave, og elhegnet ud til engen udgør grænsen mellem have og engen i ådalen.
På den anden side af hegnet er det køerne, der bestemmer, hvad der skal spises, og hvad der skal have lov at stå. Fortsæt med at læse “Udsigtshaven – mellem have og natur”
Lige siden jeg fik den første dipladenia i foråret, har jeg glædet mig til, at bagvæggen i drivhuset forvandlede sig til en blomstervæg.
Så langt er det kommet nu. De lange ranker snor sig om hinanden, og der er snesevis af blomster og endnu flere knopper. Fortsæt med at læse “Nu blomstrer bagvæggen”
En af mine venner skrev i går, at der var kommet en lokal byge forbi der, hvor hun bor, og den havde lige netop fokuseret på georginerne. Heldigt. Det viste sig selvfølgelig, at den ‘byge’ kom ud af en vandslange…
En særdeles menneskeskabt klimaforandring om end på mikro-niveau.
Fortsæt med at læse “Et fodbad til Frøken Annabelle – eller ‘lokale byger’”
For et par år siden fik jeg en frøprins forærende. Jeg har undladt at kysse ham, for jeg er jo godt gift, og han må derfor blive udenfor og blive ved med at være frø.
Det passer ham nu godt at leve ungkarlelivet ude i haven. Fortsæt med at læse “Frøprinsens lille rige”
Da jeg første gang hørte navnet Isotoma, tænkte jeg, at det måtte være noget med isolering – skorsten, hulmur eller den slags. Meeen – det er altså en lille blomst. En staude, der er velegnet til bunddække, og som kan leve i årevis i samme krukke.
Bittesmå, fine blomster i enten hvid, lys eller mørk blå. Fortsæt med at læse “Isotoma – en lille fin staude”
De sidste dages voldsomme blæst har været hård ved haven. Blomstrende grene er knækket, stauder er væltet – og roserne? Suk. De kan bare ikke lide, når det blæser sådan.
Men i går aftes lagde vinden sig, og der kom regn. Stille regn. Opfriskende regn. Fortsæt med at læse “Et brusebad til haven”
Når man vågner en morgen midt i ferien og hører, at det drypper vedholdende, kan man godt tænke øv-tanker. Men.. vi var jo advarede, og heldigvis er der flere gode steder at søge ly for regnen.
Drivhuset for eksempel. Fortsæt med at læse “I ly for regnen i drivhuset”
Dalsgaard i Skivholme 