Efter juni måneds blomsterflor, kommer der hen i juli en tid, hvor jeg altid før har syntes, der manglede lidt farver i haven. Det er lige før floksene springer rigtigt ud, og hvor de roser, der kun blomstrer én gang er færdige for i år.
Jeg har arbejdet bevidst med at få lidt kulør ind i netop det tidsrum, og det er lykkedes ganske pænt. Så nedenfor er der et par ideer, hvis du står med en grøn have mellem blomstringerne i juni og august.
De hvide kongelys blomstrer stadig smukt.
Småfuglene har fået deres sidste kuld unger i år og er ved at træne dem til den lange flyvetur sydpå. Vi har holdt øje med dem, og nu, hvor de ikke længere har brug for ly i hækken og buskene, er hækken klippet, og vi skærer ned i det vildnis, de store, forårsblomstrende buske hurtigt danner, når de bare får lov at gøre, som de vil.
Det ser drabeligt ud, men et par dage efter er roen genoprettet. Fortsæt med at læse “Jeg ved en sangerrede”
I går fik vi besøg af Anette fra Anettes Flora. Vi har længe snakket om at finde et godt tidspunkt til et besøg, og i går lykkedes det. Vejret var perfekt til havebesøg og solbærkage i flimmerskyggen under de store træer.
Anette havde plukket og bundet den smukkeste havebuket, og den skal I altså se.
Skønnere farver i en finere sammensætning skal man lede længe efter. Fortsæt med at læse “Besøg af Anettes Flora”
Solen skinner, det er varmt. Det er juli ved middagstid.
Det er hverken vejrtype 1: Regn, Vejrtype 2: Blæst eller Vejrtype 3: Både regn og blæst.
DMI må klassificere det som ‘ukendt vejrtype’ og udsende et varsel. Straks. Og mens de gør det, går jeg i haven.
God solskinsonsdag!
Betulia. Jeg studsede, da jeg hørte navnet første gang. Det lyder som navnet på en kraftig, firskåren kone fra gamle dage. En kvinde i 50erne – i 1950erne, en med sine meningers mod, blomstret kittel og næver som skinker. Sej, ukuelig og ikke spor forfinet på nogen måde. Måske også en anelse skræmmende for de ikke-betuliaer, der boede omkring hende i landsbyen.
Men Betulia er faktisk en ny sommerblomst.
Ja, jeg siger ny, for jeg har ikke mødt den før. Til gengæld er jeg blevet rigtig glad for den. Fortsæt med at læse “Betulia”
I går var der for første gang i ugevis ingen i B&B’en. Ingen gæster, der skulle have morgenmad. Så om morgenen satte jeg mig med en ekstra kop te, fandt telefonen frem og gik på Instagram for at se, hvad der var sket siden sidst. Der var masser af skønne billeder, jeg ikke havde set, og jeg ‘syntes godt om’ i ét væk og bladrede fornøjet mellem billederne.
Hos Lottes Lille Have var der billeder af hindbær. Billedteksten var noget i retning af: ‘Hindbærrene er klar’.
Det gav et sug i maven. Aaarrrggghhh. Bærjunglen. Jeg har glemt den. Jeg har slet ikke været nede i bærjunglen i år. Fortsæt med at læse “Hindbærtid i bærjunglen”
Jeg har skrevet så meget om andre folks haver i år, at der sikkert er nogen, der har fået den lumske mistanke, at vores egen er tudegrim. Det er den ikke, siger jeg med slet skjult stolthed. Prøv at kigge med ind i staudehaven – haven inde mellem bygningerne.
En frodig oase med blomstrende stauder og buske.
Med kig til marken ‘Østrig’ over hækken. Fortsæt med at læse “Et kig ind i staudehaven”
Op ad motorvejen til Randers og til højre. Så til højre igen – og én gang til. Så er man hjemme hos Anette, Anettes Flora, hvor hun også har sin hyggelige lille butik med nyt og gammelt i skøn forening. Jeg fulgtes med Anette op til Mors, hvor vi besøgte Tante Grøn, og der blev lige tid til et lynkig.
Anette har den skønneste forhave.
Bag lågen gemmer der sig en hjemmelavet stensti, der snor sig gennem et væld af blomstrende stauder. Rigtig engelsk cottage stil. Fortsæt med at læse “Lynvisit hos Anettes Flora”
Sidste år kørte jeg forbi et sted, hvor der midt på en græsgrøn skråning stod en enkelt rød tulipan. Den lyste og så meget stolt og selvsikker ud, som den stod der. Som om den vidste, at den var blikfanget, og at man kun lagde mærke til skråningen, fordi den stod der og lyste rødt mod det grønne.
Der er noget særligt ved de lilla blomster i foråret. De første lilla krokus.
De står så smukt sammen med vintergækkerne. Fortsæt med at læse “Forårshavens lilla skønheder”
Dalsgaard i Skivholme 