Hardware til hoveddøren

Lørdag kørte jeg en tur ud til Bonderosen, Susannes hyggelige butik lige udenfor Kjellerup. Jeg havde bestilt et par ting, jeg skulle hente, og mens jeg var der, faldt jeg selvfølgelig for en fristelse eller to.

Det var jo sådan set også meningen. Men jeg synes selv, jeg har været uhyre fornuftig. Netop – uhyre fornuftig. Jeg faldt kun for noget, jeg absolut ikke kunne undvære. En ekstra engel for eksempel. En lille fyr, der spiller på violin.

engel
Foto: Bonderosen

Engle kan man da ikke få for mange af, kan man? Nyttige er de også. Uhyre nyttige.

Den her søde metalkuvert til hoveddøren, havde jeg fået lagt til side, til jeg kunne komme og hente den. Den hænger nu på hoveddøren.

billede1

Lige nu er den pyntet med de skønne frøstande fra benved, med kirsebærlaurbær og en lille kvist af krybende broget benved. Benved er en af efterårets allersmukkeste, og den står heldigvis mange steder i vores hegn omkring græsmarken. Der er nok til utallige buketter, uden det på nogen måde kan ses, at det svinder i bestanden.

billede2

I foråret kan kuverten pyntes med et lille gækkebrev og nogle gæslingekviste. Til jul med blød ene og kristtorn. Resten af året med det, der nu lige er overflod af derude.

Jeg har tidligere skrevet om Bonderosen – min yndlingspusher af kønne ting til haven og hjemmet – det kan du læse om her, hvis du har lyst.

God tirsdag.

Eksotisk og almindelig

Jeg ved godt, jeg bliver ved med at vende tilbage til dem. De store benved og deres skønne frøstande. De er bare så flotte. Den ved indkørslen har tabt næsten alle bladene nu.

Billede3

Men de fine frøstande hænger tilbage.

Billede16

Første gang, jeg så sådan en, var for mange år siden i Vestskoven ved København. Det var også i efteråret, og det var en ren åbenbaring at se de skønne farver på de bare grene. Da jeg læste om den, kunne jeg dårligt tro, at det virkelig var sådan en ret almindelig busk.

Nu har vi benved både i hegnet og i indkørslen, og de er stadigvæk en åbenbaring. Og de ser stadigvæk meget eksotiske ud, selvom de ikke er det. Hvis benved var en fugl, ville den være en stillits. For stillitsen ser også meget eksotisk ud – og er faktisk også ret almindelig.

Billede18

Sådan er der så meget, man kan filosofere over på en diset novembermorgen.

God torsdag.

Selv den mindste kvist kan bruges

De små kviste med blade og bær, der skulle klippes af, før de lange grene af benved kunne komme ned i kanden,

Billede5

blev stukket i en skål med oasis og anbragt på det zinkfad, der altid står på sofabordet for at holde styr på pynten. Sammen med nye lys i en afdæmpet rosa og en lille rosa porcelænsskål danner det en hyggelig lille efterårsopstilling.

Billede4

Skålen har jeg fået af vores nye kinesiske phd studerende inde på arbejdet. Den er en af et sæt med fire, i forskellige farver. De bliver lavet i den by, han kommer fra i Kina, og er typiske for området. Jeg er ret rørt over, at han har slæbt dem i kufferten hele den lange vej.

God mandag.

Lysende, røde benved ude og inde

Med oktober har efteråret endegyldigt taget over, selvom solen skinner. Græsplænen er fyldt med blade fra de store ahorntræer, og inden længe vil også bedene være dækket af et tykt lag blade. Så kan blomsternes vinterhi begynde under det lune dække.

Men før træer og buske smider bladene og tager pyjamas på, er der nogle af dem, der siger farvel med maner. Benved er en af de skønneste, vi har i haven og hegnet.

Billede3

Bladene er så smukt røde og pink, og frøstandene er så smukke med deres pink ydre og orange indre.

Billede3

De holder ikke længe, når man plukker dem ind, men der skulle nu alligevel en håndfuld med hjem fra hegnet, hvor de gror til overflod.

Billede5

Skønt at kunne fylde vaserne med de farvestrålende grene. Fyrfadsglassene er yoghurtglas fra Frankrig. En dobbelt glæde, for yoghurten smagte også godt.

God søndag.

Den smukkeste dag i 100 år

Den smukkeste dag i 100 år var i går. Det er ganske vist. Lige fra solen gik op (noget sent, hvis man absolut skal klage over noget), disen lettede, og sollyset glimtede i dugdråber og spindelvæv.

Billede1

Og til aftenen faldt på (noget tidligt, hvis man absolut skal klage over noget) med en solnedgang, der satte himlen i brand.

Billede3

Det var en dag, hvor det var en forbrydelse at være inde. En dag skabt til skovture, hvor man kunne tage ud og beundre løvets mange farver.

Billede2

På afstand.

Billede3

Og tæt på.

Vi var ude, så meget som hverdag og arbejde tillod det.

Billede5

Så hvis du sidder og venter på en opskrift på kage med det sidste af hokkaidoen, må jeg skuffe dig. Det bliver først i weekenden. Den kan også sagtens holde sig. For det var virkelig ikke til at stå inde i køkkenet, når hele verden var udenfor. Nogle gange er hele verden indenfor. Og så er det dejligt at være i køkkenet og hygge sig i stuen. Men ikke i går.

Billede4

God fredag.