Jævndøgnstanker

I dag, den 23. september, er det jævndøgn. Efterårsjævndøgn. Mærkeligt at tænke på, at den mørke tid begynder i morgen? Vi er jo slet ikke færdige med sommeren. Og alligevel har vi mærket det. Det er ikke længere lyst, når vækkeuret ringer. Sommeren er vist ved at være færdig med os i denne omgang.

Ahornen smider sine blade på drivhusets duggede tag.

Billede1

Der skal snart ryddes op – og ud – derinde. Fortsæt med at læse “Jævndøgnstanker”

Muffins med karamelliserede æbler

Karamelliserede æbler med kanel i en blød muffindej er en af mine yndlingsopskrifter i efteråret, hvor det vælter ned med æbler fra træerne i frugthaven.

Billede1

De ser ikke ud af noget særligt, men smagen er uovertruffent lækker. Blød krumme, søde æbler, kanel – bare duften gør lækkersulten. Fortsæt med at læse “Muffins med karamelliserede æbler”

Grenene knækker næsten under vægten

Fra mit køkkenvindue ser jeg over på mirabelletræerne på den anden side af vejen. Når de står bare om vinteren, når de blomstrer i det tidlige forår,

Billede6

og nu hvor grenene næsten er ved at knække under vægten fra mængder af næsten moden frugt. Fortsæt med at læse “Grenene knækker næsten under vægten”

Efterårsblomstrende syrener? Findes de?

I går, da jeg gik over kirkegården – jeg var på vej op for at ringe solen ned – fangede min næse en duft af syrener. Jeg kiggede lidt forvirret op – duft og årstid passede ikke sammen – og så dette syn.

Billede16

Det er en blomstrende syren. Fortsæt med at læse “Efterårsblomstrende syrener? Findes de?”

En klassiker i sommertøj: kartoffellasagne med spidskål

En af mine gamle opskrifter, en af mine yndlingsopskrifter, er opskriften på kartoffelfad med hvidkål, bacon og ost. Den gør sig også rigtig godt i sommertøj med nye kartofler og spidskål.

Fortsæt med at læse “En klassiker i sommertøj: kartoffellasagne med spidskål”

Syrenens endeligt

Syrenen i haven, der var ved at blive for stor allerede sidste år – og året før, hvis jeg skal være helt ærlig, har nu fået dødsstødet. Det var lidt med sorg, fordi den var det første tegn på have, vi fik i byggerodet dengang. Men… helt ærligt… den var blevet kolossal, og den skyggede for udsigten fra den lave terrasse. Den skyggede også for planterne i bedet ved siden af.

Nu ligger den her – toppen af den i hvert fald.

Billede1

Fortsæt med at læse “Syrenens endeligt”